Sennheiser lancerer nu den længeventede AMBEO Soundbar
Sennheiser lancerer nu den længeventede AMBEO Soundbar. Soundbaren har netop udmærket sig med en fornem EISA-pris og kan fra i dag både prøves og købes i HiFi Klubben. Det er den første soundbar fra den tyske lydgigant, som derved udvider sin produktportefølje.
Allerede inden lanceringen er Sennheisers AMBEO Soundbar nemlig blevet hædret af den internationale EISA-jury, som netop har offentliggjort dette års prisvindere. Her var det især soundbarens evne til at skabe en opslugende 3D-lydoplevelse fra en alt-i-én-enhed, som begejstrede dommerne.
”Sennheiser har omskrevet reglerne for fordybende lyd med sin første soundbar. Alt-i-et-systemet, som både håndterer Dolby Atmos og DTS:X og desuden introducerer AMBEO 3D-upmixing til stereo og 5.1-indhold, giver en omsluttende biografoplevelse fra enhver enhed,” lyder EISA-juryens begrundelse.
Den prisbelønnende modtagelse vækker naturligvis glæde hos Sennheiser:
”Med AMBEO Soundbar er vi gået ind i en ny produktkategori med henblik på at etablere nye standarder for 3D-lydoplevelser i hjemmet. EISA-prisen viser, at det er lykkedes os at skubbe til grænserne for højttalere til hjemmeunderholdning, og den hæver niveauet for, hvad der er på markedet både herhjemme og i udlandet,” siger Tom Martin, Retail Sales Director i England, Irland og Danmark, hos Sennheiser.
Pris og tilgængelighed
Fra i dag kan danske lydentusiaster prøve den unikke 3D-lydoplevelse fra Sennheisers AMBEO Soundbar i HiFi Klubbens butikker, hvor produktet kan købes for 18.999 kr.
Sennheiser og HiFi Klubben har samtidig indgået en aftale om, at mange af Sennheisers andre high-end-produkter også vil være at finde på hylderne i HiFi Klubbens butikker i hele Norden.
Fakta om AMBEO Soundbar
-
AMBEO Soundbar er verdens første 5.1.4-soundbar og består af 13 uafhængige drivere
-
Den indeholder fem dedikerede hi-fi-diskantenheder i studiekvalitet og desuden seks basenheder
-
Soundbaren har den nyeste virtualiseringsteknologi, udviklet i samarbejde med det anerkendte tyske forskningsinstitut Fraunhofer IIS, som bl.a. var med til at udvikle mp3 og AAC
-
Den registrerer akustikken i din stue og de reflekterende overflader, som den bruger til at skabe den perfekte 3D-lydoplevelse
-
De 13 drivere og AMBEO-teknologien arbejder som virtuelle højtalere og skaber en surround-installation i rummet, der placerer dig i begivenhedernes centrum (5.1.4.) med kanaler rundt om og over dig
-
Den er kompatible med alle de nyeste lydformater, herunder Dolby Atmos, DTS:X, MPEG-H
-
Soundbaren understøtter samtidig de seneste HDMI-standarder, herunder eARC, Dolby Vision, 4k Passthrough, Bluetooth og Chromecast, så du kan forbinde alle dine yndlingsenheder
-
Sennheiser Smart Control-appen gør det muligt at skræddersy lyden til dine personlige præferencer
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link