TROM
Serie | Dansk, Drama, KrimiDen 13. februar har Viaplay premiere på Viaplay’s Originalserie ’TROM’ – et krimidrama der er indspillet på Færøerne. ’TROM’ er en medrivende krimi, der kombinerer loyalitet, magt og ubrydelige familiebånd. I hovedrollen ses Ulrich Thomsen, Maria Rich og Olaf Johannessen.
Alle seks afsnit frigives på samme tid på Viaplay.
Trom – det handler den om
Da journalist Hannis Martinsson (Ulrich Thomsen) modtager en videobesked fra den kvindelige aktivist og dyrerettighedsforkæmper Sonja á Heyggi, som påstår, at hun er hans datter, og at hun samtidig frygter for sit liv, tager han til sin hjemstavn Færøerne for at undersøge sagen nærmere. Det bliver hurtigt klart for ham, at Sonja er forsvundet under mystiske omstændigheder, hvorefter han bliver hvirvlet ind i en eftersøgning, der trækker tråde ind i det lokale fiskersamfund, til en markant aktivistgruppe og ikke mindst til øens fremtrædende forretningsmand, Ragnar í Rong (Olaf Johannessen). Hannis’ tilstedeværelse på øen bringer ham i konflikt med det lokale politi, og flere gange tørner han sammen med efterforskningsleder Karla Mohr (Maria Rich), da hans fund i sagen står i kontrast til politiets. Hans søgen efter svar optrevler et spind af løgne og hemmeligheder i det lille lokalsamfund.
Ud over Ulrich Thomsen, Maria Rich og Olaf Johannessen i hovedrollerne består castet af både færøske og danske skuespillere, blandt andre Helena Heðinsdóttir, Mariann Hansen, Sissal Drews Hjaltalin, Hans Tórgarð, Gunnvá Zachariasen og Búi Dam.
Optagelserne til ’TROM’ fandt sted i foråret og sommeren 2021, og det smukke, men barske landskab på Færøerne danner en bjertagende kulisse, der på dramatisk vis er med til at bære handlingen frem. ’TROM’ er i seks afsnit og er baseret på bestsellerne skrevet af den prisvindende færøske forfatter Jógvan Isaksen.
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link