TV-Nyt

Sommertogtet – lyden af vores land

- Troels Lyby tager på musikalsk sejlads i det danske øhav

Seerne kan se frem til masser af musik og dansk sommerstemning, når Troels Lyby i seks programmer inviterer danskerne og en række store, danske musikere med ombord på en todages sejlads i det danske øhav på skonnerten ’Aron af Svendborg’. Det sker i programmet ’Sommertogtet – lyden af vores land’, som har premiere søndag den 5. juli klokken 20.00 på DR1 og på DRTV.

Undervejs på sejladsen i blandt andet Det Sydfynske Øhav og på øerne omkring præsenterer kunstnerne en sang, de ikke normalt optræder med, og fortæller hvorfor sangene har en særlig og personlig betydning.

Sommertogtet – lyden af vores land, 5. juli klokken 20.00 på DR1 og DRTV:

  • Lis Sørensen
  • Mads Langer
  • Peter Sommer

Her sejler besætningen forbi Klintholm, Stubbekøbing og Vordingborg.

Sommertogtet – lyden af vores land, 12. juli klokken 20.00 på DR1 og DRTV:

  • Barbara Moleko
  • Kim Sjøgren
  • Chief 1

Her sejler besætningen forbi Vordingborg, Fejø og Kragenæs.

Sommertogtet – lyden af vores land, 19. juli klokken 20.00 på DR1 og DRTV:

  • Jørgen Klubien
  • Andrea Pelligrini
  • Silas Bjerregaard

Her sejler besætningen forbi Marstal, Ærøskøbing og Svendborg.

Sommertogtet – lyden af vores land, 26. juli klokken 20.00 på DR1 og DRTV:

  • Søren Sko
  • Mette Lindberg
  • Malthe Ebert

Her sejler sætningen forbi Svendborg, Skaarø og Fåborg.

Sommertogtet – lyden af vores land, 2. august klokken 20.00 på DR1 og DRTV:

  • Lina Rafn
  • Katrine Gislinge
  • Bro

Her sejler besætningen forbi Middelfart, Bogense og Juelsminde.

Sommertogtet – lyden af vores land, 9. august klokken 20.00 på DR1 og DRTV:

  • Michael Falch
  • Kwamie Liv
  • Mathias Kolstrup

Her sejler besætningen forbi Juelsminde, Hou og Aarhus

For seerne bliver det første gang, de skal opleve Troels Lyby som vært. I den rolle har han taget udgangspunkt i egne erfaringer.

– Jeg har i høj grad brugt min nysgerrighed og taget udgangspunkt i min egen erfaring med musikken. Det har været ekstremt spændende at prøve rollen som vært på den her måde, for jeg er enormt passioneret omkring musikken, og jeg stod faktisk ved en skillevej mellem den og skuespillet, da jeg i sin tid blev optaget på Skuespillerskolen, siger Troels Lyby.

Kilde: DR presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard