TV Streaming premierer

Verdens lækreste spisesteder

Dokumentar
10 nov 2024
DR TV


Britisk madserie fra 2021
Alle seks afsnit kan ses den 10. november klokken 06:00 på DRTV.

Apulien (1:6):

Apulien. Italiens berømte støvleformede region er ved at blive en af Europas mest omtalte maddestinationer. Tv- og radiovært Dermot O’Leary tager Fred Sirieix med til tre af sine favoritrestauranter. De smager sig igennem områdets berømte cusina povera ‘det fattige køkken’. Simple, grønne egnsretter, udsøgt fisk og skaldyr – og ikke mindst delikate søpindsvin.

Mallorca (2:6):

Mallorca. En kulinarisk destination, hvis gastronomi er en af de mest varierede i verden. Konditor Ravneet Gill tager Fred med rundt på den smukke spanske ø for at opleve nogle af de mest fantastiske spisesteder. Et sandt overflødighedshorn af rustikke, stilfulde retter og desserter som intet andet, han har oplevet før.

Rom (3:6):

Rom. Den verdensberømte italienske hovedstad har flere skjulte gastronomiske perler. Kokken Giorgio Locatelli tager Fred med på jagt efter byens mest spændende madoplevelser. De mæsker sig gennem sublim pasta, luftige gnocchi og verdens bedste pizza – alt sammen ægte romersk mad, der endda kan være bedre end det franske køkken.

Devon (4:6):

Devon. I det sydvestlige Storbritannien findes et væld af lækre, men uformelle madoplevelser. Michelin-kokken Angela Hartnett tager Fred med til nogle af sine yndlingsrestauranter. De spiser sig mætte i landets bedste fisk og skaldyr, fantasifulde retter med vilde ingredienser og går ombord på en flydende restaurant midt i floden Exe.

Bourgogne (5:6):

Bourgogne. Den franske region er kendt for sine fremragende vine og for at have det fineste køkken i hele i landet. Den anerkendte kok Michael Caines tager Fred med til tre af områdets mest fantastiske spisesteder, der serverer det bedste franske landkøkken og udsøgt konditori, der får tænderne til at løbe i vand.

Sydwales (6:6):

Sydwales. Forrevne kyster, grønne dale og en af de mest levende madscener i Storbritannien. Restauratør Thomasina Miers tager Fred med til det sydlige Wales. Her udforsker de nogle af de vildeste spisesteder, der byder på lokale produkter i høj kvalitet, walisisk stolthed og varm gæstfrihed ad libitum.

Hvor kan man se Verdens lækreste spisesteder?

Du kan se Verdens lækreste spisesteder på DR TV fra 10. november 2024
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
JustWatch – Hvor kan det streames?

Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her reklame-link

Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard