Serieguide: Disse vender tilbage med nye sæsoner i februar 2025
Går du og venter spændt på en ny sæson af din yndlingsserie? Så er der måske gode nyheder – den kan nemlig være blandt de serier, der har sæsonpremiere i februar. Tjek vores premiereoversigt herunder for de serier der er tilbage med nye afsnit i denne måned.
Det er endnu engang tid til at tage på ferie i The White Lotus der er klar med sin tredje sæson på Max. Vi skal denne gang til et eksklusivt thailandsk feriested og følge forskellige gæster og ansatte over en uge på The White Lotus-resortet.
På Disney+ skal vi for tredje sæson møde den brillante agent Will Trent fra Georgia Bureau of Investigation, mens du på Netflix får de allersidste episoder af Cobra Kai. Det er også tredje sæson premiere for SkyShowtime serien Yellowjackets, der er tilbage fra 27. februar. Og nu vi er ved serie på deres tredje sæson så slutter vi lige af med at nævne at Reacher er tilbage på Prime Video.
Alle serie sæsonpremierer i februar 2025 – Oversigt
Netflix har netop offentliggjort den officielle trailer til sæson 4 af Sweet Magnolias, og det ser ud til, at de tre veninder Maddie, Helen og Dana Sue står over for endnu flere følelsesmæssige og virkelige storme, der vil ryste Serenity. Med udgivelsen af traileren får vi et første kig på, hvordan nye udfordringer vil bringe kvinderne tættere på hinanden på uventede måder.
Sæson 4: Fra Halloween til jul i Serenity
I den kommende sæson inviteres vi til at tilbringe højtiderne i Serenity, mens historien udfolder sig fra Halloween til jul. Ifølge Netflix’ synopsis kan seerne forvente en sæson fyldt med både latter, hjerteskærende øjeblikke og fornyet styrke. De tre veninder står over for romantiske udfordringer, gamle fjender, tabet af store kærligheder og den smertefulde proces, hvor tidligere drømme må vige pladsen for nutidens realiteter.
Maddie, Dana Sue og Helen bevarer dog deres stærke venskab og finder som altid kreative løsninger og støtte hos hinanden – ofte akkompagneret af deres ikoniske margarita-aftener.
Udover dramaet i Magnolias’ liv vil sæsonen også fokusere på mændene i deres liv, som forfølger deres egne drømme, og teenagernes rejse ind i voksenlivet.
Prime Video har afsløret den officielle trailer for tredje sæson af Invincible som du også kan få et første kig på i traileren herover.
De første tre episoder af Invincible Sæson 3 bliver tilgængelige på Prime Video fra torsdag den 6. februar 2025, og fans kan glæde sig til nye episoder hver torsdag frem til 13. marts 2025.
Invincible serien er baseret på den prisvindende tegneserie af Robert Kirkman og følger historien om den 17-årige Mark Grayson. Han arver sin fars superkræfter og begiver sig ud på en rejse for at blive Jordens største beskytter. Men Mark opdager hurtigt, at rollen som superhelt er langt mere udfordrende, end han nogensinde havde forestillet sig. I takt med at Mark kæmper med at beskytte dem, han elsker, bliver han konfronteret med både sin fortid og sin fremtid – og hvor langt han er villig til at gå for at gøre en forskel.
Brenda Blethyn spiller den erfarne og ligefremme Vera Stanhope, kriminalinspektør i det smukke, øde Nordøstengland og hovedperson i krimiserien ‘Vera’, der bygger på Ann Cleves’ romaner.
En ung mand findes myrdet ved en flod. Det bliver en sag for Vera Stanhope, der blotlægger et spind af hemmeligheder og løgne. Samtidig bliver en fagforeningsleder løsladt efter 20 år bag tremmer for mord. Sagen er blevet genåbnet – og den lander også på Veras bord.
Fans af krimiserier kan godt begynde at glæde sig, når Will Trent vender tilbage med sin tredje sæson på Disney+ den 12. februar. Serien, baseret på Karin Slaughters populære romanserie, har hurtigt cementeret sig som en favorit blandt seere med sin intense blanding af mordmysterier, komplekse karakterer og psykologisk drama.
Efter de dramatiske begivenheder i sæson 2, starter den nye sæson midt i efterdøningerne af Will Trents personlige og professionelle udfordringer. Hans komplicerede forhold til Angie Polaski kulminerede i slutningen af Sæson 2, hvilket førte til at Will trak sig fra Georgia Bureau of Investigation (GBI), men en ny sag trækker ham naturligvis tilbage, hvor et møde og konfrontation med Angie også er uundgåeligt.

En spændende ny tilføjelse til rollebesætningen i sæson 3 er Gina Rodriguez, der spiller karakteren Marion Alba. Marion er Fulton County Assistant District Attorney, en skarp, lgefrem og ambitiøs jurist med en stærk retfærdighedssans. Hendes rolle bliver central i den nye sæson, da hun samarbejder tæt med Will Trent og hans team om at opklare sager, der udfordrer både lovens grænser og deres personlige moral. Marion Alba bringer en ny dynamik til serien og udfordrer Will både professionelt og personligt.
Will Trent hovedrolleindehaver Ramon Rodriguez er faktisk gode venner med Gina Rodriguez i mange år, og det var da også ham der tilbød hende rollen i den nye sæson.
Cobra Kai serien der er sat 30 år efter begivenhederne ved 1984 All Valley Karate Tournament startede på sin sidste sæson på Netflix fra 18. juli 2024. Der er hele 15 episoder der frigives over 3 omgange og nu er der kommet dato på 3. del.
Så du skal følge med:
- Del 1 18. juli 2024
- Del 2 15. november 2024
- Del 3 13. februar 2025
Her er hvad Netflix skriver om den nye sæson 6:
Picking up with Cobra Kai eliminated from the Valley, our senseis and students must decide if and how they will compete in the Sekai Taikai – the world championships of karate.
CAST: Ralph Macchio, William Zabka, Martin Kove, Xolo Maridueña, Jacob Bertrand, Mary Mouser, Tanner Buchanan, Peyton List, Gianni DeCenzo, Courtney Henggeler, Vanessa Rubio, Dallas Dupree Young, Yuji Okumoto, Alicia Hannah-Kim, Griffin Santopietro, and Oona O’Brien
Tredje sæson af HBO Original-serien The White Lotus har premiere mandag den 17. februar på Max.
Den sociale satire foregår i sin tredje sæson på et eksklusivt thailandsk feriested og følger forskellige gæster og ansatte over en uge på The White Lotus-resortet.
The White Lotus Sæson 3 | Karakterbeskrivelser
- Leslie Bibb som Kate – en af tre gamle venner på en længe ventet pigetur.
- Carrie Coon som Laurie – en af tre gamle venner på en længe ventet pigetur.
- Walton Goggins som Rick Hatchett – en barsk og irritabel mand, der rejser med sin kæreste Chelsea.
- Sarah Catherine Hook som Piper Ratliff – en universitetsstuderende og mellemste barn af Timothy og Victoria Ratliff.
- Jason Isaacs som Timothy Ratliff – en velhavende forretningsmand på ferie med sin kone og tre børn.
- Lalisa Manobal som Mook – en velvære-mentor for gæsterne på The White Lotus.
- Michelle Monaghan som Jaclyn – en af tre gamle venner på en længe ventet pigetur.
- Sam Nivola som Lochlan Ratliff – Timothy og Victoria Ratliffs yngste barn, en gymnasieelev.
- Lek Patravadi som Sritala – en af ejerne af The White Lotus og idémanden bag velværeprogrammet.
- Parker Posey som Victoria Ratliff – på ferie med sin mand og tre børn.
- Natasha Rothwell som Belinda – spa-chef fra The White Lotus på Hawaii.
- Patrick Schwarzenegger som Saxon Ratliff – ældste søn af Timothy og Victoria Ratliff. Saxon arbejder for sin fars succesfulde firma.
- Tayme Thapthimthong som Gaitok – en sikkerhedsvagt på The White Lotus.
- Aimee Lou Wood som Chelsea – en fri sjæl, der rejser med sin nervøse, ældre kæreste Rick.
Den første sæson af The White Lotus, der havde premiere i juli 2021, foregik på Hawaii og modtog 20 Emmy®-nomineringer på tværs af 13 kategorier. Sæsonen vandt hele ti priser, flest af alle nominerede serier det år. Den anden sæson, der havde premiere i december 2022, foregik i Sicilien og modtog 23 Emmy®-nomineringer og vandt fem priser.
Sæson tre er skabt, skrevet og instrueret af Mike White, og executive producers er Mike White, David Bernad og Mark Kamine.
Wicky, gernings-stedsrengøreren (Greg Davies), er tilbage med en ny sæson, hvor han støder på endnu mærkeligere mennesker og endnu mere rodede situationer. Nogle opgaver kræver mere end rigeligt af blod, sved og tårer. Bevæbnet med kemikalier, skrubbebørster og klude, gør Wicky gerningssteder skinnende rene. Men som en social type nyder han også at snakke med dem, han møder der – ofrenes pårørende, arbejdsgivere, naboer og til tider endda morderne selv. Steve Pemberton, Sharon Rooney, Ben Willbond og Conleth Hill slutter sig til castet i tredje sæson af Greg Davies’ succesfulde komedieserie, som har imponeret kritikerne med sin originalitet og ambition. Medvirkende: Greg Davies (Man Down), Zita Sattar (Phoenix Rise)
Prime Video har offentliggjort premieredatoen på sæson 3 af deres populære serie Reacher og en ny trailer. De første tre episoder af den otte-episoders sæson udkommer den 20. februar, og herefter følger ugentlige episoder hver torsdag frem til sæsonfinalen den 27. marts 2025.
Mere om Reacher – Sæson 3
Den tredje sæson er baseret på Lee Childs roman Persuader. Her kastes Reacher ind i den mørke kerne af en storstilet kriminel organisation, mens han forsøger at redde en undercover DEA-informant, der er i livsfare. På sin mission står han overfor hemmeligheder og vold – og bliver konfronteret med uafsluttede sager fra sin egen fortid.
Serien fortsætter med Alan Ritchson i hovedrollen som den urokkelige Jack Reacher og Maria Sten som Frances Neagley. Derudover tilslutter flere nye ansigter sig castet i denne sæson, herunder Anthony Michael Hall, Sonya Cassidy, Brian Tee, Johnny Berchtold, Robert Montesinos, Daniel David Stewart og Olivier Richters.
Apple TV+ har netop løftet sløret for den anden sæson af den globalt anerkendte psykologiske thriller Surface, med Gugu Mbatha-Raw i hovedrollen og som executive producer. Serien, skabt af Veronica West, tager denne gang Sophie (Mbatha-Raw) til et helt nyt miljø: hendes hjemby, London. Den otte episoder lange sæson får global premiere på Apple TV+ fredag den 21. februar 2025, med nye episoder hver fredag frem til den 11. april 2025.
En rejse ind i fortiden
I anden sæson følger vi Sophie, der vender tilbage til London for at afdække hemmelighederne om sin mystiske fortid. Efter en skade, der har efterladt hende uden minder, følger hun de få spor, hun har, og bruger sine enorme stjålne ressourcer til at infiltrere Londons elite. Hendes søgen fører hende til en mulig forbindelse til en smuk arving. Men Sophies verden bliver vendt på hovedet, da en journalist pludselig kontakter hende og afslører, at de tidligere arbejdede sammen om at afdække en chokerende skandale – en skandale, der involverer de farlige mennesker, Sophie nu er blevet tæt på.
Foruden Gugu Mbatha-Raw vender Oliver Jackson-Cohen og Millie Brady tilbage i deres roller, og serien byder på en række nye stjerner, herunder Phil Dunster (Ted Lasso), Gavin Drea (Wedding Season), Rupert Graves (Sherlock), Tara Fitzgerald (Game of Thrones), Nina Sosanya (Good Omens), Joely Richardson (Nip/Tuck) og Freida Pinto (Slumdog Millionaire).
En arbejdspladskomedie, der følger en gruppe dedikerede og passionerede lærere – og en smule tonedøv rektor – mens de navigerer i Philadelphias offentlige skolesystem. På trods af udfordringerne er de fast besluttede på at hjælpe deres elever med at få succes i livet. Selvom disse utrolige lærere ofte er i undertal og mangler ressourcer, elsker de deres arbejde – selv hvis de ikke altid elsker skoledistriktets knap så imponerende tilgang til børns uddannelse.
No Man’s Land” kaster sig ud i den syriske borgerkrigs dybder, som den opleves af Antoine, en ung franskmand, der søger efter sin søster, som han ikke har haft kontakt med længe, og som er antageligt er død. Da han undersøger mysteriet, ender Antoine med at tilslutte sig en gruppe kurdiske, kvindelige krigere, som både er stærke kvinder og ISIS’ største mareridt, samt den brogede skare af internationale idealister, som er rejst til for at bistå dem i kampen.
Traileren for den tredje sæson af SkyShowtime serien Yellowjackets er nu frigivet og kan ses her ovenfor. Serien skulle få dansk premiere den 27. februar.

I tredje sæson vender Elijah Wood (The Lord of the Rings) tilbage i en tilbagevendende rolle, mens to-dobbelte Oscar-vinder Hilary Swank (Million Dollar Baby) og Joel McHale (Community) slutter sig til rollelisten som gæstestjerner.
Den psykologiske horrorserie Yellowjackets er skabt af Ashley Lyle og Bart Nickerson (Narcos), og følger en gruppe talentfulde high school-pigefodboldspillere, der overlever et flystyrt dybt i en øde nordlig vildmark. Serien skildrer deres forvandling fra et sammenholdt hold til brutale klaner, samtidig med at den viser, hvordan de næsten 25 år senere forsøger at samle stumperne af deres liv. Historien understreger, at fortiden aldrig helt forsvinder, og at begivenhederne i vildmarken stadig hjemsøger dem.



