Branche-Nyt
Så er det også ved at være slut med 3D tv hos Sky i Tyskland
3D tv-kanaler forsvandt ret hurtigt efter de dukkede op hos de skandinaviske distributører som Canal Digital og Viasat. Man må sige, at tyske Sky har holdt ud længere end de fleste, men nu er der også sat tidsbegrænsning på den tyske Sky 3D kanal.
Tyske Sky vil nemlig droppe kanalen i midten af 2017, skriver Broadband TV News. Fokus skifter i stedet til Ultra HD, men de melder dog fortsat, at de vil tilbyde 3D indhold via On Demand.
Sky 3D blev lanceret for 6 år siden oktober 2010 med et miks af film, sport, dokumentarer og musik. Sky i Storbritannien lukkede deres 3D kanal i 2015.