Branche-Nyt

Sky den store rettighedshaver i ny britisk Premier League aftale

Der er indgået en ny stor rettighedsaftale om de britiske Premier League rettigheder for perioden 2025/26 frem til 2028/29. Den fireårig aftale har en værdi på hele 58,2 milliarder og beskrives som den største rettighedsaftale der nogensinde er indgået i Storbritannien.

I forhold til den seneste rettighedsperiode er der tale om en stigning på fire procent.

Sky Sports er den store rettighedshaver til kampene i Premier League og har ret til at transmittere fra minimum 215 kampe per sæson, mens den anden live kamp udbyder TNT Sports har sikret sig 52 kampe pr. sæson. BBC kan også fremover vise højdepunkter fra sæsonernes samtlige 380 kampe, ikke mindst i det populære program ”Match of the Day”.

Der blev ingen rettigheder til hverken DAZN eller Amazon, sidstnævnte sidder aktuelt ellers på en lille del af kampene i den nuværende aftale.

I den nye aftale bliver der live transmitteret flere kampe end før på britisk tv, eftersom alle kampe undtagen lørdage kl. 16:00 nu bliver tilgængelige. Der er fortsat spærretid for live fodbold på tv i Storbritannien kl. 16:00, men der er dog tegn på at Women’s Super League måske kan få lov at få tv-kampe på det tidspunkt, så måske vakler forbuddet på sigt.

I Danmark er det Viaplay Group, der har rettighederne til Premier League i en aftale der løber frem til 2028.

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard