TV-Nyt

Stærk start på året for TV 2 Zulu – udfordres dog af TDC TV

TV2_zulu_logo”De unge gider ikke se tv mere!”, ”Flow-tv er dødt!” og ”Netflix er det eneste, de unge målgrupper vil have”. Dommedagsprofeterne har stået i kø for at lægge tv, som danskerne kender det, i graven.

Og især har tonen været skærpet omkring de unge seere og deres mediebrug. Men Gallups seertal for TV 2 ZULU tilbageviser mange af de dystre toner.

Seermålingerne viser nemlig, at Danmarks mest vitale mediebrand blandt de yngre danskere – TV 2 ZULU – i dén grad stadig har fat i sine brugere – faktisk i højere grad end nogensinde før. 2014 blev ZULUs stærkeste år blandt de 15-40-årige nogensinde, hvor kanalen overgik 2013, der også var et rekordår.

Og de helt friske seertal viser, at starten på 2015 har været ZULUs stærkeste sæsonstart siden 2006 – blandt andet fordi TV 2 ZULU i sidste uge gik ind i Charlie Hebdo-tragedien ved at live-broadcaste danske komikeres initiativ for ytringsfrihed i showet ’Ikke for sjov!’

TDC kunder mister TV 2 Zulu

ZULU-krigeren bliver udfordret
Trods den store og stigende opbakning fra danskerne er ZULU-krigeren udfordret på hjemmebanen. TDC TV, der distribuerer tv via bredbånd, har besluttet at flytte kanalen fra mellem- til fuldpakken, hvilket betyder, at cirka 130.000 husstande mister ZULU i deres pakker pr. 28. januar.

Hos TV 2 ZULUs chef og medarbejdere er der dog langt fra krisestemning.

– Det er møgærgerligt, at nogle af vores trofaste seere, som vi har været i selskab med i succesåret 2014, pludselig ikke kan se os på grund af en ændret pakkestruktur hos TDC TV. ZULU vil gerne folde sammenhængende oplevelser ud for de 15-40-årige, og det er dét, flow-tv kan. Heldigvis er det klart mindre end én ud af ti, der bliver berørt, og vi trøster os med, at de med et abonnement på TV 2 PLAY har mulighed for at se alle vores programmer, når de har lyst, siger chefen for TV 2 Networks og dermed for TV 2 ZULU, Sune Roland. Han fortsætter:

– Vi tror meget på, at ZULU for vores brugere lige så meget er en stemning som en tv-kanal. Og den stemning kan brugerne tappe ind i på skærmen, på zulu.dk, gennem Facebook og på TV 2 PLAY, hvor ZULUs programmer i høj grad er med til at løfte seningen.

Mange nye programmer på vej
I de kommende uger sætter TV 2 ZULU en lang række nye danske programmer i gang. I næste uge gælder det dog først tv-premieren på den spritnye, populære og meget roste krimidramaserie ‘Gotham’.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard