TV-Nyt

Toppen af Poppen 2022

Underholdning

Toppen af Poppen vender tilbage på TV 2 her i 2022 og holdet består af Martin Brygmann, Iris Gold, Nicklas Sahl, Soleima, Steen Jørgensen, Maximillian og Kira Skov.

Billeskovhus på Vestfyn er stedet, hvor syv kendte musikere fortolker hinandens musik – og deler historierne bag de originale sange. Det hele kanses på TV 2 og TV 2 PLAY fra 4. september.

Toppen af Poppen 2022 – deltagere

Toppen af Poppen 2022 Martin Brygmann Foto Per Arnesen TV 2Martin Brygmann begyndte sin musikalske karriere i 1980’erne, hvor han blandt andet var trommeslager for Loveshop og Lars H.U.G.

Toppen af Poppen 2022 Iris GoldFoto Per Arnesen TV 2Iris Gold er bedst kendt for sin rap- og soulfunderede lyd. Hun debuterede i 2015 med singlen ‘Goldmine’ og har varmet op for store navne som Blur, Taylor Swift og Robbie Williams.

Toppen af Poppen 2022 Kira Skov Foto Per Arnesen TV 2Kira Skov slog for alvor igennem på den danske musikscene i 2002 med bandet Kira & The Kindred Spirits. I 2007 vandt Kira Skov to priser for årets sangerinde – både ved Gaffa Prisen og ved Danish Music Awards.

Toppen af Poppen 2022 Maximillian Foto Per Arnesen TV 2Maximillian startede sin karriere i 2017 ved selv at lægge en video af sig selv på Facebook, hvor han sang sin egen sang ‘Feelings’. Siden dengang er det så gået stærkt. Som en af de yngste deltagere i ‘Toppen af poppen’ glæder han sig til at lære af de andre deltagere.

Toppen af Poppen 2022 Steen Jorgensen Foto Per Arnesen TV 2Steen Jørgensen, sanger og sangskriver er bedst kendt som forsanger i rockbandet Sort Sol. Bandet spillede sin første koncert i 1977 – dengang under navnet Sods. Siden er det blevet til ni albums, tre opsamlingsalbums, og Sort Sol er blevet hædret med en lang række priser ved Danish Music Awards.

Toppen af Poppen 2022 Soleima Foto Per Arnesen TV 2Soleima – med det borgerlige navn Sarah Mariegaard – startede i 2006 ud som en del af det aarhusianske hip hop-kollektiv Flødeklinikken, der står bag hits som ‘Jeg vil se dig græde’ og ‘Piger med pistoler’. I 2015 udkom hun for første gang med sin egen musik under kunstnernavnet Soleima, og to år senere vandt hun talentprisen ved P3 Guld.

Toppen af Poppen 2022 Nicklas Sahl Foto Per Arnesen TV 2Nicklas Sahl flyttede fra Hadsten til København i 2017 med en drøm om at slå igennem på den danske musikscene. Og der gik ikke lang tid, før den drøm gik i opfyldelse. Siden 2018, hvor han debuterede med singlen ‘Hero’, har sangeren markeret sig med radiohits som ‘Planets’, ‘New Eyes’, ‘Four Walls’ og ‘If I killed your knight’.

Toppen af Poppen 2022 – De 7 programmer

Program 1 – Martin Brygmann

Syv kendte musikere rejser til Vestfyn, hvor de vil fortolke hinandens musik. Den første hovedperson er Martin Brygmann. Der venter ham store overraskelser, når de andre fortolker hans omfattende repertoire. Især Soleimas version af Martin Brygmanns måske største hit berører dem alle.

Program 2 – Nicklas Sahl

Billeskovhus på Vestfyn er stedet, hvor syv kendte musikere fortolker hinandens musik – og deler historierne bag de originale sange. Nicklas Sahl fortæller om sin rejse fra Hadsten til musiklivet i store København. Samtidig overrasker de andre musikere med spændende fortolkninger af hans store popnumre.

Program 3 – Kira Skov

Artisterne vågner op til en dag, hvor Kira Skov er i centrum. Det bliver en dag fyldt med store musikalske oplevelser – og Kira åbner op for nogle meget personlige historier.

Program 4 – Maximillian

Sæsonens yngste deltager Maximillian fortæller om sin udvikling fra ung ballademager til succesfuld musiker. Undervejs bliver hans musik taget under kærlig behandling, hvor især Nicklas Sahls version rører ham dybt.

Program 5 – Iris Gold

Det bliver en dag med både personlige og sjove historier, når Iris Gold er dagens hovedperson. Iris’ musikgenre ligger fjernt fra de andre seks musikere, så de har en stor opgave foran sig, når de skal lave deres egne versioner af hendes sange.

Program 6 – Steen Jørgensen

Steen Jørgensen har årtiers kompromisløs rockmusik bag sig, og det er med stor ærefrygt, at de andre musikere går til opgaven med at fortolke hans numre. Steen bliver imponeret, da Nicklas gør en af hans største sange til et ægte pophit.

Program 7 – Soleima

Ugen bliver rundet af med smukke fortolkninger af Soleimas sange. Martin Brygmann vælger i sidste øjeblik at skrive den sang, som han har valgt, helt om. Derved overrasker han de andre med en meget personlig fortolkning.

LoadingTilføj Favoritlisten Favoritliste
Kilde: TV 2

Få en Billig TV-Pakke
Vælg dine 4 favorit tv-kanaler og spar 50 kr. i 6 måneder – kun 244,-/md.
Reklame-link

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard