Branche-Nyt

Rettighederne til Champions League solgt i Storbritannien og Tyskland

Fra 2027 bliver det Paramount Skydance, der får hovedrettighederne til den fornemste europæiske fodboldturnering, UEFA Champions League, i både Storbritannien og Tyskland.

Aftalen gælder i fire år og betyder, at rettighederne forsvinder fra TNT Sports i Storbritannien, medmindre altså Paramount Skydance ender med at opkøbe Warner Bros. Discovery. Prime Video får fortsat lov til at vise én kamp om tirsdagen i perioden 2027–2031.

Paramount driver fortsat streamingtjenesten Paramount+ i Storbritannien, som vi også kortvarigt havde i Danmark, inden den blev til SkyShowtime. Det er dog endnu ikke officielt meldt ud, om kampene bliver en del af tjenesten. Paramount ejer desuden tv-kanalen Channel 5, som derfor er en oplagt kandidat til at vise finalen, en kamp der i Storbritannien skal sendes på en gratis tv-kanal.

I Tyskland kan Paramount fra 2027 vise topkampen om tirsdagen, som i øjeblikket tilhører Amazon Prime. Derudover får de alle onsdagskampene – dog med undtagelse af topkampen, som gik til Prime Video. DAZN, der i øjeblikket har Champions League-rettighederne i Tyskland, står dermed i 2027 helt uden europæisk topklubfodbold i sit udbud.

I Danmark har Viaplay Group aktuelt rettighederne indtil 2027, en aftale man indgik ret sent i maj 2024. Hvad der sker fra 2027, er der endnu ikke meldt en aftale ud om. UEFA starter typisk med de største markeder først.

Kilde: BBC

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard