Branche-Nyt

Smart Home produkter hitter også under Coronaen

Der er ingen tvivl om, at danskerne har tilbragt mere tid i deres hjem i 2020, end hvad tilfældet har været nogensinde tidligere. Arbejdspladser er flyttet hjem i privaten, børnene har været sendt hjem fra skolen, rejseaktiviteterne er skåret ned til et absolut minimum. Kort sagt, vi har været tvunget til at opholde os i vores hjem, og det har tilsyneladende skærpet interessen for at gøre hjemmet mere intelligent og dermed mere komfortabelt at opholde sig i.

Tallene taler deres tydelige sprog – ifølge prissammenligningsportalen PriceRunner ligger danskernes søgning på Smart Home produkter 108% højere, hvis man sammenligner perioden januar til december 2020 med samme periode sidste år. Og kigger man på salgstallene hos EET Danmark, der er blandt Nordens største distributører af smart home produkter, er der heller ingen tvivl om, at corona-krisen har fået danskerne til for alvor at få øjnene op for de intelligente enheder, der kan øge komforten i hjemmet.

”Hos EET Danmark har vi oplevet en enorm vækst i salget af smart home-produkter under corona-krisen. Ser vi fx på salget af intelligente radiatortermostater fra den tyske producent tado, så har vi alene på dette brand næsten oplevet en fordobling eller mere præcist en vækst i salget på 83% i 2020 sammenlignet med 2019”, siger Allan Friis, Sales Director, Retail, EET Danmark.

”Efterspørgslen efter smart home-produkter er steget enormt under corona-krisen, hvor vi ser en tendens til, at danskerne i stigende grad vægter at indrette sig intelligent i hjemmet. Der er ingen tvivl om, at komforten er i fokus hos de ’hjemmegående’ danskere, uanset om det drejer sig om styring af varmen, lyset eller den daglige rengøring med robotstøvsuger”, siger Allan Friis.

EET Danmark oplyser endvidere, at der hvor fokus i foråret lå på smart home-produkter til udendørsbrug så som belysning, overvågning og græsslåning, så er fokus i andet halvår af 2020 i højere grad på varmestyring, forbedring af indeklimaet samt indendørsbelysning.

Kilde: EET Danmark presse

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard