SANKETID
Hvor kan du se SANKETID ?
På dk4

Sendetidspunkt: søndag 07/12 08:55 – 09.30
Programtype:
. SANKETID er et sanseligt frirum, hvor vi går på opdagelse i naturens spiselige flora – og inviterer dig med. Med ro og nærvær sanker vi årstidens vilde planter, dufter, smager og mærker forbindelsen til jorden. Programmet er en pause fra hverdagen, hvor vi træder ud af hovedet og ind i naturens rytme. I andet afsnit er vi taget i skoven, hvor kulden så småt melder sin ankomst, og luften dufter lidt af gran. Sammen med vores faste ekspert, Julie A. Swane, udforsker vi skovens sæsonskifte og ser, hvad naturen stadig gemmer på – både til madlavning og pynt. Gran kender vi mest fra juletræer og dekorationer, men den kan også bruges i køkkenet og gemmer på overraskende smage. Vi smager blandt andet på en gransirup, som Julie har lavet, og finder bl.a. skovsyre, løgkarse og kruset skræppe – samt naturens egne dekorationer som kogler, mos og svampe, der pynter i vinterlandskabet. Undervejs taler vi om hvordan du kan bruge gran i køkkenet, hvad naturen stadig gemmer, selv når kulden kommer, hvilke urter du kan finde sent på året, og hvordan naturen i sig selv kan pynte og inspirere. I programmet befinder vi os i en privat skov og har på forhånd fået tilladelse af ejeren til at færdes og sanke her. Husk, at der gælder forskellige regler for sankning i private og offentlige skove. Vi glæder os til at invitere dig med på turen og dele naturens vidundere. Tilladt for: A.
Få en Billig TV-Pakke
Vælg 4 favoritkanaler – spar 50 kr./md. i 6 mdr. (Kun 244,-/md.)
Reklame-link