Serie
søndag 2. oktober
00:00
Stella Blómkvist – Sæson 2 Serie Drama
Læs omtale
Ansat for at forsvare en forbryder, som er anklaget for mord, befinder juristen Stella Blómkvist sig midt i en politisk konspiration, som truer Islands fremtid.
torsdag 6. oktober
21:00
Sunday – Halloween special Serie Dansk, Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Hvis du også har savnet ’Sunday’, så er der godt nyt. Fra oktober til december udkommer YouSee nemlig med hele tre dobbeltafsnit på den populære YouSee Original; først en halloween special, så en VM special og slutteligt en nytårsspecial.
Halloween
Det er blevet tid til den årlige halloween-kamp mellem FC Fredericia og Middelfart Boldklub. Mens Sunday kæmper med at finde et uhyggeligt kostume, så han kan vinde præmien for bedste udklædning, går Jonas all in på at vinde trofæet og håneretten over ærkerivalerne fra Middelfart. Men dagen går ikke helt som planlagt, da én fra holdet pludselig forsvinder, så Frederik, Jonas og Sunday må tage turen til Middelfart for at få ham tilbage.
Bent Åge har store forhåbninger til dagen. Han har sin årlige halloween-date med den kvindelige direktør for Middelfart Boldklub. Så han bliver noget skuffet, da han opdager at klubben har fået ny direktør. Det bliver Birgit til gengæld glad for, da den nye mandlige direktør er en rigtig charmør, som inviterer hende på middag og hotel – til stor irritation for Bent Åge.
Hjemme vædder Frederik og Lisbeth om, hvem der kan forskrække den anden. Desværre for Frederik viser Lisbeth sig ikke så nem at skræmme.
”Vores seere er meget begejstrede for Sunday-serien, og noget af det som har fungeret bedst, har været de små afrundede fortællinger, som den julespecial vi tidligere har lavet. Rigtig mange danskere glæder sig til VM og til at følge landsholdet. Det vil vi gerne fejre i Sunday-universet. Så i stedet for en ordinær sæson tager vi fat i 3 afrundede fortællinger i år. Vi læner os i de to andre specials også op ad højtidelige begivenheder – først i en halloween special, som er et kendt fænomen i USA, men uprøvet herhjemme og sidst på året også i en nytårsspecial, som er vores ydmyge bud på en moderne 90-års fødselsdag. Vi glæder os til at vise dem alle tre til seerne,” siger Kim Poul Christensen, mediedirektør i Nuuday.
Melvin Kakooza glæder sig til igen at indtage rollen som kenyanske Sunday, som er blevet hentet til Danmark af en desperat fodboldtræner fra Fredericia.
”Det har været en fornøjelse at optage Sunday igen. Det er altid skønt at arbejde med vores lille familie. Jeg håber, at folk kan mærke den rejse, alle karaktererne har været på. Det er i hvert fald tydeligt at mærke, at Sunday og Jonas er nået langt i deres forhold, og det håber jeg, Sunday-tilhængerne kan lide. Birgit og Bent Åge er også fantastiske,” siger Melvin Kakooza.
Også instruktør Jesper Rofelt ser frem til at præsentere danskerne for de nye specials, som har været helt særlige både at skrive og instruere.
”Jeg har haft en fest med at skrive og instruere den her sæson, og det har været spændende at skulle dyrke de enkelte specials’ særlige nedslag. Vi har skulle tænke i, hvordan vi i Sunday-universet kan lave en special i anledning af en helt specifik begivenhed som VM, og hvordan vi skruer en Halloween-special sammen på Sunday-måden. Det har været super sjovt, og det er som altid en kæmpe fornøjelse at have holdet og skuespillerne samlet. Det bliver mere og mere som at samle familien, og der er på Sunday-optagelserne en særlig stemning, jeg ikke oplever på samme måde på andre produktioner,” fortæller Jesper Rofelt.
Hver special består af 2 afsnit af ca. 30 minutters varighed.
lørdag 1. oktober
00:01
Maria Marta, The Country Club Crime Serie Krimi
Læs omtale
A close look to the 2002 controversial murder case of Maria Marta Garcia Belsunce in Argentina.
00:01
Young Sheldon – Sæson 6 Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Serien er forløberen til The Big Bang Theory. Den følger den unge Sheldon Coopers liv i skolen, hans forsøg på at passe ind i verden omkring sig, og hans familie og venners forsøg på at forholde sig til Sheldons unikke intellekt.
00:01
The Cleaning Lady – Sæson 2 Serie Thriller
Se Trailer her
Læs omtale
Afsnit 1 og 2 frigives på premieredatoen
Thony De La Rosa, en cambodjansk læge, hvis søn Luca er diagnosticeret med en sjælden sygdom, kommer til USA i jagten på medicinsk behandling til ham. Men da den eneste matchende knoglemarvsdonor trækker sig, og hendes visum udløber, er hun fanget i Las Vegas, tvunget til at forsørge sin søn ved at arbejde som rengøringsdame. Efter at have været vidne til et mord ved et tilfælde, bliver hun rekrutteret af gangsteren Arman Morales, hvor hun nu skal bruge sine medicinske færdigheder til at ”gøre rent” efter bandens blodige forbrydelser.
mandag 31. oktober
00:01
The White Lotus – Sæson 2 Serie Drama, Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
HBO’s Emmy-vindende serie, THE WHITE LOTUS, af Mike White, vender tilbage med syv nye episoder på HBO Max. Det med premiere fra 31. oktober.
Sæson 1 fandt sted på Hawaii og modtog 20 Emmy®-nomineringer fordelt på 13 kategorier og vandt 10 priser. Priserne gjorde The White Lotus til den mest prisvindende serie i år.
I sæson 2 foregår den sociale satire på et eksklusivt siciliansk resort og følger forskellige gæsters og ansattes bedrifter i løbet af en uge.
Karakterbeskrivelser i The White Lotus, sæson 2:
Murray Abraham som BERT DI GRASSO – Da han besøger Sicilien med sin søn, Dominic (Michael Imperioli), og barnebarnet, Albie (Adam DiMarco), er Bert ved at blive en skrøbelig herre, men ser alligevel sig selv som viril og yderst velfungerende.
Jennifer Coolidge som TANYA MCQUOID-HUNT – En velhavende, ustabil kvinde, der rejser med sin mand, Greg (Jon Gries), og assistent, Portia (Haley Lu Richardson).
Adam DiMarco som ALBIE DI GRASSO – Dominics (Michael Imperioli) søn og Berts (F. Murray Abraham) barnebarn. Albie er en sød og opmærksom universitetsstuderende, som ofte fungerer som sin families fredsbevarende element.
Meghann Fahy som DAPHNE BABCOCK – En hjemmegående mor, der besøger Italien med sin mand, Cameron (Theo James), og et andet par, Ethan (Will Sharpe) og Harper (Aubrey Plaza).
Jon Gries som GREG – Tanyas (Jennifer Coolidge) mand, som er meget lidt glad for at konens assistent er inviteret med på deres romantiske ferie.
Beatrice Grannò som MIA – Mia er en siciliansk lokal, en talentfuld sangerinde på jagt efter sit store gennembrud.
Tom Hollander som QUENTIN – en engelsk udstationeret, der holder ferie med sine venner og sin nevø, Jack (Leo Woodall).
Sabrina Impacciatore som VALENTINA – Den passionerede, dedikerede leder med ansvar for White Lotus-resortet i Taormina, som forventer intet mindre end perfektion af sit personale.
Michael Imperioli som DOMINIC DI GRASSO – En Hollywood-producer, der besøger Sicilien med sin ældre far, Bert (F. Murray Abraham), og søn, Albie (Adam DiMarco), for at udforske deres forfædres rødder.
Theo James som CAMERON BABCOCK – En meget succesrig forretningsmand fra en velhavende familie. Cameron er på ferie med sin kone Daphne (Meghann Fahy), sin studiekammerat, Ethan (Will Sharpe), og Ethans kone, Harper (Aubrey Plaza).
Aubrey Plaza som HARPER SPILLER – Hun er blevet nyrig efter at hendes mand er blevet en forretningssucces. Sammen med sin mand Ethan (Will Sharpe) besøger hun Italien sammen med Ethans studiekammerat, Cameron (Theo James), og Camerons kone, Daphne (Meghann Fahy).
Haley Lu Richardson som PORTIA – Portia, en nyuddannet pige fra en lille by, rejser sammen med sin chef, Tanya (Jennifer Coolidge), og håber på eventyr.
Will Sharpe som ETHAN SPILLER – Nyrig forretningsmand. Ethan og hans kone, Harper (Aubrey Plaza), er inviteret til at holde ferie i Italien med Ethans studiekammerat, Cameron (Theo James), og Camerons kone, Daphne (Meghann Fahy).
Simona Tabasco som LUCIA – en siciliansk lokal, der frekventerer White Lotus resort på jagt efter arbejde og andre muligheder blandt det velhavende klientel.
Leo Woodall som JACK – en attraktiv gæst, der bor på The White Lotus med sin onkel, Quentin (Tom Hollander).
fredag 14. oktober
09:00
Alting har brug for frelse Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Da Daniele vågner op til en ufrivillig indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, er han nødt til at lære at leve – og elske – igen med hjælp fra sine medpatienter.
onsdag 19. oktober
09:00
Notre-Dame Serie Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Denne dramaserie er inspireret af franske brandmænds beretninger og ser på, hvilke konsekvenser branden i Notre-Dame i 2019 har fået for forskellige pariserborgere.
The series takes place during the night that Notre-Dame burned. It’s about the destiny of men and women who have their own fire to put out. As the Paris firefighters try to stop the flames from spreading in the Cathedral, the show also follows characters being put through the wringer – they will have to fight each other, love each other, come across each other, hate each other, smile at or help each other – so that, in the end, they may have a chance to start all over again.
fredag 7. oktober
09:00
Derry Girls – Sæson 3 Serie Komedie
Se Trailer her
Læs omtale
Change may finally be coming to Northern Ireland. But the high school hardships of Erin and her friends show no signs of letting up.
Derry Girls is back, as Lisa McGee’s candid, family-centered comedy returns for the third season. While Northern Ireland is growing up, this gang of eejits certainly aren’t any time soon – there’s hope in the air that The Troubles may finally be over.
søndag 25. september
06:01
Sygeplejeskolen – Sæson 5 Serie Dansk, Drama
Se Trailer her
Læs omtale
Sygeplejeskolen er tilbage med sin femte sæson fra 25. september på TV 2 Play og 2. oktober på TV 2 Charlie.
Sygeplejeeleverne Anna, Bjørn, Peter, Aksel og Marie er påbegyndt andet år af uddannelsen, og det medfører et stadigt større ansvar for patienter og mere arbejdspres. Rent privat er Anna i tvivl om fremtiden med Ole, og Bjørn og Marie har svært ved at tage det første skridt, selvom de har et godt øje til hinanden.
Gamle følelser spirer
Nina og Bent glæder sig til at skulle være forældre – selvom hemmeligheden om, hvem der i virkeligheden er far til barnet, slår skår i glæden. Og da Nina erfarer, at dr. Neumann igen er ungkarl, står hun i et dilemma. Lis og Christian lægger fremtidsplaner om at flytte i hus, men et besøg af Christians forældre sætter forholdet på prøve. Peter tvivler på sit eget værd, og om han kan give Birgit og hendes datter det liv, de fortjener.
Både forstanderinde Margrethe Lund og afdelingssygeplejerske Ruth Madsen tvinges af omstændighederne til at tage deres liv op til revision og vælge, om de vil følge pligten eller hjertet.
Nye temaer under behandling
I den nye sæson kommer flere forskellige temaer under behandling, blandt andet blodtransfusioner, radiumbehandling, sygeplejeuddannelsen i Storbritannien i 1950’erne og diskrimination af enlige mødre.
I sæsonens første afsnit:
Fredenslund er under ombygning, og frk. Madsen er stærkt utilfreds med al den larm, det indebærer. En rutineoperation går på mystisk vis galt – til stor fortvivlelse og undren for både dr. Neumann og Anna. Mens Nina dækker over, hvor langt hun er henne i sin graviditet, er Bent i gang med at finde navne til babyen. En gammel ven til forstanderinden bliver indlagt, men han vil ikke have, at forstanderinden skal vide det.
Mere om karaktererne i Sygeplejeskolen – Sæson 5
Anna og Ole
Sygeplejeelev, 2. år
Jazzmusiker
Anna (Molly Egelind) bliver mødt af et større ansvar for patienterne og skal træffe svære og afgørende valg. Hun er ved at få øjnene op for konsekvenserne af den nye virkelighed, hvor Ole (Kasper Dalsgaard) arbejder for hendes far på fabrikken. Hun ærgrer sig over, at han ikke længere har tid til at spille i jazzbandet og er bange for, om hans arbejde vil drive dem fra hinanden. Anna har svært ved at sætte ord på sin frygt, og fortrænger den ved at feste lidt rigeligt.
Bjørn og Marie
Sygeplejeelever, 2. år
Bjørn (Jesper Groth) flirter stadig med Marie (Andrea Heick Gadeberg), men han er i tvivl, om Marie vil være mere end venner. Han ønsker ikke at gå for hurtigt frem og er tilbageholdende på grund af overgrebet i hendes fortid. Bjørn er omsorgsfuld og opmærksom på Marie, og da hun bliver træt og syg efter flere hårde vagter på radiumafdelingen, træder Bjørn til.
Nina og Bent
Instruktionssygeplejerske
Medicinsk overlæge
Sammen prøver Nina (Katrine Greis-Rosenthal) og Bent (Jens Jørn Spottag) at skjule sandheden om Ninas svangerskab og er nervøse for, om de bliver afsløret, da barnet jo i virkeligheden er dr. Neumanns. Bents glæde over at skulle være far bliver større dag for dag, så da det går op for Nina, at John Neumann igen er ungkarl, står hun i et dilemma. Selvom Nina er længere fremme i sin graviditet, end hun lader omverdenen vide, tager hun imod et tilbud om et nyt job, og Bent starter en ny forskning i en kur mod nyresten.
Lis og Christian
Sygeplejerske
Førstereservelæge
Lis (Anna Stokholm) er klar til at starte sit liv med Christian (Thue Ersted Rasmussen), og de drømmer om at flytte i eget hus. Det bliver desværre umuliggjort af datidens strikse regler for sygeplejerskers kost og logi, og Lis sætter Anna og elevforeningen på sagen. Christians forældre melder deres ankomst, men besøget ender med sårede følelser for både Lis og Christian, og det får konsekvenser for deres forhold.
Peter og Birgit
Sygeplejeelev, 2. år
Tidligere stewardesse
Birgit (Neel Rønholt) er kommet sig efter sin ulykke, men kan ikke fortsætte som stewardesse. Heldigvis kan Peter (Mikkel Becker Hilgart) hjælpe hende med at få et andet job. Peter er egentlig glad for udsigterne til at skulle være sygeplejerske, men da Birgit står uden arbejde, bliver han i tvivl om, hvorvidt han med sin beskedne løn kan give Birgit og hendes datter, det liv, de fortjener. Han bliver ramt af jalousi og må genoverveje sit kald.
Else og Finn
Sygeplejerske
Portør
Else (Ulla Vejby) er utilfreds med Finns (Jesper Ole Feit Andersen) økonomiske formåen. Uanset hvor sød og betænksom han er, er det aldrig godt nok. Så da chancen byder sig for at tage imod gaver fra en patient til gengæld for sin hjælp, er Else hurtig til at slå til. Men det bliver for meget for Finn. Og da Else mister Finn, bliver hun pludselig desperat for at få ham tilbage.
Aksel Rasmussen
Sygeplejeelev, 2. år
Aksel (Jakob Åkerlind) får et godt øje til en engelsk sygeplejeelev, der sammen med sine engelske elevkammerater besøger Fredenslund. Aksel og den engelske pige flirter og kommer tættere på hinanden, men en ondskabsfuld løgn kommer imellem dem.
Margrethe Lund
Forstanderinde, Fredenslund Sygehus
Margrethe Lund (Benedikte Hansen) har takket ja til et job for WHO i Mellemøsten, men så indlægges en gammel ven fra tiden i modstandsbevægelsen på Fredenslund.
John Neumann
Kirurgisk overlæge
Dr. John Neumann (Jon Lange) er fortsat uvidende om sit faderskab til Ninas barn og tror, som alle andre, at Bent Neergaard er faderen. John Neumann er blevet ungkarl igen og må langsomt erkende, at han stadig har følelser for Nina. På mystisk vis mister John Neumann en patient på operationsbordet, og det nager ham.
Ruth Madsen
Afdelingssygeplejerske
Frk. Ruth Madsen (Anette Støvelbæk) kæmper med følelsen af at være blevet forbigået i både sit kærligheds- og arbejdsliv. Hverken læger eller elever lytter længere til hendes anvisninger. Men så viser der sig en uventet og spændende mulighed.
Hospitalsinspektøren
Hospitalsinspektøren (Preben Kristensen) skynder på håndværkerne, for at de skal blive færdige med ombygningen af Fredenslund. Der skal gøres klar til sammenlægningen med hospitalet Sankt Helene. Da han får besked om, at den etiopiske kejser Haile Selassie sammen med kongefamilien vil aflægge officielt besøg på Fredenslund, presser han hårdere på, for at håndværkerne bliver færdige.
Jens Fischer
Turnuslæge
Jens Fischer (Andreas Jebro) er ny turnuslæge. Han er meget direkte, og måske fordi han er ny, ser han alting meget tydeligt. Han holder sig ikke tilbage med at give gode råd, heller ikke til dr. Neergaard.