Smart termostater afslører- sådan skruer danskerne op for varmen
Den gennemsnitlige dansker først tænder for varmen, når temperaturerne udenfor falder til under 13°C, det viser en ny undersøgelse1 fra den tyske virksomhed tado°, der fremstiller intelligente systemer til styring af indeklimaet.
Geografiske forskelle – nogen er ekstra hårdføre til modstå kulden
Der er dog geografiske forskelle. Den gennemsnitlige udendørstemperatur, der får folk i Sønderborg til at tænde for varmen, når sommeren er forbi, skal helt ned på 10,5°C, hvilket er hele 2°C lavere end i byer som København, Århus og Ålborg, hvor der bliver tændt for varmen, når udendørstemperaturen ligger på lige omkring 12,5°C. Odenseanerne viser sig sammen med esbjergenserne at udgøre den mest kuldskære del af befolkningen, da man i disse byer allerede tænder for varmen, når den gennemsnitlige udendørstemperatur når 13°C.
Ekstra varmt i Århus og Rønne
Når først der er tændt for varmen, viser undersøgelsen, at århusianerne sammen med indbyggerne i Rønne er dem der har den højeste gennemsnitlige indendørstemperatur, her ryger varmen i hjemmet nemlig helt op på over 22°C, når det bliver koldt udenfor. Mens indbyggerne i Sønderborg igen viser sig at være hårdføre, når kulden står for døren, her ryger den gennemsnitlige indendørstemperatur nemlig kun op på 20,5°C. På landsbasis foretrækker vi en gennemsnitlig indendørstemperatur på 21,5 °C.
En grad gør en forskel
Undersøgelser fra Energy Saving Trust har vist, at det at skrue temperaturen ned med blot 1°C kan medføre en besparelse på 700 kroner om året på en gennemsnitlig husholdnings varmeregning2. Derudover kan man ved at benytte intelligente termostater sørge for, at enkelte værelser eller hele huset kun opvarmes, når der er nogen hjemme, hvilket i sig selv kan give besparelser på varmeregningen på op til en tredjedel3.
Når det gælder de miljømæssige hensyn, er der også store gevinster at hente ved, at vi benytter de intelligente termostater. I 2018 alene energibesparede tado-brugere således, hvad der svarer til den mængde energi, som kan produceres på 1.200 tennisbaner med solfangeranlæg.
Læs vores anmeldelse af Tado smarttermostat her
1 Intern tado° brugerundersøgelse gennemført 18. oktober 2019.Tal er afrundet til nærmeste 0.5°c.
2 Energy Saving Trust: https://www.energysavingtrust.org.uk/home-energy-efficiency/energy-saving-quick-wins
3 tado° & Ecuity ‘Energy Efficiency measures by comparison 2016 study’