TV-Sport Nyt

SPORT LIVE og Bold+ går sammen om at vise spansk Super Cup

Der er dømt spansk topfodbold på SPORT LIVE i januar, når kanalen viser den ene af de to semifinaler samt finalen – en potentiel El Clásico – i den prestigefyldte Supercopa de España.

Aftalen er indgået i samarbejde med Ekstra Bladet, som viser den anden af de to semifinaler eksklusivt på abonnementstjenesten Bold+, mens SPORT LIVE viser den første semifinale.

Finalen samsendes på SPORT LIVE og Bold+, og det kan potentielt ende med et brag af en kamp mellem to af verdens mest berømte fodboldklubber: FC Barcelona og Real Madrid.

Turneringen omfatter vinderne og toerne fra La Liga og Copa del Rey. Den 7. januar er der semifinale mellem FC Barcelona og Athletic Bilbao, og dagen efter mødes Real Madrid og Atlético Madrid – to kampe med potentiale for masser af sydlandsk drama og intensitet.

Flere skandinaviske profiler kan forventes at komme på banen, bl.a. Atlético Madrids norske angriber Alexander Sørloth og ikke mindst danske Andreas Christensen for FC Barcelona.

Vinderne går videre til “superfinalen” søndag d. 11. januar, som altså kan blive et klassisk opgør mellem ærkerivalerne FC Barcelona og Real Madrid. De har mødt hinanden over 250 gange i årenes løb, og deres legendariske kampe har opnået en nærmest mytisk status.

Supercopa de España har eksisteret siden 1982 og var oprindeligt en turnering med to hold, men siden 2020 har den inkluderet fire klubber. De forsvarende mestre fra FC Barcelona har vundet trofæet 15 gange, mens Real Madrid har sikret sig titlen 13 gange – senest i 2024.

Flemming Kjellerup, administrerende direktør hos SPORT LIVE, udtaler:

“Det er vigtigt for os at kunne tilbyde seerne et varieret og attraktivt udvalg af sportsgrene og begivenheder på SPORT LIVE. Europæisk topfodbold er et stærkt supplement til vores omfattende dækning af dansk idræt, og med store turneringer som bl.a. Supercopa de España vil vi kunne tiltrække flere seere og et endnu bredere publikum til kanalen.”

Kampprogram (med forbehold for ændringer):

Onsdag d. 7. januar SPORT LIVE
Kl. 20.00 FC Barcelona – Athletic Bilbao

Torsdag d. 8. januar Bold+
Kl. 20.00 Real Madrid – Atlético Madrid

Søndag d. 11. januar Bold+ SPORT LIVE
Kl. 20.00 Supercopa de España, finale

Kilde: Sport Live presse

Se Sport billigt
Vælg dine 4 favorit sportskanaler og spar 50 kr. i 6 måneder – kun 294,-/md.
Reklame-link

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard