Serie
fredag 3. januar

06:00
Den tynde blå linje – Sæson 3 Serie Drama
Læs omtale
Den svenske dramaserie Den tynde blå linje har premiere på sæson 3 den 3. januar på DRTV. Det er samtidigt den sidste sæson.
Vi skal atter stifte bekendtskab med Magnus, Sara, Jesse og alle de andre betjente fra Malmø. Omdrejningspunktet er denne gang betjentenes kamp mod narkotika i den sydsvenske storby. Vi følger politiet i deres daglige arbejde mellem stofmisbrugerne, festnarkomanerne og pusherne – og i deres møde med de usynlige storkriminelle bagmænd, der styrer Malmøs underverden med hård hånd.
Udover de menneskelige tragedier og ødelagte liv, der følger i kølvandet af det rå miljø, skal betjentene også tage sig af alt fra om skolebombninger og seksuelle krænkelser til fulde folk i gaderne, cykeltyverier og fodboldbøller.
Og midt i dette kaos af kriminalitet og småforseelser, forsøger seriens hovedpersoner stadig at opretholde en normal dagligdag med småbørn, daginstitution og aftensmad.
torsdag 27. februar
09:02
House of David Serie Drama
Læs omtale
Prime Video har annonceret premieredatoen for den kommende bibelske dramaserie House of David. Serien, der er skabt af de visionære filmskabere Jon Erwin (Jesus Revolution, American Underdog) og Jon Gunn (Ordinary Angels), får premiere den 27. februar 2025 med tre episoder. Derefter udgives der én episode ugentligt.
En nyfortolkning af en legendarisk bibelsk fortælling
House of David skildrer den fascinerende historie om David, en ydmyg fårehyrde, der stiger til magten som Israels mest berømte konge. Serien begynder med Kong Saul, der langsomt mister grebet om sit rige, mens profeten Samuel – på Guds befaling – salver den unge, uventede David som Israels fremtidige konge. I en verden præget af magtkampe, kærlighed, tab og vold må David finde sin plads og opfylde sin skæbne, alt imens han navigerer i den farlige kongefamilies hof.
Fortællingen udforsker en kompleks overgangsperiode, hvor en mægtig leder falder, og en ny, uventet leder rejser sig.
En stjernespækket rolleliste
Hovedrollen som David spilles af Michael Iskander, der blev valgt efter en omfattende, fire måneder lang international castingproces. Iskander er kendt fra sin prisvindende præstation i Broadway-musicalen Kimberly Akimbo. Serien byder desuden på følgende skuespillere:
- Ali Suliman (Jack Ryan, Arthur the King) som Kong Saul
- Ayelet Zurer (Angels and Demons, Man of Steel) som Dronning Ahinoam, Sauls loyale hustru
- Stephen Lang (Avatar: The Way of Water, Don’t Breathe) som profeten Samuel
- Martyn Ford (Mortal Kombat 2, The Sandman) som den legendariske kæmpe Goliat
Andre vigtige roller inkluderer:
- Indy Lewis (Industry) og Yali Topol Margalith (The Tattooist of Auschwitz) som Mychal og Mirab, Sauls døtre
- Ethan Kai (Carnival Row) som Jonathan, Sauls søn og tronarving
- Sam Otto (Snowpiercer) som Eshbaal, Sauls mellemste søn
- Oded Fehr (Star Trek) som Abner, Sauls betroede rådgiver
- Louis Ferreira (Breaking Bad) som Jesse, Davids far
- Davood Ghadami (Eastenders) som Eliab, Davids ældste bror og dekoreret kriger
- Ashraf Barhom (Tyrant) som Doeg, en mystisk edomit
- Alexander Uloom som Kong Achish
tirsdag 7. januar

09:00
Gennembruddet Serie Drama, Krimi, Svensk
Læs omtale
Netflix melder at den længe ventede svenske serie Gennembruddet får premiere den 7. januar 2025. Serien, som er baseret på Anna Bodins og Peter Sjölunds anmelderroste bog fra 2021 vil bestå af fire afsnit og bringer en af Sveriges mest bemærkelsesværdige mordefterforskninger på skærmen.
Det handler Gennembruddet om

I 2004 rystede et brutalt dobbeltmord Linköping, og sagen forblev uopklaret i 16 år. Men takket være et usædvanligt samarbejde mellem en slægtsforsker og en politichef lykkedes det til sidst at finde morderen, netop som sagen stod på randen af at blive lukket for altid. Det var første gang i Europa, at slægtsforskning blev afgørende for at opklare en mordsag – en metode, der skulle vise sig at være revolutionerende.
Denne enestående efterforskning blev beskrevet i Bodins og Sjölunds bog og bliver nu bragt til live som en spændende krimiserie på Netflix.
fredag 27. december

06:00
Mordene i Brokenwood – Sæson 10 Serie Krimi
Læs omtale
Newzealandsk krimiserie fra 2024.
Episode 1:
Der er blevet fundet dinosaurknogler uden for Brokenwood. Byen er i festhumør, for fundet vil føre til et gigantisk turistboom. Men da en amerikansk palæontolog findes myrdet, bliver der pludselig mindre at fejre. Nu må Mike Shepherd på banen – kan han opklare mordet?
Episode 2:
Brokenwood summer af farver og musik. Byens handelsstand har inviteret til ‘Cinco de Mayo’ – De Dødes Dag. Men der er én person, der ikke kan deltage i festlighederne. For han er rent faktisk død – myrdet.
Episode 3:
Der er arrangeret forfatterrefugium i Brokenwood. Over en weekend mødes egnens skribentspirer på et pittoresk gods uden for byen. Og der bliver noget at skrive om, for snart findes arrangementets vært død under mystiske omstændigheder.
Episode 4:
Sonny Lyman er Brokenwoods mest populære tandlæge. Også lidt for populær. Hans patient Jools er nemlig fuldstændig besat af ham. Så hun havner øverst på listen over mistænkte, da Sonnys kone findes myrdet.
Episode 5:
Uden for Brokenwood ligger der et forladt hospital. Det er blevet forvandlet til et hårrejsende spøgelseshus, hvor byens beboere kommer, hvis de har lyst til at blive jaget en skræk i livet. Men en aften bliver rædslerne til virkelighed. En ung mand findes myrdet, og nu må Mike Shepherd indtage scenen.
Episode 6:
En omrejsende teatertrup opfører et krybbespil i en kirke i Brokenwood. Men kort efter forestillingen findes hovedrolleindehaveren myrdet med et romersk sværd. Skal morderen findes blandt de andre medvirkende?
Alle seks afsnit kan ses den 27. december klokken 06:00 på DRTV.

06:00
Kodenavn: Storfyrstinden Serie Dansk, Drama
Læs omtale
En agent bliver til (1:4):
Op til 2. verdenskrig lever den unge bankfuldmægtig Jutta Graae en festlig tilværelse. Men da Hitler starter en verdenskrig, begynder en ny fordækt tilværelse for Jutta. Hendes svoger, krigskorrespondenten Ebbe Munck, beder hende være kontakt til engelske agenter, og da Nazityskland besætter Danmark, inviteres hun med ind i en lille gruppe af efterretningsagenter, som vil bekæmpe besættelsesmagten. Hendes kodenavn bliver ‘Storfyrstinden’.
Kontakt til England (2:4):
Hitler har besat Danmark, og Jutta Graae involverer sig i den spæde modstand, som er begyndt blandt en lille gruppe danskere, blandt andre Juttas svoger, Ebbe Munck, og officerer i efterretningstjenesten. Deres mål er at sende spionage om tyskerne til England og vise, at danskerne ønsker at bekæmpe nazisterne. Jutta bliver snart betroet en række hemmelige opgaver af sin ven, efterretningsofficeren Volmer Gyth, men én lille fejl kan koste dem alle dyrt, hvis de bliver afsløret.
På flugt fra Gestapo (3:4):
I 1943 tilspidses situationen for Jutta Graae og efterretningstjenesten. Hitler har fået nok af modstand og sabotage i Danmark, og tyskerne overtager magten i Danmark. Det bliver langt farligere at være modstandskvinde, og da Gestapo opsnapper en sending med oplysninger om Hitlers hemmelige våben, som Jutta har været med til at få afsted, kommer hele gruppen i fare. Til sin store fortvivlelse flygter Jutta Graae og må forlade sin familie og alt, hun kender.
På mission i London (4:4):
Efter en farefuld flugt over Øresund, er Jutta Graae kommet til Sverige. Efterretningsarbejdet er i grus, og hun er nervøs for, om flugten har bragt hendes familie i tyskernes søgelys. Samtidig oplever hun en spirende forelskelse i efterretningschefen Ejnar Nordentoft. Men hun vælger at rejse videre til London, hvor hun får mulighed for at komme ind i den engelske sabotageenhed SOE. Her bliver hun involveret i det britiske bombetogt mod nazisterne i København med fatale konsekvenser.
Alle fire afsnit kan ses den 27. december klokken 06:00 på DRTV.

06:00
KLAM Serie Dansk, Komedie
Læs omtale
Casper Harding spiller hovedrollen i den nye komedieserie KLAM der er fra DR P3 ungdoms afdelingen.
For klam til Instagram? (1:5):
“Du er den klammeste person, jeg kender!” Da Casper bliver ydmyget af to teenagere, udløser det en livskrise. Selvom han er 32 år, lever han stadig af at lave klamme ting på YouTube. Det skal slutte nu, for Casper vil være fitfluencer. Men er han for klam til Instagram?
Fresh Start med Carla (2:5):
Don’t be a Tryhard – Try Harding! Caspers sportsdrik er tæt på udrikkelig, men med den rigtige kampagne skal han nok få den solgt. Eller skal han? Måske har hans gamle ven Carla Mickelborg en bedre idé?
Zenfluencer (3:5):
Casper genopfinder endnu engang sig selv og denne gang som “zenfluencer”. Han åbner et retreat i familiens hjem og sætter for alvor Louises tålmodighed på prøve. Da en af retreatdeltagerne brokker sig over den manglende luksus, viser Casper en ny og mere voldsom side af sig selv.
Danmarks Andrew Tate (4:5):
Casper sætter sin retreatdeltager Mads til at passe sine børn, så han selv kan game. Da Louise kommer hjem, er både Mads og børnene forsvundet. Det skaber en konflikt, der sender Casper på en rejse, som både involverer Lamborghinier, kvindehad og Jens “The Beast”.
For Evigt (5:5):
Casper og Mads fortsætter deres mandemission – nu med et twist af longevity. Casper bliver mere og mere ustabil, og da longevity-stjernen Emil Thorup provokerer ham i et isbad, slår det klik. Han sætter sig for at gøre noget, han aldrig vil kunne gøre godt igen…
Alle fem afsnit kan ses den 27. december klokken 06:00 på DRTV.
fredag 17. januar

09:03
Severance – Sæson 2 Serie Drama, Scifi [arve url=”https://youtube.com/watch?v=_UXKlYvLGJY” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Severance – Sæson 2” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Apple TV+ serien Severance vender tilbage med en ny sæson fra 17. januar 2025. Serien vises så ugentligt frem til 21. marts. Sæson 1 af serien havde premiere i februar 2022.
Gwendoline Christie og John Noble er nye på rollelisten til den nye sæson.
Serien handler om Mark der er leder af et team af kontoransatte, der ved hjælp af et indgreb har fået deres hukommelse opdelt mellem arbejde og privatliv. Da en gådefuld kollega dukker op uden for arbejdspladsen, går de i gang med at afdække sandheden om deres job.
Der er ikke rigtigt nyt om handlingen i den nye sæson. Apple skriver: Mark and his friends learn the dire consequences of trifling with the severance barrier, leading them further down a path of woe.
Sæson 1 af “Severance” modtog verdensomspændende anerkendelse fra både fans og kritikere.
torsdag 6. februar
09:02
Invincible – Sæson 3 Serie Action, Adventure, Animation [arve url=”https://youtube.com/watch?v=rbHUhCcSXEM” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til Invincible – Sæson 3” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Prime Video har afsløret den officielle trailer for tredje sæson af Invincible som du også kan få et første kig på i traileren herover.
De første tre episoder af Invincible Sæson 3 bliver tilgængelige på Prime Video fra torsdag den 6. februar 2025, og fans kan glæde sig til nye episoder hver torsdag frem til 13. marts 2025.
Invincible serien er baseret på den prisvindende tegneserie af Robert Kirkman og følger historien om den 17-årige Mark Grayson. Han arver sin fars superkræfter og begiver sig ud på en rejse for at blive Jordens største beskytter. Men Mark opdager hurtigt, at rollen som superhelt er langt mere udfordrende, end han nogensinde havde forestillet sig. I takt med at Mark kæmper med at beskytte dem, han elsker, bliver han konfronteret med både sin fortid og sin fremtid – og hvor langt han er villig til at gå for at gøre en forskel.
torsdag 9. januar
09:02
On Call Serie Action, Drama [arve url=”https://www.youtube.com/watch?v=6vuppLrUGoU” title=”Se Trailer her” description=”Trailer til On Call” mode=”link-lightbox” loop=”no” muted=”no” /]
Læs omtale
Prime Video melder at On Call, en intens ny dramaserie med afsnit på 30 minutter får premiere 9. januar på tjenesten. Alle otte episoder bliver tilgængelige på premieredagen.
On Call er skabt af Dick Wolf (Law & Order, Chicago, FBI-serierne), Tim Walsh (Chicago P.D., Hightown), Elliot Wolf (Dark Woods, Hunted), og Eriq La Salle (tidligere EP/Instruktør på Chicago P.D.). Serien er produceret af Universal Television, en del af Universal Studios Group, og Amazon MGM Studios i samarbejde med Wolf Entertainment.
On Call – det handler den om
On Call følger en rutineret betjent og en nyuddannet makker, der patruljerer gaderne i Long Beach, Californien. Serien integrerer optagelser fra kropskameraer, dashcams og mobiltelefoner for at skabe en rå og dokumentarisk følelse. Det innovative format giver et dybdegående indblik i de moralske dilemmaer, der opstår, når man skal beskytte og tjene et samfund.
Hovedrollerne
- Troian Bellisario (Pretty Little Liars) spiller “Traci Harmon,” en erfaren betjent med 12 år bag sig. Hun fungerer som oplæringsbetjent og har et stærkt moralsk kompas, der ofte bringer hende i konflikt med nye politistrategier.
- Brandon Larracuente (The Good Doctor) indtager rollen som “Alex Diaz,” en ambitiøs nyuddannet betjent, der kæmper med at bevare sin optimistiske tilgang, mens han opdager udfordringerne i det daglige arbejde i en politistyrke.
Yderligere rollebesætning
- Eriq La Salle (ER, Logan) som “Sergeant Lasman,” der også fungerer som executive producer og instruktør på flere episoder.
- Lori Loughlin (Fuller House) som “Lieutenant Bishop.”

Jo Nesbøs Harry Hole Serie Krimi
Læs omtale
Netflix har frigivet et første kig på den længe ventede Harry Hole Netflix serie skabt f bestsellerforfatteren Jo Nesbø – en af verdens førende krimiforfattere.
Samtidigt offentliggør Netflix, at Anders Danielsen Lie (Verdens værste menneske, Bergmans ø), Ane Dahl Torp (Hjemmebane, Charter) og popsangerinden Dagny (Hjem til jul S2) har sluttet sig til den stjernespækkede rolleliste.
Optagelserne begyndte den 23. maj og har fundet sted på mere end 160 lokationer i Oslo hen over 113 dage. Heriblandt ikoniske Harry Hole-lokationer som Harrys stamsted Restaurant Schrøder og Frognerbadet. Jo Nesbøs Harry Hole får premiere globalt på Netflix i 2026.
Om Jo Nesbøs Harry Hole
Jo Nesbøs Harry Hole er skabt af en af krimigenrens største historiefortællere og er et whodunnit-seriemordermysterium med den berømte antihelt Harry Hole i spidsen. Under overfladen er serien et nuanceret karakterdrama om to politibetjente – og angivelige kolleger – der opererer på hver sin side af loven. I første sæson kæmper Harry mod sin mangeårige modstander, den korrupte kriminalbetjent Tom Waaler. Harry er en genial, men plaget drabsefterforsker, der slås med sine indre dæmoner. Alt imens de to betjente navigerer gennem det strafferetlige systems etiske gråzoner, må Harry gøre alt, hvad han kan, for at stoppe en seriemorder og stille Waaler til regnskab, før det er for sent.
Medvirkende: Tobias Santelmann, Joel Kinnaman, Pia Tjelta, Peter Stormare, Anders Baasmo, Kåre Conradi, Simon J. Berger, Fridtjov Såheim, Eili Harboe, Atle Antonsen, Manish Sharma, Henriette Steenstrup, Jesper Christensen, Kristoffer Joner, Ingrid Bolsø Berdal, Linn Skåber, Jonas Strand Gravli, Sonny Lindberg, Agnes Kittelsen, Nader Khademi, Ellen Helinder, Agot Sendstad, Maja Christiansen, Frank Kjosås, Kelly Gale, Oddgeir Thune, Ravdeep Singh Bajwa, Henrik Mestad, Ingar Helge Gimle, Helge Jordal, Eirik Hallert, Anders Danielsen Lie, Ane Dahl Torp og Dagny.
Instruktører: Øystein Karlsen og Anna Zachrisson
Skaber & manuskriptforfatter: Jo Nesbø
Serien bliver på 9 episoder
