Sony vil leverer 4K indhold på Playstation 4 og Ultra HD skærme
Drømmer du om endnu bedre billedkvalitet end den nuværende HD opløsning, så er 4K på trapperne. Nu melder Sony så at de vil levere 4K indhold på deres kommende Playstation 4 og Ultra HD skærme (Skærme med en opløsning på mindst 3840×2160 pixels).
Filmtjenesten forventes klar til sommer melder The Verge, der dog ikke fortæller, hvilke lande tjenesten lanceres i.
Inden du glæder dig alt for meget så er der dog et par ting. Ultra HD skærme er endnu få og koster mange penge, og så er der et problem størrelsen af 4K film. Sony forventer at en fuld spillefilm vil fylde over 100GB, hvilket tager tid at hente og måske også giver problemer i forhold til visse Internetudbyderes fair use grænser. Men Sony’s tiltag sker uden tvivl for at have noget indhold at sælge sine Ultra HD skærme på.
Det lyder til at Sony vil levere film som download service om natten og der bliver kigget på mere effektive encodning af materialet så det ikke kommer til at fylde nær så meget.
Kilde: The Verge