TV-Nyt

Vejen til Berlin

Dokumentar
24 jan 2025 18:00
DR1 DR TV


Nyt DR-magasin om det tyske valg – ‘Vejen til Berlin’ starter fredag. Med Clement Kjersgaard i spidsen dykker ned i alle de store spørgsmål i tysk politik lige nu og vil gøre seerne klogere på, hvad der kommer til at afgøre de tyske kryds. Magasinet har premiere fredag og er en del af en højt prioriteret Tysklands-dækning hos DR frem mod valget den 23. februar.

Med aktuelle gæster med indsigt i tyske forhold sætter ‘Vejen til Berlin’ de næste fem fredage fokus på de store spørgsmål, som vil være afgørende for, hvor tyskerne sætter deres kryds.

Ifølge programmets vært Clement Kjersgaard er der et stort spørgsmål i Tysklands nuværende position, der presser sig på, og som vil sætte retningen for Tysklands fremtid: – Det centrale spørgsmål er ét, tyskerne ikke har konfronteret i 80 år: Ønsker Tyskland at være en form for stormagt, der gør EU mindre afhængig af USA?

Clement Kjersgaard mener, der er nok af udfordringer, der tårner sig op foran en kommende tysk kansler, som ‘Vejen til Berlin’ vil kredse om de kommende fredage: – Tyskland – der med afstand har EU’s største økonomi og største befolkning – står ikke overfor én udfordring, men mange. Bilfabrikkerne er stærkt udfordret af konkurrencen fra Kina. Ukrainekrigen er på vej ind i sit fjerde år – og præsident Trump stiller helt nye krav til USA’s allierede. Fra højre og venstre udfordrer Alternative für Deutschland og Sahra Wagenknecht de etablerede partier. Kort sagt: Uanset hvem, der vinder, vil den nye kansler stå overfor en kolossal opgave.

Hvor kan man se Vejen til Berlin?

Du kan se Vejen til Berlin på DR TV fra 24. januar 2025
LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
24 jan 2025 18:00
DR1

Vejen til Berlin DR1

31 jan 2025 18:00
DR1

Vejen til Berlin DR1

7 feb 2025 18:00
DR1

Vejen til Berlin DR1

JustWatch – Hvor kan det streames?
Kilde: DR presse
Løbet tør for ting at streame? Tjek hvad du kan se i biografen her
Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard