Slut med frit valg af Premier League kamp på TV
Premier League har nu sat hårdt ind for at beskytte sine kampe. 16:00 kampe om lørdagen må slet ikke vises live i Storbritannien. Det har medført stor import af tv-abonnementer fra udlandet, hvilket nu får store konsekvenser for den dækning Viasat og andre Europæiske tv-udbydere hidtil har kunnet tilbyde.
– TV2 Sport Premier League kanalerne sender fortsat en live kamp lørdag kl. 16.00, men Viasat ophører med at benytte Viasats Xtra-kanaler til at udsende de samtidige andre Premier League live kampe. Årsagen er at Viasats aftale med FAPL (der ejer rettighederne til Premier League) er ændret. FAPL har justeret vilkårene for satellitdistribution som følge af de nyere europæiske retsafgørelser på området. Derfor er ændringerne ikke noget, som Viasat har indflydelse på. Ændringen rammer også øvrige ekstra kampe, der måtte blive spillet på andre dage og tidspunkter.
Læs alt om Premier League på tv 2013/14 klik her
Kilde: Viasat / Kampanje