Tre uger der rystede London
Britisk dokumentarserie fra 2025.
De første bomber (1:4):
52 civile blev dræbt og mere end 700 såret. Den 7. juli 2005 eksploderer fire bomber forskellige steder i London. Efterforskere, overlevende, redningsfolk og ofrenes familier genoplever de traumatiske begivenheder. Hvem stod bag? Og kan politiet nå at identificere gerningsmændene, før de slår til igen?
Jagten på terroristerne (2:4):
Politiet frygter et nyt angreb og efterforsker alle spor. De ved endnu ikke, om gerningsmændene døde i eksplosionerne. Kriminalteknikere gennemgår effekter og indsamler menneskelige rester på gerningsstederne. De finder ID-papirer på to mænd og konkluderer, at der er tale om selvmordsbombere.
Endnu et angreb (3:4):
To uger efter det første angreb er endnu et terrorforsøg under opsejling. Fire bomber er blevet placeret i Londons transportsystem, men detonerer ikke. Ingen kommer til skade, men truslen er langt fra overstået, for gerningsmændene er stadig på fri fod. Efterretninger fører politiet til det sydlige London, hvor de skygger en mistænkt. På Stockwell metrostation følger bevæbnede betjente ham ind i toget og skyder ham.
Politiet i panik (4:4):
Politiet mener, de har skudt en af de formodede bombemænd i et metrotog. Men har de i virkeligheden begået en fatal fejltagelse? Vidner fortæller, at manden forsøgte at flygte. Men hans ejendele afslører, at han er en uskyldig brasilianer. Da politiet endelig sporer en mistænkt, lykkes det ham, at narre dem. En intens menneskejagt følger og kulminerer i to væbnede opgør mellem politiet og de eftersøgte terrorister.
Alle fire afsnit kan ses den 7. juli klokken 06:00 på DRTV.
Hvor kan man se Tre uger der rystede London?
Du kan streame ‘Tre uger der rystede London‘ på DR TV fra 7. juli 2025