Seneste Film på Streaming

TV-Guide

Loading...
DR1

DR1

12:45
Anne og Anders i Bhutan (1:2)

Bhutan tiltrækker verdens opmærksomhed med en alternativ tilgang til et meningsfuldt liv. For i det lille buddhistiske land prioriterer de lykke, mental velvære og kulturelle værdier højere end økonomisk vækst.
Nu rejser Anne og Anders til Bhutan for at opleve landet på egen krop. Allerede ved ankomsten besøger Anne en særlig skole, hvor følelsesmæssig balance betyder lige så meget som faglige præstationer.
Imens får Anders adgang til landets premierminister og møder Lars, som er en af de danskere, der kender det lille lykkeland allerbedst.

13:45
Sirius (3:3) Fanget på isen

Røde, Lasse og deres elskede hundespand har kørt i månedsvis for at komme til den afsidesliggende grønlandske bygd Ittoqqortoormiit. Her går de lokale på isbjørnejagt - og så går der rygter om en grillbar, der serverer pølsemix et sted i bygden.
Allan og Flemming fortæller den utrolige historie om, hvordan de i marts 1993 blev fanget på en isflage og drev flere hundrede kilometer i polarhavet mellem Canada og Grønland.

14:45
Den magiske britiske skov: Året rundt

Britisk naturprogram fra 2022.
(The Crowns Ancient Forest)
I hjertet af Sydengland ligger et vildt og magisk sted. Et 300 kvadratkilometer stort område med sumpede moser, sjælden lavlandshede og ældgammel vildskov, der næsten har ligget uberørt, siden Vilhelm Erobreren udråbte det som sit jagtområde for cirka 900 år siden. Kom med til New Forest nationalpark. Et spektakulært fristed for et væld af sjældne skabninger. Hvordan overlever dyrene de tidlige forårsstorme, vinterens hårde snefald og tørke?

15:40
Min søsters børn alene hjemme

Dansk spillefilm fra 2012.
Sommerferien nærmer sig, mor og far skal på deres drømmerferie til New York, og børnene skal være alene hjemme. Eller det vil sige, Onkel Erik er, trods mors bekymringer, blevet betroet opgaven at passe børnene. Dette burde jo ikke være så svært, og alt ser da også ud til at gå fint, lige indtil Jan og Michael vælger at tage en lille køretur i fars nye og meget sjældne sportsvogn. I deres iver for at imponere de lokale piger ender Jan og Michael med at smadre fars bil. For at dække over ulykken skal børnene finde 30.000 kr., så bilen kan blive repareret, inden mor og fra kommer hjem. Men det betyder også, at børnene må stå sammen om at lyve overfor mor og far.
Medvirkende: Peter Mygind, Mille Dinesen, Ditte Hansen, Troels Malling m.fl.
Manuskript: Michael Obel og Martin Miehe-Renard.
Instruktion: Martin Miehe-Renard.
Foto: Lars Reinholdt.
Scenograf: Søren Skjær.
Musik: Frans Bak.
Stills: Henrik Ohsten og Christian Geisnæs.
Produktion: Obel Film i samarbejde med bl.a. DR.

17:00
Folk og fæ V (4:7)

Britisk dramaserie fra 2024.
(All Creatures Great and Small)
Tristan finder sig tilrette i Skeldale House igen, men Carmody har taget hans seng. Mrs Hall lægger planer for at føre drengene sammen igen. Hun sender dem til Pumphrey Manor efter en alarmerende indberetning om et undsluppet dyr.

17:45
Spise med Price – Jul i Lauras Køkken

I Korsbæk står julen for døren og Adam og James Price har indtaget Lauras gamle køkken til årets store julefrokost. Menuen passer perfekt til bankdirektørens hjem og står på Julesild, sildesalat, ål i gelé, blodpølse, ribbensteg og selvfølgelig verdens bedste frikadeller.
Se med når personerne bag de elskede figurer fra Matador Malene Schwartz, Kirsten Olesen, Ulla Henningsen og Per Pallesen gæster herskabets spisestue og indtager den store julefrokost fra Lauras køkken.

18:30
TVA

TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Få indblik og perspektiv på de største begivenheder og historier.

19:00
Hænder af guld (1:3) Et anderledes EM

Med nerverne helt uden på tøjet er det nu, mange måneders forberedelse og hård træning - både fysisk og mentalt - skal vise, om det har været nok for sosu-assistenten Kaja, programmøren Malthe, flisemureren Tjalfe og blomsterdekoratøren Louise. For det er nu, dørene åbner til EuroSkills 2025. Nervøsiteten kan både ses og mærkes i deres arbejde, når de kæmper for at komme godt fra start i konkurrencen, og selv den mindste fejl kan koste dem dyrt.

19:35
Theo & Den Magiske Talisman (7:24)

Theo og Simone vil til Thannanaya igen, da de er lige i hælene på Harald, men lige netop i dag kommer hele familien på besøg. Kan de mon lave en afledningsmanøvre og forsætte deres søgen efter Harald? Eller skal de afsløre alt? Er det så kun dem, der tror på Thannanaya, der kan komme derop?

Efter en historie af Tone Mygind Rostbøll
Theo: Kian Lawson-Khalili
Simone: Safina Coster-Waldau
Harald: Bjarne Henriksen
Hovedforfattere: Trine Piil & Peter Gornstein
Instruktør (24 afsnit): Peter Gornstein

20:00
VM Håndbold: Optakt, Danmark – Ungarn

Så gælder det den sidste kamp i mellemrunden ved VM i håndbold, hvor Danmark møder Ungarn. Tina Müller åbner VM-studiet i AHOY Arena I Rotterdam og varmer op til opgøret i selskab med håndboldeksperterne Camilla Andersen og Bo Spellerberg.

20:30
VM Håndbold: Danmark – Ungarn
21:05
TVA

TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Få indblik og perspektiv på de største begivenheder og historier.

21:15
VM Håndbold: Danmark – Ungarn
21:55
VM Håndbold: Efter kampen, Danmark – Ungarn

Der er analyser og interview med de danskere spillere efter Danmarks sidste kamp i mellemrunden mod Ungarn ved VM håndbold i Holland.
Vært : Tina Müller.

22:20
Sportsmagasinet

Sportsmagasinet bringer dig helt tæt på de største danske sportsnavne, viser dig det bedste fra Superligaen og giver perspektiv på de største historier og begivenheder i både dansk og international sport.

22:45
Min eksmand slog mig ihjel (1:2)

BBC-dokumentarserie fra 2023.
(Murder Case))
En 81-årig mand står anklaget for at have myrdet sin ekskone for 45 år siden i Aberdeen, Skotland. Liget af den 32-årige Brenda Page blev fundet i sin lejlighed i 1978. Hun var blevet slået i ansigt og hoved mindst 20 gange med et stumpt redskab. Dr. Christopher Harrisson bedyrer sin uskyld og hævder, han var hjemme. Og der er intet konkret, der placerer ham i lejligheden, da Brenda blev myrdet. Er han uskyldig?

23:45
The Ex-Wife (1:4)

Britisk thrillerserie fra 2022.
Tasha lever det gode liv. Hun har det perfekte hjem, en mand, der elsker hende, og en sød datter. Men der er problemer i Paradis. Tashas mands ekskone, Jen, vil ikke lade dem være i fred. Hun blander sig i parrets bryllupsdag. Og da Tasha bliver mindet om, at Jen har tætte bånd til hendes mands familie, beder hun ham droppe al kontakt med Jen.

DR2

DR2

12:00
Seneste nyt fra TVA
13:10
Optimistens guide til planeten (5:6)

Amerikansk dokumentarserie fra 2024.
(An Optimist's Guide to the Planet)
Transport er en central del af et menneskeliv - men kan vi transportere os uden at ramme en miljømæssig blindgyde? I Kenya får Nikolaj en tur på en elektrisk motorcykel, der er billig, lokal og kan mindske luftforurening. I USA besøger han en virksomhed, der har udviklet et batteridrevet elfly. Og i de schweiziske alper oplever han et kraftværk, hvor to bjergsøer fungerer som et gigantisk vandbatteri, der kan lagre strøm til millioner af mennesker.

14:00
Gudstjenesten: Tilgivelse er for alle – Kim Fupz Aakeson

I Kim Fupz Aakesons forfatterskab er tilgivelse, skyld og dom blevet centrale begreber. Derfor er han taget med vært Sofie Østergaard til en gudstjeneste om en tilgivende Gud, der ikke forskelsbehandler. Men er det alt og alle, der vil tilgives? Det taler de sammen med præst Marie Ørgaard om både før og efter gudstjenesten.
Som, sammen med organist og kantor Jakob Lorentzen og Holmens Vokalensemble, sætter rammen denne søndag.

15:00
Mens vi venter på at dø – Bygger vi et kontroltårn

Med udgangspunkt i udtrykket "vi kan lige så godt have det sjovt, når vi alligevel er her" tager vennerne Jørgen Skouboe og John Dahl ud for at dyrke de små drengedrømme, som ellers så ofte drukner i hverdagens travle fornuftsrutiner. I denne uge bygger John og Jørgen et kontroltårn af jern, træ og en Fiat Uno, så de kan holde øje med hundene på stranden. Med sig har de sjove anekdoter, gode øl, fin tobak - og ikke mindst masser af vildt og fascinerende grej, som skal prøves af.
Værter: Jørgen Skouboe og John Dahl.
Sendt første gang 01.05.11

15:20
VM Håndbold: Senegal – Japan
16:05
VM Håndbold: Senegal – Japan
17:00
Ørnen er landet

Engelsk krigsfilm fra 1976.
(The Eagle Has Landed)
I 1943 udtænker den tyske efterretningstjeneste en plan om at kidnappe Winston Churchill, der skal tilbringe en weekend i en landsby i det østlige England. Faldskærmssoldaten Kurt Steiner sættes i spidsen for operationen.
Medvirkende: Michael Caine, Donald Sutherland, Robert Duvall m.fl.
Instruktion: John Sturges.

19:15
Morten Grunwald – meget mere end gule sokker

Dansk dokumentar fra 2014
Vi kender ham alle sammen som Benny i Olsen Banden filmene - det blev til hele 14 af slagsen. Men Morten Grunwald (1934-2018) er så meget mere end filurmageren med de gule sokker. Dette er historien om en af vore helt store folkehelte inden for underholdningsbranchen - med masser af historier og anekdoter, som ikke tidligere er blevet fortalt på tv .
Instruktør: Peter Thiesen.
Sendt første gang 29.12.2014

19:50
2. søndag i advent med DR Pigekoret

DR Pigekoret synger julen ind med to sange hver søndag i december.
2. søndag i advent får du Mit hjerte altid vanker og River.

20:00
Den klassiske musikquiz: Der går kage i den!

Hvilken verdensberømt popstjerne har lavet musik af Tjajkovskij til et julehit? Hvordan kommer Frederik Cilius til at ligne Fætter BR? Og hvad er forbindelsen mellem Strauss og Mexico? Den veloplagte Phillip Faber er klar med en ordentlig portion spørgsmål til kaptajnerne Mathias Hammer og Frederik Cilius og deres holdkammerater: Tanja Zapolski, Michala Petri, Magnus Koch og John Kruse. Det er DR SymfoniOrkestret, der leverer musikken.

21:00
Huse med hemmeligheder (6:6) Fattiglemmernes flugt

På Lolland bor Tobias og Frederikke i et hus fra 1848. Tidligere fungerede stedet som fattighus med eget ligrum, der både fascinerer og skræmmer Ane Cortzen. Sporene efter fattighusets beboere fører til udvandring til det dengang forjættede land USA. Tobias vil bruge ler på en ny måde til opbygningen af loftet, men et hav af udfordringer rejser sig.

21:45
Dansk teater 300 år: Kulturkamp og krig

I mellemkrigstiden er der tre begivenheder der kaster skygge over hvert enkelt menneske: Den Første Verdenskrig, Den Russiske Revolution og den spanske syge.
Og ud af det vokser et nyt slags teater og en ny slags revy. Liva Weel gør PHs ord til klassikere. Og på Riddersalen eksperimenterer man løs.
Kjeld Abell, Per Knutzon og Lulu Ziegler tilhører en generation af kunstnere, der tegner dansk teater efter krigen og mange år fremover.

22:00
TVA

TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Få indblik og perspektiv på de største begivenheder og historier.

22:15
Verdenssituationen med Clement

Krige, kriser og geopolitisk magtforskydning ryster den internationale orden.
Hvor er verden på vej hen, og hvordan endte vi her?
Clement Kjersgaard spørger de skarpeste danske og internationale iagttagere.

22:45
Kampen om moden (4:4)

Britisk dokumentarserie fra 2022.
(Kingdom of Dreams)
Arnault, Pinault og Anna Wintour har forvandlet eksklusiv mode til en global milliardindustri. Men succesen har en mørk bagside. Modebranchen forurener massivt, tekstilarbejdere knokler under elendige forhold, og designerne bag de ikoniske mærker bukker under for det konstante pres. McQueen begår selvmord, Galliano bliver fyret, Ford afskediget, og Jacobs siger farvel i sort. Imens vokser Pinaults imperium, og Arnault bliver verdens rigeste mand.

23:35
Armageddon Time

Amerikansk drama fra 2022.
Paul vokser op i en jødisk familie i newyorkerbydelen Queens. I 1980 er han 11 år gammel og drømmer om at blive kunstner - en drøm, som hans forældre ikke har nogen forståelse for. Paul er bedste venner med den sorte knægt Johnny, men da drengene bliver afsløret i at ryge en joint, bliver Paul sendt i privatskole. Mens Johnny, der kommer fra en helt anden, fattig baggrund, helt holder op med at gå i skole.
Medvirkende: Anne Hathaway, Jeremy Strong, Anthony Hopkins m.fl.
Instruktion: James Gray.

TV 2

TV 2

12:25
Hvem byder bedst? – Julespecial

Julen nærmer sig, og 'Hvem byder bedst' er rykket indenfor i varmen i Gjethuset i Frederiksværk - for inden julefreden sænker sig, går køberne i budkrig om både pynt og gaver. Hvem byder bedst på et fodboldstrategispil - og hvem vinder den hemmelige gave?

Køberpanelet: Mads Holst, Rikke Fog, Lasse Filskov, Frederik Hove og Charlotte Tøt Jensen.

13:35
Hvem byder bedst? – Julespecial

Der bliver drillet og spist julekager, når køberpanelet er klar til at byde på både julepynt og julegaver. Og så er der budkrig, når der blandt andet kæmpes om en spaltekande fra Saxbo. Hvem byder bedst og vinder den hemmelige gave?

Køberpanel: Mads Holst, Rikke Fog, Lasse Filskov, Frederik Hove og Charlotte Tøt Jensen.

14:45
Helt sort – jul

Melvin ser nærmere på de danske juletraditioner og nogle af de mærkelige ting, vi danskere gør i december. Hvad kræver det at blive professionel julemand på gågaden i Sønderborg? Og kan det lade sig gøre at få en clairvoyant frisør til at afsløre årets julegaver? Melvin tager også på nissejagt med en ægte nissolog, og så besøger han Danmarks eneste officielle julemuseum, som oveni købet er indrettet i et privat hjem. Melvin har også en helt særlig overraskelse med hjem til sin mor, Carolyne.

15:35
Jul hos hofleverandørerne

Julen står for døren hos de kongelige hofleverandører. Hos Perchs Thehandel skal der smages på årets julete, og butikken skal pyntes. Bjarne Als fra Bering House of Flowers forbereder sin julereception, hvor nye og gamle kunder fra hele landet kommer for at se de smukke dekorationer. Butikken får royalt besøg, nemlig af prinsesse Benedikte. Hos P. Hertz skal et nyt smykke designes, for butikken fylder 180 år. Indehaveren Berit har taget sin 16-årige datter med på råd for at give smykket et ungdommeligt touch, og hun er spændt på, om både datter og den tidligere ejer, svigerfaren Flemming, kan godkende resultatet.

Dansk reportageserie - julespecial

16:20
Jesus & Josefine (7)

"Gå på vandet". Josefines mor Louise er nervøs, for hun skal prædike i kirken i dag: Mon der kommer mange folk i kirken? Josefine opdager, at der er ændret ting i Biblen. Og hun er den eneste, der ved det. Hun rejser tilbage til Jesus og prøver at overtale ham til at flytte sin fødselsdag. Så lover hun til gengæld at lære ham noget helt specielt.

16:55
Valdes Jul – Vintermiraklet

Tala er inviteret til julefrokost hos Celine, men Valde er bekymret for hendes sikkerhed og tager med. Valde og Holger deler deres interesse for naturen, og Holger opdager, at der er noget anderledes ved Tala. OBS: Vi anbefaler, at de mindste ser afsnittet sammen med en voksen.

Dansk familiejulekalender fra 2025 (6:24)

17:20
VM håndbold: Studiet

TV 2s eksperter og kommentatorer vender dagens håndboldkampe og får reaktioner fra spillere og trænere i studiet.

Sidste nyt, afgørende øjeblikke og analyser

18:00
18 News
18:10
Regionale nyheder
18:20
Fra 1-værelses til strandvejsvilla

Lars Elbæk og Rasmus Larsson er havnet i en akut svær situation, der kan ødelægge deres drøm om at bygge en strandvejsvilla. Men renoveringen af det gamle snedkerværksted skrider frem, og grunden i Ålsgårde er blevet ryddet for træer. Nu er entreprenøren klar til at gå i gang.

Følg to boligeksperter på investeringseventyr

19:00
19 News
19:30
Regionalprogram
20:00
Valdes Jul – Vintermiraklet

Tala bliver holdt fanget af Holger, mens Karoline tager Valde med på lokalmuseet, hvor hun har fundet svar om Tåren. Holger fortæller, at Tala nok er taget hjem til skoven, men Valde er mistænkelig og finder et bevis på, hvem Søgeren er.

Dansk familiejulekalender fra 2025 (7:24)

20:35
Air

USA 1984. Sportsfirmaet Nike er langt bagefter konkurrenter som Converse og Adidas, og derfor får basketball-talentspejderen Sonny Vaccaro (Matt Damon) den idé, at lokke den unge basketballspiller Michael Jordan, som Vacarro vurderer er en usleben diamant, til Nike og bygge en sko ved navn ’Air Jordan’ op omkring ham og hans navn. Det er nemmere tænkt end gjort, og han møder modstand fra uventede kanter. En film baseret på virkelig begivenheder instrueret af skuespilleren Ben Affleck, der også selv har en stor rolle i filmen.

Amr. drama fra 2023 - dansk tv-premiere

22:30
The Hating Game

Lucy Hutton (Lucy Hale) arbejder i forlagsbranchen, hvor hun deler kontor med sin ambitiøse rival Joshua (Austin Stowell), som hun afskyr. Da de konkurrerer om den samme forfremmelse, bliver hun kastet ind i et nådesløst magtspil med ham. Men kampen udvikler sig hurtigt til mere end blot arbejde – for midt i intrigerne på arbejdspladsen vokser en stærk tiltrækning frem mellem dem. Kan Lucy stole på hans følelser, eller spiller han hende blot for at sikre sig forfremmelsen?

Amr. romantisk komedie fra 2021 - dansk tv-premiere

Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard