SkyShowtime bestiller en sæson 3 af deres svenske serie ‘Veronika’
SkyShowtime melder at de har givet grønt lys til en sæson 3 af deres svenske krimithriller serie ‘Veronika‘. Nyheden kommer allerede inden sæson 2 af serien har fået premiere, der sker nemlig først 8. december.
Sæson 2 af Veronika fortsætter historien om politibetjenten Veronika Gren – spillet af Alexandra Rapaport – der denne gang kastes ud i et mørkt mordmysterium med tråde 60 år tilbage i tiden. Serien byder på velkendte ansigter samt nye stærke navne som Gustav Hammarsten og Hanna Alström.
Instruktør på sæsonen er den Oscar®-nominerede Mikael Håfström, og Veronika er SkyShowtimes første lokale originale serie, der er fornyet på tværs af mere end 20 markeder.
Herunder kan du se traileren til sæson 2



