Så meget dyrere er det at se alt fra Serie A og La Liga efter TV 2 Play tog over
Fra januar 2020 har TV 2 Sport X og TV 2 Play overtaget rettighederne til de italienske og spanske fodboldligaer. Hvor man før kunne streame alle kampe på streamingtjenesten Strive Sport, så kræver det nu et abonnement på TV 2 Play’s store pakke for at gøre det samme.
Selv om mange nok er glade for igen at kunne se kampe fra de to ligaer på flow tv, så er det langt fra alle kampe, der er plads til på TV 2 Sport X. Eksempelvis har man her kort efter Christian Eriksens skifte til Inter flere gange oplevet, at FC Barcelona kampe er blevet henvist til TV 2 Play kanaler. Vil man være helt sikker på at se sit favorithold, så skal man altså have streaming og TV 2 Play’s dyre pakke, der er noget dyrere end Strive Sport var.
Så stor er prisforskellen mellem Strive og TV 2 Play
Strive Sport kostede 699,- for et helt år.
TV 2 Play’s billigste pakke med alt sporten koster 149,- / måned, altså løber det op i 1.788,- på et år.
Det er altså en prisforskel på over 1000,- om året. Det skal naturligvis nævnes, at TV 2 Play abonnementet giver adgang til en del mere end Strive Sport abonnementet gjorde, men isoleret set, så er det altså blevet markant dyrere frit at kunne streame Serie A og La Liga fodbold.
Vores fodboldrettigheder er indkøbt til at booste TV2 Play-pakken, siger TV2’s kanalchef, Kristian Hyldgaard, da også til Ekstra Bladet. Han afviser samtidigt, at ville vise kampe på TV 2 Sport kanalen, når der måtte være større kampe, der ramler sammen, så der ikke er plads til begge kampe på TV 2 Sport X. Han lover dog, at det kommende El Clásico opgør vises på TV 2 Sport X, også selv om der er Inter – Juventus kamp samtidigt.
Sidste chance at få TV 2 Play med gavekode rabat
Er du tidligere abonnent hos Strive, så er det nu sidste chance at gøre brug af din gavekode til TV 2 PLAY for at få 14 dage gratis og derefter 79 kr./md. i 6 måneder (normalpris 179 kr./md.). Gavekoden skulle du gerne have fået på mail.