Branche-Nyt

Slut med ikonisk talkshow – CBS dropper The Late Show

Amerikanske CBS har besluttet at lukke det ikoniske Late-Night-talkshow “The Late Show with Stephen Colbert” i maj 2026. Ifølge netværket skyldes beslutningen udelukkende økonomiske hensyn – og ikke politisk pres eller faldende seertal.

Stephen Colbert, som er kendt for sin skarpe satire og ofte bidende humor, har været vært for programmet siden 2015, hvor han overtog stafetten fra den legendariske David Letterman.

Letterman startede talkshowet i 1993 efter han forlod NBC, da han ikke fik værtsrollen efter Johnny Carson på det prestigefyldte The Tonight Show.

CBS’ moderselskab, Paramount, har de seneste måneder været i åben konflikt med Donald Trump. Den tidligere præsident har blandt andet anklaget det kendte nyhedsmagasin “60 Minutes” for at manipulere et interview med hans politiske rival, vicepræsident Kamala Harris. Paramount endte med at indgå et forlig til en værdi af 16 millioner dollars, selvom juridiske eksperter mente, selskabet stod stærkt.

Paramount har brug for amerikanske myndigheders godkendelse til en længe planlagt ejerændring, og forliget med Trump har skabt spekulation om, hvorvidt politiske hensyn spiller ind i beslutningerne på toppen af mediekoncernen.

Colbert selv kommenterede sagen i sin udsendelse og kaldte forliget med Trump “en stor fed bestikkelsesbetaling”. Derfor spekulerer flere i at beslutning om at fjerne The Late Show og Colbert fra skærmen hænger sammen med dette. CBS afviser, ikke overraskende, dette og fastholder at der er tale om en ren finansiel beslutning.

The Late Show vises i Danmark på Pluto TV

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard