TV-Sport Nyt

SPORT LIVE sikrer sig rettighederne til UEFA U19 EM fodbold slutrunden 2025

Tv-kanalen SPORT LIVE har sikret sig de eksklusive rettigheder til at vise alle Danmarks gruppekampe samt semifinalerne og finalen fra UEFA U19 EM-slutrunden i Rumænien.

Det danske U19-herrelandshold sikrede sig i foråret en plads ved EM-slutrunden efter en dramatisk sejr over Østrig. Det er kun anden gang i historien, at Danmark har kvalificeret sig til en EM-slutrunde for U19-spillere, og Danmark kan nu måle sig med Europas bedste.

Slutrunden har deltagelse af mastodonter som bl.a. Spanien, Tyskland, England og Holland.

Danmark er placeret i gruppe A sammen med Spanien, Montenegro og værtsnationen Rumænien. De første to danske gruppekampe bliver spillet d. 13. og 16. juni på Giulesti Stadium i Bukarest, mens tredje kamp afvikles d. 19. juni på Stadionul Arcul de Triumf.

Ud over Danmarks gruppekampe viser SPORT LIVE også de to semifinaler, som begge spilles d. 23. juni, samt EM-finalen d. 26. juni direkte fra den rumænske hovedstad.

Den danske trup ledes af afgående U19-landstræner Lasse Stensgaard, og den inkluderer en række talentfulde spillere fra bl.a. Superliga-klubber som F.C. København, Brøndby, AGF, OB og FC Nordsjælland. Spillerne repræsenterer toppen af dansk ungdomsfodbold, og flere af dem banker allerede på til førsteholdene i deres respektive klubber.

Deltagelse i en EM-slutrunde er en uvurderlig chance for spillerne til at høste international erfaring på højeste niveau og vise deres potentiale frem for et bredere publikum på tv.

Flemming Kjellerup, direktør hos SPORT LIVE, udtaler:

“Vi er utroligt glade for at have sikret os rettighederne til U19-EM og dermed muligheden for at vise det danske herrelandshold i aktion ved en stor international slutrunde. Det er en fantastisk chance for vores seere til at opleve morgendagens stjerner og følge de danske talenter på den helt store scene. Det er et nyt skridt for os at kunne præsentere en UEFA U19 EM-slutrunde. Vi glæder os til at transmittere kampene på SPORT LIVE og håber, at mange af vores seere vil følge med hjemme i stuerne og bakke op om landsholdet.”

Kampprogram (med forbehold for ændringer):

FREDAG D. 13. JUNI

Kl. 17.00 LIVE Spanien – Danmark

 

MANDAG D. 16. JUNI

Kl. 17.00 LIVE Danmark – Montenegro

 

TORSDAG D. 19. JUNI

Kl. 19.00 LIVE Danmark – Rumænien

 

MANDAG D. 23. JUNI

Kl. 17.00 LIVE Semifinale 1

Kl. 20.00 LIVE Semifinale 2

 

TORSDAG D. 26. JUNI

Kl. 20.00 LIVE Finale

Læs mere om UEFA U19 European Under-19 Championship på uefa.com/under19.

 

Kilde: Sport Live presse

Se Sport billigt
Vælg dine 4 favorit sportskanaler og spar 50 kr. i 6 måneder – kun 294,-/md.
Reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard