Filminstruktør Mads Matthiesen er klar med sin første fiktionsserie til danskerne om ungdomshuset på Jagtvej 69. Serien “UNGEREN – overgi´r sig aldrig!” er i fem afsnit med premiere på DR1 og DRTV den 4. oktober.
I serien ses nogle af dansk films største talenter som inderkredsen i Ungdomshuset: Thit Åberg, Elias Budde Christensen, Sandra Kampp, Mohamed Djeziri og Vilmer Trier Brøgger. Manuskript af Mads Matthiesen og Jesper Fink. UNGEREN – overgi´r sig aldrig er først og fremmest en fortælling om en gruppe unge mennesker, der tager kampen op mod systemet i et forsvar for deres ret til ikke at passe ind. Historien finder sted hen over det halve år, hvor Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København blev ryddet, og er inspireret af de virkelige begivenheder, som de udspillede sig tilbage i 2006-2007.
UNGEREN – overgi´r sig aldrig! – mere om handlingen
22-årige IBEN (Thit Åberg) og hendes 20-årige kæreste ALEX (Elisas Budde Christensen) er blandt de ledende figurer i Ungdomshuset på Jagtvej i København; et fristed for byens unge, der ikke passer ind andre steder. Men da Københavns Kommune pludselig sælger huset til den religiøse sekt, Faderhuset, bliver de sammen med alle de andre unge sat under voldsomt pres.
Mens Iben forsøger at råbe politikere og presse op, tilslutter Alex sig i smug en fraktion af huset, som ikke tror på fredelige løsninger.
UNGEREN – overgi´r sig aldrig er en fiktiv serie, der bygger på virkelige hændelser op til nedrivningen af Ungdomshuset i 2007, men frem for alt er det historien om en gruppe unge, der går på barrikaderne for retten til ikke at passe ind.
Hvor kan man se UNGEREN – overgi´r sig aldrig!?
Du kan se UNGEREN – overgi´r sig aldrig! på DR TV fra 4. oktober 2024Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link