Lyd produktnyt

Sony har lanceret ny forstærker – læs mere om TA-AN1000 her

Sony har lanceret TA-AN1000 – en 7.2-kanals 8K forstærker med 360 Spatial Sound Mapping. TA-AN1000 byder på en række nye funktioner, der lover en fordybende lydoplevelse, alt imens forstærkeren understøtter de nyeste videoformater, herunder 8K og 4K120, hvilket giver en realistisk filmisk oplevelse.

TA-AN1000 kommer med Sonys revolutionerende 360 Spatial Sound Mapping-teknologi, hvilket skaber en helt unik og utroligt fordybende oplevelse. 360 Spatial Sound Mapping skaber nemlig op til flere fantomhøjttalere i rummet for at levere et bredere lydfelt, der giver en mere autentisk filmoplevelse i hjemmet.

Sonys nyeste auto-kalibreringsteknologi, Digital Cinema Auto Calibration IX (D.C.A.C. IX), anvender kalibreringsmikrofoner til at måle højttalernes placering, afstand, vinkel, lydtryk og frekvensrespons for hver højttaler i 3D. Sammen med Auto Phase Matching-funktionen, der justerer fasen af forskellige højttalere, genereres der op til flere fantomhøjttalere. Det gør, at man kan kompensere for en udfordrende højttalerplacering, forsinkelse eller faseskift – og i stedet læne sig tilbage og nyde sin yndlingsunderholdning.

Mere om lyd og billed på TA-AN1000

TA-AN1000 skaber den ideelle højttalerinstallation til enhver hjemmebiograf med 360 Spatial Sound Mapping og understøttelse af de nyeste lydformater, herunder Dolby Atmos® og DTS:X®.

TA-AN1000 kommer med både HDR10, HLG, Dolby Vision® og understøtter desuden både indhold i 8K og IMAX® Enhanced. Desuden bevares den originale billedkvalitet, når den afspilles gennem TA-AN1000.

Gaming med forstærkeren bliver også langt mere spændende og realistisk. TA-AN1000 understøtter nemlig de nyeste formater som 4K120, Variable Refresh Rate (VRR) og Auto Low Latency Mode (ALLM) i HDMI 2.1, hvilket resulterer i glatte og klare bevægelser for et mere responsivt spil.

TA-AN1000 bringer også Auto HDR Tone Mapping og Auto Genre Picture Mode til kompatible BRAVIA-tv, hvilket giver en endnu bedre spiloplevelse på PlayStation 5.

Fordybende musikoplevelse
Med 360 Reality Audio bringer TA-AN1000 en fordybende lytteoplevelse direkte hjem i stuen og lader brugeren nyde musikken, præcis som kunstneren havde tiltænkt det med lyd i høj opløsning og krystalklar præcision. TA-AN1000 understøtter desuden indbygget afspilning med DSD (Direct Stream Digital), helt uden konvertering, så DSD-indhold kan nydes uden at gå på kompromis med den originale kvalitet.

TA-AN1000 giver desuden nem adgang til musikapps. Det er nemt at tilslutte smarte enheder til forstærkeren via Bluetooth® samt tjenester som Spotify Connect™, Chromecast, Apple Airplay 2 og Works with Sonos.

Når TA-AN1000 er tilsluttet et BRAVIA-tv med Acoustic Center Sync kombineres lyden fra tv’et med lyden fra centerhøjttaleren, hvilket skaber en utrolig lyd direkte fra skærmen. Dialogen vil opleves som kom den direkte fra karaktererne på skærmen, hvilket Sony lover giver en helt realistisk oplevelse.

Det er også nemt at tilslutte TA-AN1000 i BRAVIA Quick Settings-menuen, så der hurtigt kan ændres på funktioner, som forstærkerens lydfelt, ved blot at anvende fjernbetjeningen. Det er også muligt at bruge fjernbetjeningen til at øge lydstyrken på tv’et, hvilket sikrer hurtig og nem kontrol af produktet, uden at det kræver flere fjernbetjeninger.

Det er let at konfigurere det helt perfekte set-up i hjemmet med TA-AN1000, lyder det fra Sony. Installationen klares desuden hurtigt og nemt med en guidet opsætning, der hjælper med både placeringen af højttalerne til opsætningen af separate zoner på tværs af huset. Derudover kan TA-AN1000 også nemt tilsluttes trådløst til en lang række Sony-højttalere, herunder de trådløse baghøjttalere SA-RS5 og SA-RS3S og de trådløse subwoofers SA-SW5 og SA-SW3. Hvor de trådløse subwoofers vil tilføje mere kraftfuld baslyd, giver de trådløse baghøjttalere en direkte lyd bagfra, hvilket giver en omsluttende effekt.

Kilde: Sony presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard