Vejen hjem
28. maj får den danske film Vejen Hjem streamingpremiere hos Netflix. Filmen havde dansk biografpremiere 28. november 2024 og har Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen. Filmen er instrueret af Charlotte Sieling, der tidligere har stået bag film som Margrete den Første og Mesteren.
Vejen Hjem – det handler den om
Hvor langt er du villig til at gå for at redde de mennesker, du elsker? Det spørgsmål er Christian tvunget til at svare på, da han bliver smuglet ind i Syrien i en desperat søgen efter sin søn Adam. Det er en dødbringende og sjælesøgende rejse ind i et brutalt, krigshærget land. Efterhånden indser Christian, at han skal være villig til at ofre alt, hvad han tror på, for at blive genforenet med sin søn.
🎭 Skuespillere
- Nikolaj Lie Kaas som Christian
- Albert Rudbeck Lindhardt som Adam
- Arian Kashef som Abu Hassan
- Besir Zeciri som Abu Amin
- Harki Bhambra som Bilal
- Tom Austen som Abu Talha
- Majd Eid som Nazir
- Ahmad Al-Sukar som Hamza
- Trine Dyrholm som Anne
🎬 Instruktør
Charlotte Sieling