SkyShowtime Nyt

SkyShowtime går all in på Taylor Sheridan serier

SkyShowtime præsenterer dette efterår en perlerække af serier fra den Oscar-nominerede manuskriptforfatter og producer Taylor Sheridan – manden bag megahittet Yellowstone. Blandt nyhederne er både nye sæsoner af populære serier og helt friske spinoffs med stjernespekkede rollelister.

Allerede den 25. september vender Sylvester Stallone tilbage i tredje sæson af Tulsa King. Her får han selskab af Samuel L. Jackson, der spiller Russell Lee Washington Jr. – en rollefigur, som senere bliver hovedperson i den nye spinoffserie NOLA King.

I oktober følger fjerde sæson af Mayor of Kingstown med Jeremy Renner i front, mens Landman vender tilbage med sin anden sæson den 21. november. Her kan seerne se frem til store navne som Billy Bob Thornton, Demi Moore, Andy Garcia og Sam Elliott.

Ud over de velkendte titler afslører SkyShowtime også to nye projekter: The Dutton Ranch (arbejdstitel), der følger Beth Dutton og Rip Wheeler i Yellowstone-universet, samt dramaserien The Madison med Michelle Pfeiffer i hovedrollen.

Kai Finke, Chief Content Officer hos SkyShowtime, udtaler: “Som hjemsted for alle sæsoner af Yellowstone, er vi glade for at kunne tilbyde SkyShowtime-abonnenter endnu mere af Taylor Sheridans gribende storytelling. Fra den kriminelle underverden i Tulsa King og det nyligt annoncerede spinoff NOLA King, magtkampene i Landman og Mayor of Kingstown til den gribende fortælling gennem flere generationer i en familie med triumfer og konflikter i Yellowstone, som gav inspiration til 1883 og 1923, – vi er stolte af at kunne præsentere en stjernerække af actionspækkede og stjernebesatte hitserier dette efterår og senere”.

SkyShowtime har de seneste år positioneret sig som hjemsted for Sheridans univers, hvor serier som 1883, 1923, Lawmen: Bass Reeves, Lioness og Mayor of Kingstown allerede er blandt de mest streamede titler.

Mere om de helt nye Sheridan titler der er på vej:

NOLA King

NOLA King følger Russell Lee Washington Jr. (Samuel L. Jackson) som blev venner med Dwight Manfredi (Sylvester Stallone) efter 10 år bag tremmer i et føderalt fængsel, og som nu er blevet sendt til Tulsa af den kriminelle Renzetti-familie fra New York med et helt specielt opdrag: at gøre det af med Dwight én gang for alle. Washington er inspireret af Dwights resultater i Tulsa og imponeret over mulighederne for at få en ny chance, da han vender tilbage til New Orleans – det hjem, han forlod for 40 år siden – for at puste nyt liv i sin relation til familie og venner, og for at overtage kontrollen med sin tidligere hjemby. Hans bestræbelser vækker vrede hos hans tidligere arbejdsgivere i New York, og det gør Dwight sårbar over for gamle NOLA-fjender – på begge sider af loven.

The Dutton Ranch (arbejdstitel)

Beth Dutton og Rip Wheeler er taknemmelige for den fred, de søgte, kæmpede og næsten døde for med deres 7.000 hektar store Dutton Ranch. Med hårde tider og hård konkurrence gør Beth og Rip, hvad de skal for at overleve, alt imens de sikrer, at Carter bliver den mand, han burde være. Chad Feehan (Lawmen: Bass Reeves) vil fungere som showrunner, og seriens executive producers er Taylor Sheridan, David C. Glasser, John Linson, Art Linson, Ron Burkle, David Hutkin, Bob Yari, Michael Friedman, Chad Feehan, Christina Voros, Kelly Reilly, Cole Hauser og Keith Cox.

The Madison

Den næste del i det voksende Yellowstone-univers. Serien er et hjertevarmt studie af sorg og menneskelig forbindelse, der følger en familie fra New York City i Madison River-dalen i det centrale Montana – med Oscar-nominerende og Golden Globe-vinder Michelle Pfeiffer, Patrick J. Adams, Elle Chapman, Beau Garrett og Amiah Miller i hovedrollerne.

Kilde: SkyShowtime presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard