Roadies – ny serie på HBO Nordic fra 27. juni
hboDen Oscar-belønnede instruktør Cameron Crowe står bag det nye musikdrama fra Showtime, der giver et romantisk og sjovt indblik i det hæsblæsende liv som roadie.
Roadies portrætterer rockverdenen gennem branchens ukronede helte: Dem, der arbejder backstage, for at få koncerterne til at fungere. Vi følger en dedikeret gruppe af roadies, der lever og ånder for musikken. Gruppen er blevet en slags familie under deres turné i USA med det succesfulde rockband The Staton-House Band.
Luke Wilson (The Royal Tenenbaums, Enlightened) spiller hovedrollen som bandets tourmanager, og Screen Actors Guild Award-nominerede Carla Gugino (San Andreas, The Space Between Us) er den hårdtarbejdende productionmanager. Derudover medvirker også Imogen Poots (The Look of Love), Rafe Spall (One Day), Oscar-nominerede Keisha Castle-Hughes (Whale Rider), Peter Cambor (NCIS: Los Angeles), Colson Baker a.k.a. Machine Gun Kelly (Beyond the Lights) og Ron White (Blue Collar Comedy Tour), imens der er gæsteoptrædener fra Luis Guzmán (Boogie Nights), Jacqueline Byers (The Strain), Finesse Mitchell (Saturday Night Live), Branscombe Richmond (Forgetting Sarah Marshall) og Tanc Sade (Gilmore Girls).
Roadies er produceret af Winnie Holzman, J.J. Abrams og Cameron Crowe.
Serien består af 10 episoder. Der er premiere på HBO Nordic den 27. juni.
https://youtu.be/bpcn9G7sj5w