TV-Sport Nyt

Sport streamingtjeneste skifter navn til DirekteSport

Streamingplatformen JFM Play DirekteSport skifter navn til DirekteSport. Navneskiftet afspejler både en markant udvidelse af indholdet og en tydelig ambition om at styrke platformens position inden for dansk livesport.

Gennem de seneste år har JFM opbygget en omfattende platform for formidling af livesport til abonnenter på tværs af koncernens dagblade. I dag sendes der mere end 4.000 kampe og sportsbegivenheder årligt – fra lokale bredde- og ungdomskampe til opgør i de bedste ligaer og større sportsbegivenheder.

Med nye samarbejder og et stadigt bredere sportsligt univers tager satsningen nu næste skridt.

– Vi har oplevet en markant udvikling i både efterspørgsel og partnerskaber. DirekteSport er et navn, der langt tydeligere fortæller, hvad vi leverer: sport, der leves i realtid – med kvalitet, nærvær og stor bredde, siger Thomas Bjuring, Head of DirekteSport, JFM.

Navneskiftet markerer ifølge JFM ikke et brud med det eksisterende, men en videreudvikling af den nuværende platform. Indhold, produktion og samarbejder fortsætter uændret – nu under et navn, der i højere grad matcher tjenestens omfang og ambitioner.

– Vores styrke er kombinationen af lokal forankring og national rækkevidde. Vi dækker de øjeblikke, der betyder noget – både for fans på de lokale anlæg og for et bredere publikum. Den kerne fastholder vi, samtidig med at vi udvider universet markant, siger Jørn Broch, direktør for redaktionel udvikling i JFM.

DirekteSport samler et bredt udbud af sportsgrene og giver seerne mulighed for at følge kampene live, når de spilles, eller on demand, når det passer. Tjenesten er tilgængelig for abonnenter på JFM’s dagblade og indgår i koncernens langsigtede satsning på digital sport og partnerskaber.

Se Sport billigt
Vælg dine 4 favorit sportskanaler – kun 299,-/md.
Reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard