Public service-indhold fremgang i 2024
- Se Top 10 streamingtjenester og mest sete programmer her
DR’s årsstatus ’Medieudviklingen 2024’ er udkommet her 21. januar, og rapporten afslører blandt andet at danskerne streamer danskproduceret public service-indhold som aldrig før.
Målt på ugentlig dækning voksede både DRTV og TV 2 Play klart i 2024, mens store udenlandske streamingtjenester som YouTube og Netflix gik tilbage for andet år i træk. Således voksede dækningen på DRTV fra 35 procent i 2023 til 39 procent i 2024. Tilsvarende gik TV 2 Play frem fra 24 procent i 2023 til 29 procent i 2024.
Udviklingen i 2024 skyldes blandt andet dagsordensættende dokumentarserier som DR’s ’Sexisme i musikbranchen’ og TV 2’s ’Den sorte svane’, store sportsbegivenheder som OL og fodbold-EM og dækningen af vigtigt nyheds- og aktualitetsstof som tronskiftet, valget til Europa-Parlamentet og det amerikanske præsidentvalg. Men også fiktion, livsstils- og underholdningsprogrammer satte præg på medieåret 2024.
Top 10 streamingtjenester ugentlig dækning
Den ugentlige dækning beskriver, hvor mange forskellige danskere, der har brugt den pågældende streaming-tjeneste indenfor en uge.
DR og TV 2 de seneste tre år har været de to største aktører. De har tilsammen i gennemsnit lagt beslag på 61 procent af den tid, danskerne bruger på at se levende billeder. Til sammenligning har de store internationale streamingtjenester YouTube og Netflix en samlet markedsandel på 17 procent.
De 20 mest sete programmer i 2024
Lineær sening knytter sig tit til begivenheder, som foregår live, altså her og nu. Og 2024 blev da også et helt forrygende år for store live-begivenheder med tronskiftet i begyndelsen af året og EM i herrefodbold og OL hen over sommeren. Ugerne omkring tronskiftet gav det højeste lineære tv-forbrug i 2024, og proklamationen af H.M. Kong Frederik X på Christiansborgs balkon var årets mest sete tv-program med 2,3 millioner seere på tværs af DR og TV 2.
Trods det ekstraordinært store udbud af live-begivenheder på tv i 2024 blev det alligevel et år med mere on demand-sening end året forinden og et samlet fald i lineær sening fra 113 til 106 minutter dagligt pr. dansker.
Du kan hente hele DR’s rapport Medieudviklingen 2024 her