Sony præsenterer nye produkter på IFA 2019
Sony løfter sløret for en række nye produkter i forbindelse med den årlige forbrugerelektronikmesse IFA 2019 i Berlin, Tyskland, som slår dørene op fredag d. 6. september.
Sonys pressekonference blev afholdt torsdag den 5. september, forud for IFAs officielle åbning, hvor Shigeki Ishizuka indtog scenen. Han er Senior Executive Vice President og Officer in charge of Electronics Products & Solutions Business for Sony Corporation.
Her understregede han, at Sonys formål er at ”fylde verden med følelser gennem kreativitet og teknologi” og at virksomheden vil fortsætte med at skabe banebrydende produkter, som giver mere værdi for både udviklere og brugere.
Sonys 1000X-serie med trådløse hovedtelefoner giver dig en bedre lydoplevelse via den bedste støjreducering og fantastisk lyd. WI-1000XM2 med nakkebøjle er det seneste skud på stammen af prisvindende hovedtelefoner, der sammenkobler WH-1000XM3 og de trådløse hovedtelefoner WF-1000XM3. Med Sonys HD Noise Cancelling Processor, QN1, som man kender fra WH-1000XM3, har WI-1000XM2 industriens førende støjreducering[1] og høj lydkvalitet. Hovedtelefonernes fleksible nakkebøjle i silikone giver dig mulighed for at lytte til din yndlingsmusik med komfort og stil.
Sony fremviser også en række lydteknologier og produkter, der kan kombineres med en smartphone eller andre enheder, og giver en underholdningsoplevelse tilpasset individuelle præferencer. Besøgende på IFA vil få muligheden for at opleve 360 Reality Audio, som er en ny lydoplevelse, hvor brugerne får fornemmelsen af, at være til live-koncert. Ved at kombinere Xperia 1-smartphone og WH-1000XM3 hovedtelefoner, kan man analysere lytterens høreegenskaber ved hjælp af en app og skabe et fordybende musikfelt, der er perfekt optimeret til den enkelte lytter.
I tv-kategorien fremviser Sony også sit eksisterende udvalg, der bl.a. indeholder BRAVIA MASTER-seriens ZG9 8K HDR Full Array LED-tv og AG9 4K HDR OLED-tv, der udkom på det europæiske marked i foråret. Den kraftfulde billedprocessor X1™ Ultimate viser alt indhold, også 8K, i smuk og kompromisløs billedkvalitet. Desuden giver den nye Sound-from-Picture Reality-lydfunktion perfekt harmoni mellem lyd og billede, så man opnår den unikke seer-oplevelse, som kun BRAVIA kan tilbyde.
Sony lancerer i dag også den nye Walkman, NW-ZX507, der gør det muligt at lytte til musik fra mange forskellige musiktjenester med Android™ og Wi-Fi. Du kan nemt finde sange på den nye Walkman® via dine foretrukne streaming- og downloadtjenester, uden at gå på kompromis med lydkvaliteten.