Sådan har Boxer TV fået plads til flere HDTV kanaler
Boxer TV sender som bekendt nu mere HD-indhold. Det sker via en end-to-end løsning fra Cisco, der styrker digital tv-transmittering ved at optimere båndbredden og tilbyder flere tjenester til nationale og regionale broadcastere herhjemme.
Teracom A/S har lanceret en ny digital hovedstation, der forbedrer den digitale tv-transmittering via det jordbaserede sendenet. Teracom har i tæt samarbejde med Cisco gennemført et udskiftningsprojekt og fornyet deres teknologi for at forenkle distributionen af digitalt tv, både nationalt og regionalt.
Ved at bruge D9902 Digital Content Manager (DCM) er Teracom nu være i stand til at sende mere HD-indhold og tilbyde flere tjenester på den samme båndbredde over det såkaldte DTT-net.
Michael Nielsen, teknisk chef for service provider segmentet hos Cisco Danmark udtaler:
”Udbuddet af indhold på tv-fronten er i voldsom vækst, hvilket sætter de eksisterende sendenet under pres. Med vores løsning kan Teracom tilbyde bedre oppetid og mere HD-indhold uden at øge den eksisterende båndbredde. Vi er stolte over vores samarbejde, hvor vi, gennem udvikling af nye kodnings- og netværksteknologier, hjælper Teracom med at styrke deres førerposition inden for totalløsninger til tv- og radio.”
Martin Løbel, adm. direktør, Teracom A/S udtaler:
“Cisco er en betroet rådgiver, vi kan stole på. Sammen har det lokale videoteam fra Cisco og vores teknikere skabt en kodning og IP-statistisk multiplexing-løsning til vores broadcast-kunder, der opfylder vores ambitiøse forretningsplan og mål for funktioner og timing.”
Fordelen ved Cisco DCM er, at den tilbyder fleksibilitet og modularitet på én fælles platform kombineret med høj oppetid og redundans support. Samtidig tilbyder løsningen en reduktion i driftsomkostninger og energibesparelser på op til 40 procent. Slutteligt giver den mulighed for at udvide til en unik hybrid-platform med Cisco Virtual Digital Content Manager (vDCM).
Om Cisco DCM-løsningen
- Løsningen muliggør bl.a.:
- Lyd- og videokodning til HD og SD-programmering
- IP statistisk multiplexing
- Multiplexing og behandling før signaltransmission
- System Redundans/backup
- Kryptering
- Single Frequency Network (SFN) tilpasning af signalet
Yderligere links
- Læs mere om Cisco DCM
- Abonner på Ciscos SP360-feed
Kilde: Cisco press