Apple TV+ Nyt

WondLa

Serie | Animation

Apple TV+ har annonceret premieredatoen for første del af den længe ventede animerede eventyrtrilogi “WondLa“. Serien er produceret af Skydance Animation og baseret på New York Times-bestselleren “The Search for WondLa” af Tony DiTerlizzi.

WondLa” er skabt og produceret af Bobs Gannaway og byder på et stjernespækket stemmecast, lyder det i pressemeddelelsen. Den første sæson består af syv afsnit og får global premiere på Apple TV+ fredag den 28. juni.

Historien centrerer sig om den nysgerrige, entusiastiske og modige teenager Eva (Jeanine Mason fra “Roswell, New Mexico”). Hun er opvokset i en topmoderne underjordisk bunker sammen med sin robot-omsorger Muthr (Teri Hatcher fra “Desperate Housewives”). På sin 16-års fødselsdag bliver Eva tvunget op til overfladen, da hendes bunker bliver angrebet. Jorden, der nu hedder Orbona, er beboet af aliens og fyldt med eksotisk fauna, men der er ingen mennesker at finde.

Eva bliver på sin vej hjulpet af Otto, et stort og elskværdig bjørnedyr med telepatiske evner (Brad Garrett fra “Everybody Loves Raymond”), og Rovender, en alien med en fortid fyldt med problemer (Gary Anthony Williams fra “Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows”). Sammen tager de på en fareful mission for at finde andre mennesker, Evas sande hjem og hendes skæbne.

Hvor kan man se WondLa?

Du kan se WondLa på Apple TV+ fra 28. juni 2024
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: Apple TV+ presse

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link

Aktuelle Apple TV+ Trailere

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard