Sådan kan du vise film i offentligheden
Reklame for MPLC.
I en tid, hvor streamingtjenester stormer frem som aldrig før, har det aldrig været nemmere at få adgang til et hav af film og serier. Uanset om du har et enkelt abonnement, eller om du har adgang til flere platforme, så kan du nemt streame lige netop det, du har lyst til, direkte fra sofaen.
Men hvad nu, hvis du gerne vil streame uden for hjemmet? Så er der nemlig visse regler, du skal være opmærksom på, så du undgår at få problemer.
Hvad tæller som en offentlig visning?
Det kan være nemt at tro, at når du har adgang til en streamingtjeneste, eller hvis du har købt en fysisk kopi af en film, så har du ret til at se film overalt og med enhver. Men sådan hænger det faktisk ikke sammen. Lige så snart du tager filmen med udenfor dit eget hjem, så er der potentielt tale om en offentlig visning. Og det gælder også selvom det er for en lille samling af venner eller bekendte.
Alt fra et mødelokale på arbejdet og et klasselokale i skolen til en stor biograf eller et forsamlingshus, tæller som offentlige rum. Og her skal du bruge en licens – eksempelvis en årlicens til undervisning eller en eventlicens.
Derfor skal du bruge en licens til at vise film
Når du streamer en film, så dækker dit abonnement kun privat brug – det vil altså sige dig og eventuelt din husstand. Det samme gælder, hvis du har købt en film. Begynder du at vise filmen offentligt, så betyder det altså, at du frarøver producenten noget af deres indtjening. Og så er der desuden også ophavsretten, du bør være opmærksom på.
Med en licens sikrer du, at du ikke bryder nogle regler. Og samtidig sikrer du faktisk også, at alle dem, der har brugt tid og energi og hårdt arbejde på at lave filmen, også får det, de fortjener.
Vis film offentligt med en filmlicens
Hos MPLC er det nemt at vælge den type licens, der passer til dit behov. Har du kun brug for en enkelt licens til at vise en film til et enkeltstående arrangement? Så kan en eventlicens være den rette løsning. Men hvis du ofte skal vise film, for eksempel som en del af undervisningen i skolen, så kan en årslicens være det bedste valg. Her behøver du nemlig ikke ansøge på ny hver gang, du skal vise en ny film. Og så gælder licensen altså hele året, så du er godt dækket ind fra første til sidste skoledag.



