Disse Serier vender tilbage med nye sæsoner i december 2025
Vender din favoritserie tilbage i december?
Der er to danske sæsonpremierer i december når Bag Enhver Mand er tilbage på DRTV og Dag og Nat på TV 2 Play.
Der er også julestemning på Netflix, når for tredje gang skal Hjem til Jul i den hyggelige norsk serie og du kan også se mere til Emily in Paris på Netflix i julmåneden.
På SkyShowtime er der sæsonpremiere på den svenske serie Veronika, mens der er action på Prime Video med sæsonpremieren på Fallout.
⬇ Tjek hele månedsguiden med tilbagevendende serier herunder.
Alle serie sæsonpremierer i december 2025 – Oversigt
SkyShowtime melder at den populære Original-serie Veronika er tilbage med sin 2. sæson 8. december
Hovedrolleindehaver og executive producer Alexandra Rapaport (Veronika, Gåsmamman, Honour) vender tilbage som politibetjenten Veronika Gren, og Tobias Santelmann (Veronika, Exit, The Arctic Convoy) har igen rollen som hendes mand Thomas. Arvin Kananian, Eddie Eriksson Dominguez og Sarah Rhodin vender også tilbage i den nye sæson.
Første sæson af Veronika vandt publikums hjerter med sit krimi-/thrillermysterie om mordet på to teenagepiger og politibetjenten Veronika Gren (Alexandra Rapaport), mor til to, der kæmper med et kompliceret familieliv og et hemmeligt pillemisbrug, og som pludselig befinder sig i en mordefterforskning, der går dybere, end nogen i byen har lyst til.
Mere om Veronika – Sæson 2
I den nye sæson følger vi fortsat Veronika, der stadig kæmper med spøgelser fra fortiden og sine mystiske syn. Hun er utålmodig efter at vende tilbage til sit sædvanlige arbejde i politistyrken og ønsker, at tingene bliver normale igen. Efterhånden som serien udvikler sig, befinder hun sig midt i et mørkt og forvirrende mordmysterium med rødder 60 år tilbage i tiden. Veronika er splittet mellem de levende og de dødes verden, og hendes facade begynder at krakelere. En uundgåelig kæde af begivenheder sætter alt, hvad hun har arbejdet på at genopbygge, på spil.
Alexandra Rapaport siger: “Jeg holder så meget af denne serie, og jeg er mere end taknemmelig for og også stolt over, at den har fundet et stort publikum og vender tilbage med endnu en stærk sæson på SkyShowtime. Jeg glæder mig til at vende tilbage og udforske Veronikas særlige univers endnu engang.’’
Veronika sæson to er skabt og scriptet af Katja Juras og Anna Ströman Lindblom (Veronika, Gåsmamman) og instrueres af Oscar-nominerede Mikael Håfström (Evil, Derailed). Veronika er produceret af Calle Jansson og Mathias Gruffman hos Bigster sammen med Alexandra Rapaport som executive producer.
Der er en fremmed i paradis – en ny efterforsker med en strålende samling af usædvanlige mysterier at løse. Don Gilet slutter sig til det solbeskinnede krimidrama som DI Wilson, en efterforsker med en meget personlig grund til at være på Saint Marie, men med en alvorlig mangel på sociale evner. Hans detektivevner bliver hurtigt sat på prøve i sagen om tre julemander, der findes døde under næsten umulige omstændigheder, et mord på en svævebane og et “rom”-tilfælde af forgiftning. Men Wilson har også sit eget mysterium at løse – et, der rammer meget tæt på hjemmet
Disney+ er klar med anden sæson af den originale Disney+-serie “Percy Jackson and the Olympians”, som lover et heroisk nyt eventyr på ukendte farvande. Baseret på The Sea of Monsters – den anden bog i Rick Riordans elskede bestseller-serie – byder den nye sæson på spændende nye monstre, actionfyldt kaos og højere indsats end nogensinde før, når de unge halvguder drager ud på en farlig mission for at redde Camp Half-Blood og deres ven Grover.
Sæson 2 af “Percy Jackson and the Olympians” får premiere den 10. december med en dobbelt episode på Disney+, og derefter udkommer nye afsnit hver onsdag.
Efter at Camp Half-Bloods beskyttende grænse bliver brudt, begiver Percy Jackson sig ud på en episk rejse ind i Monstrenes Hav for at finde sin bedste ven Grover – og det eneste, der måske kan redde lejren: det legendariske Gyldne Får. Med hjælp fra Annabeth, Clarisse og sin nyfundne kyklop-halvbror Tyson bliver Percys overlevelse afgørende for at stoppe Luke, Titanen Kronos og deres truende plan om at ødelægge Camp Half-Blood – og i sidste ende, Olympen.
Den anden sæson har Walker Scobell, Leah Sava Jeffries, Aryan Simhadri, Charlie Bushnell, Dior Goodjohn og Daniel Diemer i hovedrollerne, sammen med et stjernespækket hold af tilbagevendende og gæstende skuespillere, herunder Lin-Manuel Miranda, Jason Mantzoukas, Glynn Turman, Timothy Simons, Virginia Kull, Courtney B. Vance, Andra Day, Adam Copeland, Sandra Bernhard, Margaret Cho, Kristen Schaal, Tamara Smart, Rosemarie DeWitt, Toby Stephens og flere.
Det er maj 1945, og James kæmper med en vild og kaotisk Siegfried. Da Tristan vender hjem fra krigen, bliver han chokeret over at se den måde, hans bror har ændret sig på. Han og James beslutter sig for at tage tyren ved hornene, men Helen er ikke begejstret for James’ plan for at løse problemet.
Det var egentligt ikke planen at serien skulle fortsætte, men når vi møder Johanne i sæson 3 er hun er et nyt sted i sit liv.
Johanne er nu 35 år. Der er gået flere måneder siden bruddet med Jonas. Hun har ingen kæreste, men holder sig travlt beskæftiget for at undgå at føle sig ensom. Hun hjælper sine søskende, tager sig af sin ensomme far og har påtaget sig en ny lederstilling på arbejdet. Da hun igen kaster sig ud i datinglivet, begynder hun at indse, at det ikke længere er helt, som det var før. Eller er det måske Johanne, der har forandret sig? Bruddet med Jonas var hårdt, og under overfladen lurer det store spørgsmål: Vil hun turde elske igen?
Prime Video offentliggjort den officielle trailer og nye billeder fra anden sæson af deres anmelderroste globale hitserie Fallout. Den længe ventede sæson på otte afsnit får premiere den 17. december 2025, med ét afsnit udgivet ugentligt frem til sæsonfinalen den 4. februar 2026.
Traileren viser actionfyldte sekvenser, muterede væsener, spændende afsløringer af nye skuespillere, Kumail Nanjiani og Macaulay Culkin, samt spændende mysterier på ødemarkens horisont. Den nye sæson tager fat efter første sæsons episke finale og tager publikum med på en rejse gennem Mojave-ørkenens ødemark til den postapokalyptiske by New Vegas. Sæson to får eksklusiv premiere på Prime Video i mere end 240 lande og territorier verden over.
Fallout er produceret af Kilter Films, med Jonathan Nolan og Lisa Joy som executive producers. Geneva Robertson-Dworet og Graham Wagner fungerer som executive producers, skabere og showrunners.
Sæson ét havde samlet mere end 100 millioner seere verden over og rangerer blandt Prime Videos tre mest sete titler nogensinde. Sæson ét kan ses på Prime Video.
Serien er baseret på det legendariske videospil Fallout og udforsker kontrasten mellem de privilegerede og de uprivilegerede i en verden ødelagt af atomkrig. To hundrede år efter apokalypsen tvinges beboerne i luksuriøse fallout-sheltere til at vende tilbage til et radioaktivt ødeland. Her møder de et brutalt og uforudsigeligt univers fyldt med vold, skæve karakterer og skjulte hemmeligheder.
Sofia Helin vender tilbage i rollen som Iris i fortsættelsen serien af Sandheden der havde premiere i 2024 på C More. I den nye sæson er Iris blevet godt etableret i Malmö, hvor hun leder Cold case-gruppen, men roen bliver hurtigt forstyrret.
Handlingen tager fart, da en kropp bliver fundet begravet udenfor Ystad, hvilket udløser en ny, kompleks efterforskning. Samtidig arbejdes der på en dokumentar om et gammelt, uløst sag, og efterhånden som ledetrådene samles, tyder det på, at de to sager kan være forbundet på en overraskende måde.
Mens Iris forsøger at gennemgå og opklare det komplekse mysterium, modtager hun et uventet budskab fra sin tidligere kollega Adam i Stockholm. Dette sætter en række hændelser i gang, som ingen havde forudset, og skaber en helt ny dynamik inden for gruppen.
Der premiere 25. december på TV4 Play i Sverige, så vi forventer at se den på C More via TV 2 Play samme dato.
Netflix er nu klar med den sidste omgang Stranger Things som er sæson 5 af serien.
Sæsonen frigives i 3 dele
Del 1, 27. november kl. 2:00
Del 2, 26. december kl. 2:00
Finalen, 1. januar kl. 2:00
Stranger Things – det handler sæson 5 om
Efteråret 1987. Hawkins er mærket af åbningen af porten til Vrangsiden, og vores helte er optændt af ét enkelt mål: at finde og dræbe Vecna. Men han er væk – man ved ikke, hvor han er, og hvilke planer han har. Myndighederne har gjort deres mission mere besværlig ved at sætte byen i militærkarantæne og intensivere jagten på Elleve, hvilket tvinger hende til at skjule sig igen. Årsdagen for Wills forsvinden nærmer sig, og det samme gør en tung og velkendt frygt. Det sidste opgør truer, og med det et mørke, der er stærkere og mere dødbringende end noget, de tidligere har været oppe imod. For at gøre en ende på dette mareridt får de brug for, at de alle, hver og en, står sammen en sidste gang.
Stranger Things er skabt af Duffer-brødrene og havde premiere i juli 2016. Serien blev hurtigt en af Netflix’ mest populære tv-serier nogensinde, og alene den fjerde sæson blev set af over 140,7 millioner mennesker på verdensplan. Med rødder i 80’er-nostalgi har hver sæson genoplivet popkulturelle fænomener fra perioden, herunder Eggo-vafler og New Coke. Senest har serien pustet nyt liv i Kate Bushs nummer ”Running Up That Hill”, der steg markant i antal streams på Spotify og kom i top-10 på Billboard Hot 100-listen for første gang i sin 38-årige historie. Serien har også vundet over 70 priser på verdensplan – herunder Emmys og Screen Actors Guild Award for ‘Outstanding Performance by an Ensemble in a Drama Series’ – og er blevet nomineret til mere end 230 priser.
Igen her i 2025 slutter DRTV året af med dansk serieunderholdning. Julie Rudbæk & Jesper Zuschlag er tilbage i serien der havde premiere på sin første sæson i december 2023. Du kan streame sæson 1 her
’Bag enhver mand 2’ får premiere den 26. december på DRTV og på DR1 den 1. januar. Serien har 8 afsnit á 28 min.
Bag enhver mand 2’ viderefører første sæsons portrættering af de forandringer, som optager den danske samfundsdebat. Omdrejningspunktet er også i sæson 2 køn, magt og jagten på balancen mellem arbejde og privatliv. I den nye sæson kommer vi endnu tættere på seriens hovedpersoner Michael og Naja, idet deres relation udvikler sig fra kollegial til forretningspartnere.
I deres fælles søgen efter selvstændighed og frihed i branchen, beslutter de nemlig at starte en ny restaurant sammen. Men den fælles drøm udfordres, da Naja indleder et forhold til investoren Cecilie, som viser sig at have sine helt egne ambitioner for restauranten. Mens Naja balancerer mellem kærlighed og karriere, vokser Michaels mistillid til alle omkring ham, og samarbejdet mellem de to begynder at slå sprækker. Kan Michael og Naja overvinde intriger, svigt og egne dæmoner, før alt falder fra hinanden?
–I anden sæson dykker vi ned i konflikten mellem arbejdsliv og privatliv. Hvor stor en del af vores liv bør arbejdet fylde? Og hvem er vi egentlig uden vores arbejde? Dermed byder anden sæson på flere personlige dilemmaer, og på den måde kommer vi mere ind under huden på karakterne i ‘Bag enhver mand’-universet, fortæller Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag.

På rollelisten er en blanding af velkendte stjerner, komikere og up-and-coming skuespillere. Udover Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag i hovedrollerne møder vi Morten Brown, Jessica Dinnage, Anders Brink Madsen, Molly Egelind og Andreas Jebro i nogle af de gennemgående roller, mens Frederik Cilius, Rasmus Hammerich, Lisbeth Wulff, Jesper Asholt, Mette Søndergaard og Ann Eleonora Jørgensen spiller nogle af de andre karakterer, vi møder i denne sæson.
– ’Bag enhver mand’ rammer med sin ligefremme humor og skarpe karaktertegning direkte ned i en aktuel samfundsdebat om magt, relationer og køn. Vi håber, at serien på en underholdende måde kan få os alle til at se lidt nærmere på de sider af os selv, vi ikke er helt så stolte af. Og på de dilemmaer, vi alle kender fra vores arbejdspladser, siger dramachef i DR Henriette Marienlund.
Kriminalkommissær Barnaby er tilbage med nye afsnit på DRTV
To grupper konkurrerer om at finde skjulte, antikke skatte langs Holly Brook-flodens bredder. En fredelig hobby, der bliver dødelig, da en af samlerne findes druknet. Barnaby og hans assistent Winter opdager, at mordet er forbundet til et 40 år gammelt mysterium om en forsvunden kvinde. Efterhånden som de graver dybere i fortiden, afsløres dystre hemmeligheder, der fører til endnu flere mistænkelige dødsfald.
‘Dag & nat 2’ er anden sæson af Lone Scherfigs store hospitalsdrama, som nu skifter afdeling fra fødegangen til børneafdelingen. Serien har nu fået premieremåned, for TV 2 afsløre at den er på programmet i december 2025.
De to nye hovedroller som overlægen Linda og psykologen Lasse spilles af Ann Eleonora Jørgensen og Anders W. Berthelsen.
Vi er tilbage på supersygehuset to år efter, vi forlod fødegangen. I den nye sæson følger vi både personalet og deres daglige arbejde på børneafdelingen, men også deres indbyrdes relationer og private udfordringer. Hver episode fortæller også afsluttede historier om de patienter, der bliver indlagt på afdelingen. Patienterne er børn, men hvert barn har mindst én af sine forældre med sig, så serien bliver også en relevant skildring af forældreskab, og hvad det kan indebære af kærlighed, afmagt, glæder og bekymringer.
– I den nye sæson vil jeg gerne belyse, betrygge og bevæge seerne. De mennesker, der arbejder på landets børneafdelinger, står hver dag med et kæmpe ansvar. De er et forbilledligt eksempel på noget af det bedste og mest næstekærlige, vores samfund kan mønstre, og serien er en hyldest til dem, siger Lone Scherfig, der er seriens hovedforfatter, showrunner og episodeinstruktør.
Seriens ambition er også at sætte fokus på nogle af de vilkår, vores børn vokser op under og måske bliver syge af i form af for eksempel overvægt, sukkersyge, psykiske problemer eller vanrøgt. Afdelingens ansatte kan måske helbrede patienterne, men ikke det samfund, der har skabt patienterne.
Udover de to nye hovedkarakterer, overlægen Linda og psykologen Lasse, der spilles af Ann Eleonora Jørgensen og Anders W. Berthelsen, medvirker blandt andre Joachim Fjelstrup, Jens Jørn Spottag, Soheil Bavi, Osvald Windfeld og Mathilde Lundberg.
Fra første sæson er der gensyn med Katrine Greis-Rosenthal, Pål Sverre Hagen, Nicolai Jørgensen, Charlotte Munck, Mette Horn, Afshin Firouzi og Zelma Lewerissa.
‘Dag & nat 2’ er på otte afsnit og produceres af Nordisk Film og Creative Alliance. Hovedforfattere er Lone Scherfig og Nikolaj Scherfig, konceptuerende instruktør er Lone Scherfig suppleret af Henrik Ruben Genz og Ole Christian Madsen.
Malene Blenkov er producer for Nordisk Film, mens Pernille Bech Christensen, Marlene Billie Andreasen og Mette Heiberg er TV 2-executive producere, og Beta Film er international distributør.



