Streamingnyt

Ray Donovan sæson 3 premiere 13. juli

raydonovan200_hbo_guideDen længe ventede tredje sæson af SHOWTIME-dramaserien Ray Donovan har eksklusiv premiere på HBO Nordic den 13. juli. I den nye sæson medvirker den anmelderroste tv-, film- og Broadway-stjerne Katie Holmes i en omfattende gæsterolle sammen med Golden Globe-vinder Ian McShane (Deadwood).

Serien foregår i det farverige mekka blandt de rige og berømte i L.A. Den dobbelte Golden Globe-nominerede Liev Schreiber spiller rollen som Ray Donovan, en såkaldt fixer, der kan få problemer for byens kendisser, sportsstjerner og forretningsmoguler til at forsvinde.

I sæson 2 mødte Ray udfordringer fra sin familie, FBI og faderen Mickey (Jon Voight – som er både Emmy- og Golden Globe-nomineret for sin rolle), som satte hans rolle som forsørger og patriark på den ultimative prøve. I den nye sæson 3 møder Ray Donovan den stenrige mediemogul Andrew Finney (Ian McShane), samt hans benhårde datter Paige (Katie Holmes), og bliver en vigtig brik i Finney-imperiet.

Andre medvirkende inkluderer Paula Malcomson, Michael Hyatt, Dash Mihok og Katherine Moennig. Det er en SHOWTIME produktion, som er skabt af Ann Biderman og excecutive produceret af Mark Gordon, Bryan Zuriff og David Hollander.

Mere om de 2 gæsteroller i sæson 3

KATIE HOLMES
(Paige Finney)
Holmes fik sit gennembrud i rollen som Joey Potter i den elskede ungdomsserie Dawson’s Creek. Hendes filmdebut var i The Ice Storm over for Tobey Maguire efterfulgt af Doug Limans Go og Wonder Boys. Holmes spillede den kvindelige hovedrolle i publikum- og kritikersuccesen Batman Begins over for Christian Bale. Hendes andre roller på film og tv tæller blandt andet Thank You for Smoking, The Romantics, Miss Meadows og Woman in Gold med Helen Mirren og Ryan Reynolds. Derudover medvirker Holmes snart i rollen som Jackie Kennedy i miniserien The Kennedys after Camelot.
IAN MCSHANE
(Andrew Finney)
Ian McShane blev født i 1942 i Blackburn, Lancashire, England. Han fik sit gennembrud i 1962 med hovedrollen i The Wild and the Willing. Den prisvindende skuespiller har igennem sin karriere fanget både publikums og anmeldernes opmærksomhed ved at spille onde karakterer, slyngler og tyveknægte. Hans enestående præstation som Al Swearengen i HBOs klassiske dramaserie Deadwood indbragte ham en Golden Globe for bedste skuespiller i en dramaserie. Andre film- og tv-roller inkluderer Pirates of the Caribbean, Hercules, American Horror Story, Pillars of the Earth og Kings.

Sæson 3 af Ray Donovan har premiere på HBO Nordic den 13. juli

Sæson 1-2 er tilgængelige nu

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard