Slut med Canal+ Sport Extra fra 1/6
Canal+ har få kort tid siden fortalt om sine nye kanal planer med CANAL+ Family og CANAL+ Emotion fra 1/6. Samme dato sker der dog også en kanallukning i Danmark, nemlig Canal+ Sport Extra, der må vige i et større puslespil for at få placeret både CANAL+ Family og CANAL+ Emotion hos tv-leverandørerne.
Canal+ Sport Extra sender kun sjældent, når der er indhold der ikke er plads til på Canal+ Sport 1 og 2. Men for de mere inkarnerede sportsinteresserede, kan man altså komme til at gå glip af enkelte live begivenheder frem over, nu hvor kanalen lukkes i Danmark. Ændringen omfatter alle distributionskanaler.
Som et plaster på såret, kan Canal+ Sport og Canal+ Total abonnenter hos Canal+, dog inden længe se frem til en prisjustering i den rigtige retning med baggrund i det ændrede kanal og sports udbud. Hvad sports og totalpakken kommer til at koste fremover er dog endnu ikke fastlagt.
Canal+ oplyser dog her til aften, at eftersom Canal+ Family kun sender fra 06:30-19:30, så er der mulighed for, at der fortsat bliver vist indhold fra Canal Sport Extra i de ledige sendetimer om aftenen og natten.
Kilde: Canal+