Branche-Nyt

Så mange minutter skal danskere arbejde for at betale for Netflix

Netflix er dyrt i Danmark, men danskerne har råd til det på rekordtid. Det viser en ny global analyse fra tech-mediet Cloudwards, der har undersøgt, hvor mange arbejdstimer folk i forskellige lande skal bruge for at betale deres månedlige streamingabonnement.

Ifølge undersøgelsen indtager Danmark en 11. plads globalt, når det gælder arbejdstid i forhold til Netflix-priser. Selvom vi betaler blandt verdens højeste priser for et Standard-abonnement – cirka 20 dollars (129 kr.) pr. måned – skal en gennemsnitlig dansker blot arbejde 41 minutter for at dække udgiften.

Cloudwards’ analyse viser, at Netflix er forholdsvis overkommeligt på tværs af alle danske abonnementstyper:

  • Basic-planen kræver kun 28 minutters arbejde.
  • Standard-planen svarer til 41 minutters løn.
  • Premium-planen kan dækkes på 53 minutter.

Mens Danmark placerer sig højt, topper Norge listen. Her skal man kun arbejde 24 minutter for at betale for et Standard-abonnement.

I den modsatte ende ligger Rwanda, hvor en Netflix-standard koster hele 35 timer og 12 minutters arbejde – næsten en fuld arbejdsuge. Lignende forhold gør sig gældende i lande som Etiopien, Zimbabwe og Niger, der alle ligger i bunden af Cloudwards’ “affordability index”.

Store prisforskelle på verdensplan

Cloudwards peger på, at Netflix-priser varierer kraftigt fra land til land. Standard-abonnementet koster blot 2,82 dollars i Pakistan, mens schweizerne må af med hele 25,73 dollars om måneden.

Flere faktorer spiller ind på de store forskelle:

  • Lokale medianindkomster
  • Licensomkostninger for indhold
  • Konkurrenceforhold på streamingmarkedet

Samtidig er Netflix’ indholdsbibliotek ikke ens over hele verden, hvilket betyder, at abonnenter i nogle lande får adgang til færre film og serier end andre.

Du kan læse analyse hos Cloudways her

Kilde: Cloudwards

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard