Branche-Nyt

Sådan finder du de bedste Black Friday tilbud

Natten til fredag ved midnat går danskerne shop-amok til Black Friday, hvor butikkerne kickstarter julehandlen med længere åbningstider og store rabatter på masser af varer.

7 ud af 10 butikker forventes at holde Black Friday udsalg, og der er udsigt til endnu en Black Friday med omsætningsrekord og en cementering af at det er årets største handelsdag i Danmark.

”Det bliver en festdag for alle der godt kan lide at gøre en god handel. Vi forventer, at omsætningen stiger med 20 procent, og at der endnu en gang sættes en markant rekord som den største handelsdag i Danmark. Vi kan allerede nu se at den kommende Black Friday bliver endnu større. Butikkerne står i kø for at være med, og vi forventer at mere end 550 butikker og kæder slår dørene på til årets absolut største udsalg, ” siger Martin Andersen.

Han er direktør for Danmarks største prissammenligningstjeneste PriceRunner.

En udsalgsdag med masser af tilbud betyder både mange gode tilbud, men også deciderede dårlige tilbud, hvor tilsyneladende store rabatter slet ikke er så store.

PriceRunner har gennem de seneste to måneder holdt øje med priserne på 29.000 produkter i de 29 største online butikker for at følge prisernes udvikling frem mod Black Friday.

”Priserne er holdt i ro eller direkte faldet i 2/3 af butikkerne, mens priserne er steget i en tredjedel af butikker. Vores vurdering er at 1 ud af 10 tilbud på Black Friday kan være mindre gode, og der er god grund til at forbrugerne har et kritisk blik på de store rabat procenter, der bliver annonceret med. Ikke alle tilbud er så gode som butikkerne giver udtryk for,” siger Martin Andersen.

Service giver overblik

”Black Friday er en meget hektisk og kaotisk dag. Det er derfor utroligt svært for forbrugerne at få overblik over hvor der er udsalg, hvor der er gode tilbud og hvordan de spotter de mindre gode tilbud. Derfor har vi brugt mange ressourcer og energi på at skabe den ultimative Black Friday service, der kan hjælpe forbrugerne til at gøre den bedste handel på Black Friday,” siger Martin Andersen.

Black Friday siden findes på https://www.pricerunner.dk/black-friday/index.html

Her kan forbrugerne nemt finde butikkerne og på selve Black Friday er der direkte link til alle butikkernes særlige Black Friday tilbud.

”Vi har gjort det nemt for forbrugerne at gøre den bedste handel på fredag, og vi ved fra de foregående år at det er en service som mange forbrugere gør brug af, ” siger Martin Andersen.

PriceRunner forventer, at når fredagen er overstået vil mere end 650.000 danskere have besøgt PriceRunners Black Friday service for at få overblik og spare penge.

”Vi har desuden lavet en guide, der hjælper forbrugerne med at undgå de værste fælder på Black Friday. Det er nemlig ikke alle tilbud på Black Friday, der er så gode som de ser ud til, ” siger Martin Andersen.

Guiden findes her

https://www.pricerunner.dk/info/press/guide-til-black-friday-2018

cshow

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard