TV-Nyt

Sport Live – Ny dansk sportskanal er startet

Den nye danske sports tv-kanal Sport Live er i luften.TV-kanalen er en del af F3 Mediagroup A/S, som i over ti år har arbejdet med alle aspekter af branding indenfor sport. Man har som mål at nå 100.000 tv-kunder på et år med dansk livesport, oplyser man til Mediawatch.dk. Direktør for selskabet er Flemming Kjellerup, der også er medstifter, og som tidligere har været bl.a. direktør for Viasat Sport og sportschef hos DR. Claus Bretton-Meyer, der tidligere har været i front for TV 2 Sport, er blevet en del af F3 Mediagroup A/S og formand for selskabets bestyrelse.

SPORT LIVE satser på de små sportsgrene og har foreløbig indgået aftaler om at vise dansk Cykelsport, Kano & Kajak, Basketball, Bordtennis, 2. Divisions-fodbold, Motorsport, Boksning, Amerikansk Fodbold og Futsal.

SPORT LIVE til at sende live fra en stribe 2. Divisions-fodboldkampe i efteråret 2019, og 2. Division vil også blive dækket i magasinprogrammer. Det er planen at sende at sende minimum ti timers live-tv dagligt.

SPORT LIVE har indgået distributionsaftaler med YouSee, Canal Digital, Stofa og Waoo. Kanalen kan vælges enten som tilvalgskanal eller i en bland-selv eller vælg-selv pakke. Antenneforeninger kan også købe SPORT LIVE enten direkte eller igennem en af de distributører Sport Live samarbejder med. Der er ikke en fast pris på kanalen, det er op til den enkelte distributør, men den ligger i det lavere prissegment.

Du kan se kanalens programoversigt på https://www.sport-live.dk/

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard