Serie
onsdag 26. februar

00:04
Fearless Serie Krimi, Thriller [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=aQOaQemQ1mQ” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Fearless” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
I en verden, hvor lovgivningen og politik kolliderer, følger den intense thriller Fearless den anerkendte skuespiller Helen McCrory (Peaky Blinders) i rollen som Emma Banville, en kompromisløs menneskerettighedsadvokat kendt for at forsvare tabte retssager.
Medvirkende: Helen McCrory (Peaky Blinders, Harry Potter and the Deathly Hallows), Sam Swainsbury (Mum, Hanna)

00:04
Gold Digger Serie Thriller [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=N4V7XNarlWA” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Gold Digger” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Historien følger en velhavende kvinde, der forelsker sig i en langt yngre mand, og hvordan dette påvirker hendes i forvejen skrøbelige familie. Julia (Ormond), 60 år, har hele sit liv prioriteret andres behov frem for sine egne – først som mor, dernæst som hustru, og til sidst som kvinde. Men så møder hun Benjamin (Barnes), en mand i 30’erne med en mystisk fortid. Mens dramaet udfolder sig, udforskes konsekvenserne af deres forhold, idet ødelæggende hemmeligheder fra fortiden yderligere river familiens skrøbelige bånd fra hinanden. Har Julia endelig fundet den lykke, hun altid har fortjent? Eller er den komplekse og gådefulde Benjamin virkelig den ‘gold digger’, hendes familie påstår, han er?
Medvirkende: Julia Ormond (Walking Dead, First Knight), Ben Barnes (The Chronicles of Narnia: Prince Caspian, Shadow & Bone)
onsdag 19. februar

00:04
A Mother’s Son Serie Drama, Thriller [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=v4zSvQExVpA” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til A Mother’s Son” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Dette gribende drama skildrer et dilemma, som ingen forældre ønsker at stå overfor. Da en teenagepige bliver myrdet, begynder Rosie, en fraskilt mor til to, med rædsel at mistænke, at hendes teenagesøn Jamie er involveret. Rosies mistanke begynder at splitte deres nye familie ad, især da hun betror sin mistanke til Jamies far – eksmanden David. Medvirkende: Hermione Norris (Cold Feet, Spooks), Martin Clunes (Doc Martin), Alexander Arnold (Yesterday, Skins)

00:04
The Cleaner – Sæson 3 Serie Komedie
Læs omtale
Wicky, gernings-stedsrengøreren (Greg Davies), er tilbage med en ny sæson, hvor han støder på endnu mærkeligere mennesker og endnu mere rodede situationer. Nogle opgaver kræver mere end rigeligt af blod, sved og tårer. Bevæbnet med kemikalier, skrubbebørster og klude, gør Wicky gerningssteder skinnende rene. Men som en social type nyder han også at snakke med dem, han møder der – ofrenes pårørende, arbejdsgivere, naboer og til tider endda morderne selv. Steve Pemberton, Sharon Rooney, Ben Willbond og Conleth Hill slutter sig til castet i tredje sæson af Greg Davies’ succesfulde komedieserie, som har imponeret kritikerne med sin originalitet og ambition. Medvirkende: Greg Davies (Man Down), Zita Sattar (Phoenix Rise)
onsdag 12. februar

00:04
Dark Heart Serie Drama, Krimi, Thriller [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=iPKQ3--rcDA” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Dark Heart” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Optaget i hjertet af London udspiller fortællingen sig, hvor vi følger DI Will Wagstaffe (Tom Riley), en arbejdsnarkoman, hvis personlige liv er lige så problemfyldt og komplekst, som hans daglige arbejde. I denne stemningsfulde nye krimiserie fra den anerkendte manuskriptforfatter Chris Lang (Unforgotten, A Mother’s Son), undersøger Wagstaffe en række rystende mord. Fortsat hjemsøgt af mordet på sine egne forældre, der aldrig blev opklaret, da han var 16 år, er ’Staffe’ på nippet til at genoptage sin personlige jagt på deres drabsmænd, da han bliver kaldt ud til en foruroligende brutal mordscene. Da det viser sig, at dette ikke er det eneste offer, stiger presset, mens Staffe går til grænserne i sin søgen efter sandheden. Men det, han afslører, er langt mere chokerende, end han nogensinde kunne have forestillet sig.
Medvirkende: Tom Riley (Da Vinci’s Demons, The Woman in the House Across the Street), Anjli Mohindra (Bodyguard, Vigil, The Lazarus Project)

00:04
Harlots – Sæson 1-3 Serie Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=IKOzqfGf7cc” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Harlots – Sæson 1-3” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Med en stjernespækket rollebesætning er Harlots et storladent drama med den livlige, kosmopolitiske baggrund af 1700-tallets georgianske London. Serien giver et dristigt indblik i byens mest værdifulde handelsaktivitet – sex. Inspireret af virkelige kvinders historier og de mænd, der omgav dem, fokuserer denne provokerende skildring på to stærke bordelejere, Margaret Wells og Lydia Quigley. Hemmeligheder, skandaler og forræderier florerer, efterhånden som deres stadig mere giftige rivalisering eskalerer til farlige højder. Samtidig bringer byens nyankomne både frisk konkurrence og livsvigtige nyheder. Med en blanding af humor og stærkt drama skildrer denne tempofyldte fortælling om familie, magt og brutal økonomi de ekstraordinære forretningskvinder, der var med til at forme det London, vi kender i dag. I deres verden kommer nydelse altid med en pris.
Medvirkende: Lesley Manville (Sherwood, The Crown), Kate Fleetwood (Mary & George), Samantha Morton (Minority Report, The Walking Dead)
onsdag 5. februar

00:04
15 Days Serie Drama, Krimi
Læs omtale
15 Days vender den traditionelle krimifortælling på hovedet, og er et intenst drama samt en original krimi-thriller, der ikke handler om ‘hvem gjorde det?’, men mere om ‘hvem kommer til at gøre det?’. Serien er baseret på Boom Cymrus fascinerende mordmysterie 35 Diwrnod (35 Days) for S4C, af samme skabere. Dramaet begynder med et brutalt mord og spoler derefter tilbage for at afdække, hvad der skete og hvorfor. I åbningsscenerne bliver en ung mand skudt og dræbt. Historien springer derefter to uger tilbage i tiden, hvor vi møder fire søskende og deres familier, inklusiv det kommende mordoffer, da de ankommer til en afsidesliggende gård. De er samlet for at sprede deres mors aske, men den følelsesladede sammenkomst tager en ubehagelig drejning, da hendes testamente bliver læst op. I løbet af de næste 15 dage bliver familien splittet af skuffelser og forbudte passioner, samtidig med at en voksende mistanke om, hvad der egentlig skete, da deres far druknede i en ’ulykke’ for fem år siden, sætter ind. Mørke og ødelæggende hemmeligheder vender tilbage for at hjemsøge dem alle, mens hver karakter én efter én bliver en potentiel mistænkt. Seerne inviteres til at analysere sporene og danne deres egne tanker og konklusioner, mens historien skrider frem. Først når denne fængslende fortælling når tilbage til sit udgangspunkt, vil sandheden om mordet – og familiens mange hemmeligheder – endelig blive afsløret.
Medvirkende: Tom Rhys-Harries (White Lines)

00:04
Cleaning Up Serie Drama, Krimi [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=Z-bpr2KVUPc” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Cleaning Up” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Rørende, morsom og overraskende – i dette karakterfyldte og succesfulde drama har BAFTA- vinderen Sheridan Smith hovedrollen som en uheldig rengøringsassistent, der bliver lokket ind i den højrisikable verden af insiderhandel. Sam arbejder hver nat i Londons finansdistrikt, og drømmer om et bedre liv for sig selv og sine børn. Men med en spilafhængighed og stigende gæld er hun ved at gå under. Så overværer hun tilfældigvis en ulovlig handel. Hvis hun bruger denne værdifulde børsinformation korrekt, kan det være hendes mulighed for at vende skæbnen. Men hvor langt vil hun gå for at ændre sit liv? Serien havde sin britiske debut med imponerende 8,5 millioner seere og sikrede sig topplaceringen i sin primetime-tid.
fredag 7. februar

06:00
Vera – Sæson 14 Serie Krimi
Læs omtale
Brenda Blethyn spiller den erfarne og ligefremme Vera Stanhope, kriminalinspektør i det smukke, øde Nordøstengland og hovedperson i krimiserien ‘Vera’, der bygger på Ann Cleves’ romaner.
En ung mand findes myrdet ved en flod. Det bliver en sag for Vera Stanhope, der blotlægger et spind af hemmeligheder og løgne. Samtidig bliver en fagforeningsleder løsladt efter 20 år bag tremmer for mord. Sagen er blevet genåbnet – og den lander også på Veras bord.
NCIS LA – Sæson 13 Serie Action, Drama
Læs omtale
Inden for den amerikanske marines efterforskningsorgan, NCIS, findes en specialafdeling, hvor man tager sig af de allerfarligste forbrydere, som udgør en trussel for landets sikkerhed. Ved hjælp af falske identiteter og avanceret ny teknologi drager holdets toptrænede agenter ud på hemmelige missioner, hvor de ofte sætter deres egne liv på spil for at få fingrene i de farlige kriminelle. Specialagent G Callen er lidt af en kamæleon, som kan forvandle sig til hvem som helst for at infiltrere den kriminelle underverden. Hans partner er specialagent og overvågningseksperten Sam Hanna, en tidligere marinesoldat, som har været udstationeret i Afghanistan og Irak. Vi møder også agenterne Kensi Blye og Dominic Vail, psykologen Nate og assistenten Hetty.