Slut med nye Plasma tv fra Panasonic?
Allerede tidligere på året kom det frem, at Panasonic agtede at lukke for sin produktion af plasmaskærme, dengang afviste Panasonic at der var taget en endelig beslutning men nu har Reuters så igen kilder der melder, at Plasma produktionen stopper i løbet af foråret 2014.
Rent økonomisk, så er det logisk nok for Panasonic at droppe Plasma teknologien. Plasmafjernsyn udgjorde sidste år blot 6 % af markedet for fladskærmsfjernsyn og de seneste par år har firmaet haft store underskud. Desuden er 4k heller ikke realitisk på Plasma. Alligevel har vi her på DIGITALT.TV det ikke helt godt med at Plasma droppes allerede nu, inden OLED er nede i mere fornuftige priser.
Sony, Sharp og Panasonic har i dag mindre end 20 % af verdensmarkedet for fladskærm-tv. Samsung er verdens førende producent med en markedsandel på 27,7 % af markedet, efterfulgt af LG med 15 %.
Overfor flatpanels.dk så vil Panasonic dog ikke bekræfte, at der taget en beslutning om at afvikle Plasma forretningen.
Kilde: Reuters via newz.dk og flatpanels.dk