Pricerunner: Vent lidt med at købe iPhone 17
Apple har netop lanceret iPhone 17. Men erfaringen viser, at det kan betale sig at vente, hvis man vil spare penge.
Hos PriceRunner, ser man det samme mønster hvert år: Fra lanceringen og indtil de første telefoner bliver leveret, er interessen kæmpe stor, og priserne ligger helt i top. Men kort efter begynder de første prisnedsættelser at dukke op.
“Ventetid kan betale sig. Allerede omkring Black Friday ser vi typisk et prisfald på cirka 1.000 kroner, og i løbet af foråret kan besparelsen være dobbelt så stor,” siger Brian Sommer, forbrugeranalytiker hos PriceRunner.
Så meget faldt iPhone 16 i pris
På under seks måneder var priserne var priserne faldet markant
- iPhone 16 (128 GB) faldt fra 7.499 til 5.499 kr.
- iPhone 16 Pro (128 GB) faldt næsten 2.000 kr.
- iPhone 16 Pro Max (256 GB) blev 2.500 kr. billigere
“Hvis iPhone 17 følger samme udvikling, er der rigtig mange penge at spare for den tålmodige,” siger Brian Sommer.
iPhone 17 byder på flere forbedringer
Den billigste iPhone 16 havde 128 GB lagerplads og kostede 7.499 kr. ved lanceringen. Den billigste iPhone 17 har 256 GB til samme pris, og der er flere forbedringer i vente:
“Teknisk set er iPhone 17 et stort skridt frem, men for den prisbevidste kan det godt betale sig at tage et skridt tilbage fra købsknappen og vente en måneds tid eller to,” siger Brian Sommer.
Et tip til de prisbevidste
På pricerunner.dk kan du følge prisudviklingerne dag for dag og oprette prisovervågninger på dine favoritter. Så får du besked, når prisen falder – og du kan slå til på det rigtige tidspunkt.



