Streamingnyt

Skybrud fik folk til at leje film hos Blockbuster

blockbuster_logoWeekendens voldsomme regnmængder gav ikke kun lokale skybrud, oversvømmede kældre og våde veje. Hos landets største digitale filmtjeneste, Blockbuster, blev der sat flere rekorder i det grå sommervejr.

Lørdag den 25. juli, hvor der ifølge DMI væltede 1,4 milliarder tons vand (32 mm) ned over landet, satte antallet af filmudlejninger ny rekord for en enkelt dag. Resultatet var 29 pct. flere film end den hidtidige rekord, som blev sat søndag 19. juli, hvor der faldt ca. otte mm. regn.

Regnen – og forbrugerinteressen – holdt ved de følgende dage, og den 26. og 27. juli er nu Blockbusters hidtil bedste søndag og mandag. Den tidligere rekord for en mandag blev sat den 13. juli, men den rekord blev slået med 36 pct. mandag 27. juli. Traditionelt er 2. påskedag årets største filmmandag, men den er nu distanceret med ikke mindre end 160 pct.

Den hjemlige komedie ’Mænd & høns’ var den mest populære film hjemme i stuerne, mens adventuredramaet ’Seventh Son’ og ’Min søsters børn og guldgraverne’ var hhv. nummer to og tre. En af årets mest omtalte – og i øvrigt titelaktuelle – film, ’Fifty Shades of Grey’, kom ind på en 7. plads.

Kilde: TDC

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard