Branche-Nyt

Sådan ser Warner Bros. Discovery’s CEO, David Zaslav på streamingfremtiden

I en tid hvor streamingtjenesterne står over for intens konkurrence og stigende omkostninger, har Warner Bros. Discovery’s CEO, David Zaslav, gentaget sit synspunkt om, at branchen har brug for mere konsolidering. Zaslav kom med udtalelsen på virksomhedens seneste investormøde, hvor han argumenterede for, at det nuværende fragmenterede landskab er uholdbart og hæmmer både forbrugernes oplevelse og streamingudbydernes muligheder for at skabe langsigtet profit.

Ifølge Zaslav er den nuværende overflod af streamingtjenester et væsentligt problem. Han påpegede, at mange forbrugere bliver frustrerede over, at de ofte må søge på Google for at finde ud af, hvilken tjeneste der tilbyder en bestemt serie eller sportsbegivenhed, og konstant skifte mellem forskellige platforme. Denne fragmenterede oplevelse, mener han, gør det vanskeligt for branchen at opnå den nødvendige vækst og indtjening.

David Zaslav ser derfor fremtiden for streaming som en mere konsolideret branche, hvor store spillere går sammen for at skabe en stærkere, mere sammenhængende brugeroplevelse. Han mener også at flere og flere i branchen begynder at indse nødvendigheden af yderligere konsolidering. Han ser også muligheder i den nye præsident periode for at fremme sådanne ændringer.

Selvom David Zaslav nu advokerer for mere sammenlægning i streamingindustrien for at afhjælpe fragmenteringen, kan det virke paradoksalt, når man tænker på, at Warner Bros. Discovery under hans ledelse selv har solgt ud af HBO’s indholdsarkiv til andre tjenester og selv skabt mere fragmentering.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard