SkyShowtime Nyt

SkyShowtime på vej med ny svensk krimidrama – Riksmord

SkyShowtime er netop gået i optagelse med Riksmord – et nyt, ambitiøst krimidrama inspireret af virkelige sager fra Sveriges eliteenhed for drabsefterforskning, Riksmord.

I Riksmord følger vi en omrejsende enhed af landets dygtigste drabsefterforskere, der assisterer politiet på tværs af Sverige. Tilsammen udgør de kernen i efterforskningsteamet, hvor faglighed, personlige konflikter og presset fra brutale sager flettes tæt sammen.

Hver sag strækker sig over to afsnit og udspiller sig i markant forskellige miljøer – fra tætte skove til rå kyststrækninger – hvilket giver serien et både visuelt og tematisk bredt udtryk.

Optagelserne finder sted på fire forskellige lokationer i Sverige, blandt andet i Skåne, Dalarna og Norrbotten, med byer som Helsingborg, Höganäs, Luleå og Borlänge som kulisser. Det giver serien et autentisk præg og lader landskabet spille en aktiv rolle i fortællingen.

Serien bæres af et markant firkløver af svenske skuespillere:

  • Pernilla August som Ing-Britt “Ib” Larsson
  • Jonas Karlsson som Ulf Lindholm
  • Nina Zanjani som Franka Durand
  • Alexander Abdallah som Vincent Kisel

Riksmord er skabt af Gunnar A.K. Järvstad, der også har skrevet størstedelen af afsnittene. Serien instrueres primært af Olof Spaak, kendt for krimiserier med høj realisme og intens stemning. Produktionen står Warner Bros. International Television Production Sweden for i samarbejde med SkyShowtime og flere regionale filmfonde.

Kai Finke, Chief Content Officer hos SkyShowtime, udtaler: “Riksmord er en spændende tilføjelse til vores voksende liste af SkyShowtime Originals. Serien kombinerer gribende spænding med imponerende, kendte svenske lokationer og autentisk politiarbejde, og resultatet er et krimidrama, der er lige så medrivende, som det er troværdigt. Som et supplement til vores eksisterende svenske originaltitler som krimithrilleren Veronika, komediedramaet Hvor Solen Altid Skinner og den kommende The Trio (Trion) ser vi frem til at fortsætte vores samarbejdsbaserede tilgang og arbejde tæt sammen med lokale kreative ildsjæle om at puste liv i kraftfuld og original storytelling.”

Sofie Palage, producer hos Warner Bros., udtaler: ”Ligesom serien følger en omrejsende politienhed, vil holdet og castet bag serien rejse til Skåne, Norrbotten og Dalarna for at optage de forskellige sager, og det føles enormt spændende, at vi nu er i gang med den første etape. Vores vision er at skabe et krimidrama, der er spændende, visuelt rigt og troværdigt – samtidig med at det bevæger publikum. Vi er meget glade for alle, der er involveret i tilblivelsen af Riksmord, både foran og bag kameraet, samt for vores fantastiske samarbejde med SkyShowtime. Nu glæder vi os for alvor til sammen at bringe historien til live.”

Kilde: SkyShowtime presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard