Serie
tirsdag 7. januar

09:00
Gennembruddet Serie Drama, Krimi, Svensk
Læs omtale
Netflix melder at den længe ventede svenske serie Gennembruddet får premiere den 7. januar 2025. Serien, som er baseret på Anna Bodins og Peter Sjölunds anmelderroste bog fra 2021 vil bestå af fire afsnit og bringer en af Sveriges mest bemærkelsesværdige mordefterforskninger på skærmen.
Det handler Gennembruddet om

I 2004 rystede et brutalt dobbeltmord Linköping, og sagen forblev uopklaret i 16 år. Men takket være et usædvanligt samarbejde mellem en slægtsforsker og en politichef lykkedes det til sidst at finde morderen, netop som sagen stod på randen af at blive lukket for altid. Det var første gang i Europa, at slægtsforskning blev afgørende for at opklare en mordsag – en metode, der skulle vise sig at være revolutionerende.
Denne enestående efterforskning blev beskrevet i Bodins og Sjölunds bog og bliver nu bragt til live som en spændende krimiserie på Netflix.
fredag 27. december

06:00
Mordene i Brokenwood – Sæson 10 Serie Krimi
Læs omtale
Newzealandsk krimiserie fra 2024.
Episode 1:
Der er blevet fundet dinosaurknogler uden for Brokenwood. Byen er i festhumør, for fundet vil føre til et gigantisk turistboom. Men da en amerikansk palæontolog findes myrdet, bliver der pludselig mindre at fejre. Nu må Mike Shepherd på banen – kan han opklare mordet?
Episode 2:
Brokenwood summer af farver og musik. Byens handelsstand har inviteret til ‘Cinco de Mayo’ – De Dødes Dag. Men der er én person, der ikke kan deltage i festlighederne. For han er rent faktisk død – myrdet.
Episode 3:
Der er arrangeret forfatterrefugium i Brokenwood. Over en weekend mødes egnens skribentspirer på et pittoresk gods uden for byen. Og der bliver noget at skrive om, for snart findes arrangementets vært død under mystiske omstændigheder.
Episode 4:
Sonny Lyman er Brokenwoods mest populære tandlæge. Også lidt for populær. Hans patient Jools er nemlig fuldstændig besat af ham. Så hun havner øverst på listen over mistænkte, da Sonnys kone findes myrdet.
Episode 5:
Uden for Brokenwood ligger der et forladt hospital. Det er blevet forvandlet til et hårrejsende spøgelseshus, hvor byens beboere kommer, hvis de har lyst til at blive jaget en skræk i livet. Men en aften bliver rædslerne til virkelighed. En ung mand findes myrdet, og nu må Mike Shepherd indtage scenen.
Episode 6:
En omrejsende teatertrup opfører et krybbespil i en kirke i Brokenwood. Men kort efter forestillingen findes hovedrolleindehaveren myrdet med et romersk sværd. Skal morderen findes blandt de andre medvirkende?
Alle seks afsnit kan ses den 27. december klokken 06:00 på DRTV.

06:00
Kodenavn: Storfyrstinden Serie Dansk, Drama
Læs omtale
En agent bliver til (1:4):
Op til 2. verdenskrig lever den unge bankfuldmægtig Jutta Graae en festlig tilværelse. Men da Hitler starter en verdenskrig, begynder en ny fordækt tilværelse for Jutta. Hendes svoger, krigskorrespondenten Ebbe Munck, beder hende være kontakt til engelske agenter, og da Nazityskland besætter Danmark, inviteres hun med ind i en lille gruppe af efterretningsagenter, som vil bekæmpe besættelsesmagten. Hendes kodenavn bliver ‘Storfyrstinden’.
Kontakt til England (2:4):
Hitler har besat Danmark, og Jutta Graae involverer sig i den spæde modstand, som er begyndt blandt en lille gruppe danskere, blandt andre Juttas svoger, Ebbe Munck, og officerer i efterretningstjenesten. Deres mål er at sende spionage om tyskerne til England og vise, at danskerne ønsker at bekæmpe nazisterne. Jutta bliver snart betroet en række hemmelige opgaver af sin ven, efterretningsofficeren Volmer Gyth, men én lille fejl kan koste dem alle dyrt, hvis de bliver afsløret.
På flugt fra Gestapo (3:4):
I 1943 tilspidses situationen for Jutta Graae og efterretningstjenesten. Hitler har fået nok af modstand og sabotage i Danmark, og tyskerne overtager magten i Danmark. Det bliver langt farligere at være modstandskvinde, og da Gestapo opsnapper en sending med oplysninger om Hitlers hemmelige våben, som Jutta har været med til at få afsted, kommer hele gruppen i fare. Til sin store fortvivlelse flygter Jutta Graae og må forlade sin familie og alt, hun kender.
På mission i London (4:4):
Efter en farefuld flugt over Øresund, er Jutta Graae kommet til Sverige. Efterretningsarbejdet er i grus, og hun er nervøs for, om flugten har bragt hendes familie i tyskernes søgelys. Samtidig oplever hun en spirende forelskelse i efterretningschefen Ejnar Nordentoft. Men hun vælger at rejse videre til London, hvor hun får mulighed for at komme ind i den engelske sabotageenhed SOE. Her bliver hun involveret i det britiske bombetogt mod nazisterne i København med fatale konsekvenser.
Alle fire afsnit kan ses den 27. december klokken 06:00 på DRTV.

06:00
KLAM Serie Dansk, Komedie
Læs omtale
Casper Harding spiller hovedrollen i den nye komedieserie KLAM der er fra DR P3 ungdoms afdelingen.
For klam til Instagram? (1:5):
“Du er den klammeste person, jeg kender!” Da Casper bliver ydmyget af to teenagere, udløser det en livskrise. Selvom han er 32 år, lever han stadig af at lave klamme ting på YouTube. Det skal slutte nu, for Casper vil være fitfluencer. Men er han for klam til Instagram?
Fresh Start med Carla (2:5):
Don’t be a Tryhard – Try Harding! Caspers sportsdrik er tæt på udrikkelig, men med den rigtige kampagne skal han nok få den solgt. Eller skal han? Måske har hans gamle ven Carla Mickelborg en bedre idé?
Zenfluencer (3:5):
Casper genopfinder endnu engang sig selv og denne gang som “zenfluencer”. Han åbner et retreat i familiens hjem og sætter for alvor Louises tålmodighed på prøve. Da en af retreatdeltagerne brokker sig over den manglende luksus, viser Casper en ny og mere voldsom side af sig selv.
Danmarks Andrew Tate (4:5):
Casper sætter sin retreatdeltager Mads til at passe sine børn, så han selv kan game. Da Louise kommer hjem, er både Mads og børnene forsvundet. Det skaber en konflikt, der sender Casper på en rejse, som både involverer Lamborghinier, kvindehad og Jens “The Beast”.
For Evigt (5:5):
Casper og Mads fortsætter deres mandemission – nu med et twist af longevity. Casper bliver mere og mere ustabil, og da longevity-stjernen Emil Thorup provokerer ham i et isbad, slår det klik. Han sætter sig for at gøre noget, han aldrig vil kunne gøre godt igen…
Alle fem afsnit kan ses den 27. december klokken 06:00 på DRTV.
fredag 17. januar

09:03
Severance – Sæson 2 Serie Drama, Scifi [arve url=”https://youtube.com/watch?v=_UXKlYvLGJY” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Severance – Sæson 2” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Apple TV+ serien Severance vender tilbage med en ny sæson fra 17. januar 2025. Serien vises så ugentligt frem til 21. marts. Sæson 1 af serien havde premiere i februar 2022.
Gwendoline Christie og John Noble er nye på rollelisten til den nye sæson.
Serien handler om Mark der er leder af et team af kontoransatte, der ved hjælp af et indgreb har fået deres hukommelse opdelt mellem arbejde og privatliv. Da en gådefuld kollega dukker op uden for arbejdspladsen, går de i gang med at afdække sandheden om deres job.
Der er ikke rigtigt nyt om handlingen i den nye sæson. Apple skriver: Mark and his friends learn the dire consequences of trifling with the severance barrier, leading them further down a path of woe.
Sæson 1 af “Severance” modtog verdensomspændende anerkendelse fra både fans og kritikere.
torsdag 6. februar
09:02
Invincible – Sæson 3 Serie Action, Adventure, Animation [arve url=”https://youtube.com/watch?v=rbHUhCcSXEM” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Invincible – Sæson 3” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Prime Video har afsløret den officielle trailer for tredje sæson af Invincible som du også kan få et første kig på i traileren herover.
De første tre episoder af Invincible Sæson 3 bliver tilgængelige på Prime Video fra torsdag den 6. februar 2025, og fans kan glæde sig til nye episoder hver torsdag frem til 13. marts 2025.
Invincible serien er baseret på den prisvindende tegneserie af Robert Kirkman og følger historien om den 17-årige Mark Grayson. Han arver sin fars superkræfter og begiver sig ud på en rejse for at blive Jordens største beskytter. Men Mark opdager hurtigt, at rollen som superhelt er langt mere udfordrende, end han nogensinde havde forestillet sig. I takt med at Mark kæmper med at beskytte dem, han elsker, bliver han konfronteret med både sin fortid og sin fremtid – og hvor langt han er villig til at gå for at gøre en forskel.
torsdag 9. januar
09:02
On Call Serie Action, Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=6vuppLrUGoU” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til On Call” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Prime Video melder at On Call, en intens ny dramaserie med afsnit på 30 minutter får premiere 9. januar på tjenesten. Alle otte episoder bliver tilgængelige på premieredagen.
On Call er skabt af Dick Wolf (Law & Order, Chicago, FBI-serierne), Tim Walsh (Chicago P.D., Hightown), Elliot Wolf (Dark Woods, Hunted), og Eriq La Salle (tidligere EP/Instruktør på Chicago P.D.). Serien er produceret af Universal Television, en del af Universal Studios Group, og Amazon MGM Studios i samarbejde med Wolf Entertainment.
On Call – det handler den om
On Call følger en rutineret betjent og en nyuddannet makker, der patruljerer gaderne i Long Beach, Californien. Serien integrerer optagelser fra kropskameraer, dashcams og mobiltelefoner for at skabe en rå og dokumentarisk følelse. Det innovative format giver et dybdegående indblik i de moralske dilemmaer, der opstår, når man skal beskytte og tjene et samfund.
Hovedrollerne
- Troian Bellisario (Pretty Little Liars) spiller “Traci Harmon,” en erfaren betjent med 12 år bag sig. Hun fungerer som oplæringsbetjent og har et stærkt moralsk kompas, der ofte bringer hende i konflikt med nye politistrategier.
- Brandon Larracuente (The Good Doctor) indtager rollen som “Alex Diaz,” en ambitiøs nyuddannet betjent, der kæmper med at bevare sin optimistiske tilgang, mens han opdager udfordringerne i det daglige arbejde i en politistyrke.
Yderligere rollebesætning
- Eriq La Salle (ER, Logan) som “Sergeant Lasman,” der også fungerer som executive producer og instruktør på flere episoder.
- Lori Loughlin (Fuller House) som “Lieutenant Bishop.”
onsdag 16. april

09:03
Government Cheese Serie Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=7fQf2o2kEMQ” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Government Cheese” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Apple TV+ har sat premieredato på deres kommende serie Government Cheese, med den prisvindende David Oyelowo i hovedrollen. Oyelowo fungerer også som executive producer på serien, der får global premiere onsdag den 16. april 2025. Serien består af 10 episoder, hvor de første fire bliver tilgængelige på premieredagen, efterfulgt af én ny episode hver onsdag frem til den 28. maj 2025.
Et skævt familiedrama i 1960’ernes Californien
Government Cheese er en surrealistisk familiekomedie, der udspiller sig i San Fernando Valley i 1969. Serien følger familien Chambers, en farverig og utraditionel familie, der jagter høje og tilsyneladende umulige drømme, frigjort fra verdens realiteter.
Da Hampton Chambers (Oyelowo) løslades fra fængslet, ser han frem til en længe ventet genforening med sin familie. Men intet går som planlagt. Under hans fravær har hans kone Astoria (Simone Missick) og sønnerne Einstein (Evan Ellison) og Harrison (Jahi Di’Allo Winston) skabt en ukonventionel familieenhed, og Hamptons tilbagevenden skaber kaos i deres tilværelse.
Stjernespækket ensemble
Ud over Oyelowo, Missick, Ellison og Di’Allo Winston medvirker en stærk rollebesætning, der inkluderer:
- Bokeem Woodbine (Fargo)
- Jeremy Bobb (The Continental)
- Louis Cancelmi (The Irishman)
- Julien Heron (Baskets)
- Djilali Rez-Kallah (My Hero)
- Louis Ferreira (Stargate Universe)
- Thomas Beaudoin (Hubert & Fanny)
- Kyle Mac (The Boys)
- John Ortiz (Bad Monkey)
- Adam Beach (Smoke Signals)
onsdag 25. december
18:10
Doctor Who – Joy to the World Serie Adventure
Læs omtale
Joy to the World er titlen på årets Doctor Who julespecial der kan streames på Disney+ den 25. december fra kl. 18:10.
Mere om Doctor Who – Joy to the World
Da Joy tjekker ind på et hotel i London i 2024, opdager hun en hemmelig dør til Time Hotel – et sted fyldt med fare, dinosaurer og Doctoren. Men en dødbringende plan er ved at udfolde sig over hele Jorden, lige tidsnok til jul.
Dennee julespecial har Ncuti Gatwa (“Sex Education”) i rollen som Doctoren og Nicola Coughlan (“Bridgerton”) som Joy. Derudover medvirker Steph de Whalley som Anita, Jonathan Aris som Melnak, Joel Fry som Trev, Peter Benedict som Basil, Julia Watson som Hilda og Niamh Marie Smith som Sylvia.
torsdag 2. januar
09:02
The Rig – Sæson 2 Serie Drama, Thriller
Læs omtale
Prime Video har sat premieredato på sæson 2 af deres britiske originalserie The Rig. Der er premiere 2. januar.
Mere om The Rig – Sæson 2
I den nye sæson følger vi de overlevende fra boreplatformen Kinloch Bravo, der nu ankommer til en hemmelig offshore-facilitet kaldet Stac, beliggende dybt i de barske og dødsensfarlige landskaber i Arktis.
Her må den fangede besætning håndtere både de følelsesmæssige og fysiske konsekvenser af den ødelæggende tsunami, der lagde Bravo i ruiner. Samtidig bliver de trukket ind i et farligt spil af konspirationer, interne konflikter og nye trusler, der lurer i verdenshavets mørkeste dybder.

