Sådan er danskernes streaming forbrugsmønstrer
Streamingtjenesternes store indholdskataloger vokser kontinuerligt, og det giver seerne adgang til titusindvis unikke stykker indhold, som de frit kan vælge hvor og hvornår, de vil se. Men selvom alt indhold potentielt kan forbruges løsrevet af tid og sted, er det ikke ensbetydende med, at danskerne har vendt deres seervaner på hovedet. Fx finder størstedelen af forbruget på et program på TV 2 Play sted inden for de første syv dage efter publicering, og for det live-transmitterede indhold, som sport og nyhedsudsendelser, er lineær sening fortsat den langt overvejende forbrugsform.
– Da streamingtjenesterne først blev introduceret i Danmark, handlede den største forandring om, at seerne fik adgang til frit at vælge fra enorme arkiver af indhold. Det stod i stor kontrast til de muligheder, man som forbruger havde haft indtil da. I dag, hvor streaming for mange danskere er en primær distributionsform, ser vi at forbrugsmønstrene lægger sig op ad dem, vi kender fra tiden før streaming – nemlig at det nye og aktuelle indhold udgør en stor andel af danskernes forbrug, fortæller Sofie Bruun, Head of Market and Audience Insight hos TV 2 Data & Insight, og fortsætter:
– Muligheden for at streame on demand og frit vælge tid og sted har betydet, at vi ser indholdet en smule forskudt af hinanden, men det har ikke vendt markant op og ned, i forhold til at vi fortsat samles om det, der er aktuelt nu og her. Det ser vi både afspejlet i den måde, programmer på TV 2 Play forbruges, men også på tværs af markedet, hvor nye, store titler giver tydelige opsving i forbruget på de forskellige tjenester, mens perioder med færre nye programmer omvendt betyder, at tjenesterne hver især taber terræn.
Genrer og formatgreb påvirker seermønstrene
Der er dog forskel på, hvor afgørende betydning nyhedsværdien har for forskellige typer af programmer, og tilsvarende ses forskellige seervaner knyttet til specifikke genrer og subgenrer.
Mens sport og nyheder langt overvejende streames lineært eller tæt på publiceringstidspunktet, har fiktion omvendt en lang aktualitet, hvor et nyt afsnit kan generere betydelige mængder sening flere uger efter publiceringstidspunktet. Og herimellem findes en større mængde programtyper og subgenrer, hvor seningen typisk vil befinde sig inden for den første uge efter publicering, men hvor små formatgreb kan få betydning for, hvor hurtigt efter publiceringen seerne ser med.
– Hvis programmet har en seriel karakter, hvor man følger et forløb uge efter uge, vil det typisk give et incitament til at se programmet i umiddelbar forbindelse med publiceringen, ligesom et konkurrence- eller udskillelsesforløb også oftest betyder, at seningen ligger tæt op ad publiceringsdagen. Det handler ganske simpelt om, at seerne bliver nysgerrige på at følge udviklingen i den serielle fortælling og få en eventuel spænding forløst. Er spændingen særligt stor, er man som seer måske ligefrem opmærksom på, at man ikke vil have handlingen af et program afsløret andre steder fra. Når spændingsbuen er på sit højeste, kan vi se, at de mest dedikerede seere ser med fra morgenstunden, når programmerne publiceres på TV 2 Play. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen for ’Bachelorette’, at en stor andel af seerne ser med allerede over morgenkaffen.
Håndbold-VM booster den lineære streaming til sjældent sete højder
Mens noget indhold uproblematisk kan strække sig over længere tid, er der også indhold, som seerne ikke kan vente på:
– I forhold til seervaner er livesport en kategori for sig selv. Det er helt afgørende for seeroplevelsen, at man følger med, mens det sker, og selv små forskydninger kan give anledning til frustration, forklarer Sofie Bruun.
– Derfor er det også omkring sport, at vi ser nogle af de største fællesskaber af samtidige seere, der løfter den lineære sening markant.
Senest gav finalen i herrernes håndbold-VM anledning til meget lineær streaming. Finalen blev fulgt af 2,1 millioner seere på tværs af DR og TV 2, og de to streamingtjenester, TV 2 Play og DRTV, når de højeste niveauer af lineær streaming siden tronskiftet tilbage i januar 2024. Det er samtidig det næsthøjeste niveau nogensinde målt i Nielsen Seerundersøgelsen, der siden 1. januar 2022 bl.a. har målt danskernes forbrug på streamingtjenesterne.
De forskellige forbrugsmønstre per programtype er et billede på, hvordan de danske streamere tilgår programindhold på forskellige måder og ud fra forskellige behov.
– Som seere vil vi gerne have en god blanding af indhold, hvor vi dedikerer vores fulde opmærksomhed og lader os opsluge, og indhold, hvor vi har en mere tilbagelænet tilgang. De fleste af os kan nikke genkendende til, at vi ikke sidder ude på kanten af stolen hver gang, vi streamer, og at det som seer er rart at kunne kombinere det indhold, hvor vi ligefrem rydder kalenderen for at følge med, med noget, der fungerer løsrevet af tid og sted, fortæller Sofie Bruun og fortsætter:
– Hvis man som indholdsudbyder vil være foretrukken, er det ikke tilstrækkeligt at tale til et snævert udsnit af vores behov. Den lektion har de internationale streamingtjenester taget til sig, efter at de store arkiver af international fiktion har mistet deres nyhedsværdi på markedet, og i dag ser vi, at langt de fleste af markedets større streamingtjenester har et udbud af både lokalsproget, non-scripted og live-indhold.
